Jeg er bange for cyklister
Til Cecilie Flensborg m.fl. som har udtrykt angst for deres helbred, når de kører på deres cykler, må man vel sige, at cyklisters manglende respekt for andre trafikanter har medført en skepsis og et had til cyklister generelt.
Som hundelufter i skov og natur er det som regel forbundet med en grim oplevelse at møde cyklister. De kører tæt på, i nogle tilfælde bliver man nærmest skubbet af stien, de kører stærkt.
Som cyklist oplever man, at cykelstier er en form for kampplads, hvor andre cyklister skal fejes af banen.
Som bilist oplever man, at cyklister kører to og tre ved siden af hinanden, de »gør sig brede«, så det er svært af komme uden om.
Færdselsloven sætter man nærmest en ære i ikke at overholde, man kører over for rødt, man laver ingen tegngivning, så andre trafikanter kan tage hensyn, man kører over i modkørende bane for at skære hjørner i sving.
Mikael Gersel, Virum
Hvad ville tilfredsstille Copenhagen Pride?
Lørdag 17. august påpeger Berlingskes leder, hvordan Copenhagen Pride ligger, som man har redt. Sidstnævnte organisation krævede »tilfredsstillende svar« fra sine sponsorer, hvad angik engagement i Israel og i de palæstinensiske selvstyreområder, men offentligheden fik faktisk aldrig indsigt i, hvad der ville tilfredsstille Copenhagen Pride.
Mens homoseksuelle forfølges groft af både Hamas i Gaza og Fatah på Vestbredden, er Israel som bekendt et vestligtsindigt demokrati. Selvom der i det jødiske land er religiøse minoriteter (muslimske såvel som jødiske), der anser homoseksualitet som en synd (ligesom det er tilfældet i for eksempel det katolske Italien eller i det konservative sydlige USA), så er der årlige Pride Parades i både Jerusalem og Tel Aviv.
Man må derfor formode, at Copenhagen Pride egentlig ville forsikre sig, at dets sponsorer støtter Israel i kampen mod Hamas. Lgbt+-miljøets rettigheder må jo være den afgørende faktor.
Samuel Goldstein, Israel
Paul Watsons retssag
Når nu retssagen mod Paul Watson indledes, bør det klarlægges, om japanerne virkelig driver hvalfangst på den barbariske måde, at de skyder harpuner med sprængstof ind i dyrene – og deres fostre – så de dør på den mest smertefulde måde.
Så kan det forhåbentlig også opklares, om det er Watson med sin smørsyre eller hvalfangerne med dødbringende våben, der er de reelt skyldige.
Hans Knudsen, København
Morgensang virker
På de fem skoler, hvor jeg siden 1970 har været hhv. lærer og leder, har vi haft morgensang. Nogle steder én gang ugentlig, andre steder hver morgen. Sangen har forunderlige egenskaber: Den samler og styrker fællesskab, lærer eleverne at lytte, at finde fællesrytme, den understøtter læseindlæringen, lærer eleverne tekster fra vores fortid og samtid, samt lader dem møde livets gang året rundt. Sangen stemmer sindet og løfter energien.
På Livets Skole oplevede jeg, hvordan leverne kunne møde triste og trætte. Efter morgensangen hoppede de ud af salen – syngende og nynnende.
Ingelise Hallengren, Vanløse
Hva' så, Berlingske?
Tom Jensen erklærer i dagens Berlingske SVM-projektet for dødt. Og ikke uden fryd kan man forstå, eftersom Berlingske helt fra starten effektivt og konsekvent har propageret imod denne nykonstruktion i dansk politik. Det er ikke helt klart hvorfor, kun klart at man ikke kan lide den. Men hvad så, Berlingske? Hvad er alternativet?
En blå regering er meget svær – for ikke at sige umulig – at få øje på. Dels pga. manglende mandater (også om man tæller Lars Løkke med). Dels pga. at de blå partier politisk stritter i alle forskellige retninger. Hvortil kommer rent personlige modsætninger, som man heller ikke kan se helt væk fra.
Alt tyder således på, at statsministeren også efter næste valg hedder Mette Frederiksen. Mest sandsynligt som chef for en rent rød regering. Muligvis for en ny midtregering, men med andre bogstaver end V og M. Eller ser Berlingske noget, som jeg ikke ser?
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Diversitet og ulighed
Rummelighed, forskellighed, mangfoldighed og diversitet. Alle disse næsten-synonymer beskriver postuleret ønskværdige fænomener i tiden – men hvordan kan det så være, at så snart det drejer sig om penge, er forskellighed, mangfoldighed og diversitet blevet til voksenskældud-ordet »ulighed«?
Jens Dam, Vedbæk
