Kunne han ikke bare have været gammel, Lyngsø?

Jeg læste med interesse Liselotte Lyngsøs analyse i Berlingske af unge kvinders drøm om at blive forsørget. Hun peger klogt på, at ønsket handler om et samfund under pres og en længsel efter tryghed.

Men da jeg nåede til formuleringen om, at drømmen nok ikke er så attraktiv, »hvis det betyder, at man skal finde sig en gammel ulækker mand«, tabte jeg tråden et øjeblik.