Nogle af de klogeste og mest selvhøjtidelige mennesker i kongeriget er tidligere folketingspolitikere. Det gælder i særlig grad, hvis de også har været ministre. Der er ingen grænser for, hvad de ved, når de først har forladt ministerlokalerne. Også om områder, som de ikke har arbejdet med.

Således også forhenværende MF, justitsminister mv. Søren Pind (V), som pludselig er ekspert i alt fra vandtrykket i København til globale pandemier. Jeg har aldrig kloget mig på retsområdet, hvor Pind var minister. Jeg har lyttet til DFs retsordfører og haft tillid til hans holdninger og dømmekraft.