Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg brækker mig over selvretfærdighed

Den kulinariske nydelse kan sagtens stimuleres, uden at der skal tjenes penge på dyremishandling, skriver Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner, der ikke er begejstret for produktionen af fois gras. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Jeg brækker mig over selvretfærdighed

Når man fodrer et dyr ved at stikke et rør ned i halsen på det og ved hjælp af trykluft blæse maden direkte ned i mavesækken, for at dyrets lever kan vokse til ti gange normal størrelse, så handler det om en uetisk og syg produktion, hvor det er umiddelbart indlysende, at dyret lider og bliver stresset.

I Berlingskes artikel »Vores kunder er ved at brække sig over den politiske korrekthed« lader journalisten desværre kun foie gras-sælgeren fra Værnedamsvej komme til orde med sine forsikringer om, at den franske produktion er helt i top og slet ikke har noget med dyremishandling at gøre. Han retfærdiggør sig ved at henvise til, at 10.000 danske pattegrise får klippet nosserne af uden bedøvelse og henholder sig i øvrigt til videnskabelig dokumentation. Og så fortæller han, at salget af foie gras er stigende i hans butik, hvilket ikke er så underligt, da næsten alle andre tidligere sælgere af produktet har vedkendt sig uhyrlighederne og stoppet salget.

Men er der noget, vi dyrevenner har været kritisk over for, så er det landbrugets kastration af pattegrise uden bedøvelse. I årevis har vi protesteret, og det har bl.a. ført til indførelse af bedøvelse af alle danske pattegrise fra 2018.

Nej, brug øjnene og drop alle undskyldningerne. Den kulinariske nydelse kan sagtens stimuleres, uden at der skal tjenes penge på dyremishandling.

Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner

Underlødige programmer på DR 1

Det kan være svært at finde lødige og interessante programmer på DR 1. Hvad antager DR 1 os for? »Nak og æd«, bare titlen er nok til, at mange ikke ønsker at se det. »Mormor på mandejagt«. Jeg er i mormoralderen, men kunne ikke drømme om at lukke op for et sådant program. »Gift ved første blik«. Det lyder ikke rart.

Man kan lade være med at se de underlødige programmer, som fylder meget på DR 1. Men åbner man for andre programmer på DR 1, får man umiddelbart før, de starter, smasket uddrag fra de pågældende udsendelser lige i hovedet. Gang på gang vises klip fra bl.a. »Gift ved første blik«, hvor to mennesker, der ikke kender hinanden, vågner op ved siden af hinanden i sengen. Befri os dog i det mindste for de disse og utallige andre klip.  Absurd vil jeg kalde det.

Hanne Hollensen, Virum

Børnene på Sjælsmark

De Radikale kræver igen, at børnene på Sjælsmark skal flyttes ud af udrejsecenteret (sammen med forældrene, selvfølgelig), fordi forholdene efter deres mening er så ringe, at børnene vil få alvorlige psykiske skader, hvis de fortsat skal opholde sig på Sjælsmark.

Men den eneste grund til, at børnene opholder sig i længere tid på Sjælsmark, er, at deres forældre nægter at rejse ud af Danmark - på trods af, at deres ansøgning om opholdstilladelse og asyl har vist sig at være åbenbart grundløs.

Det er som udgangspunkt altid forældrenes ansvar, at deres børn lever under forhold, så de ikke lider hverken fysisk eller psykisk overlast.

Er danske forældre ikke i stand til at etablere sådanne forhold for deres børn - af den ene eller anden grund - er det samfundets ansvar at gribe ind for at skabe ordnede og acceptable forhold. Viser det sig, at forældrene ikke kan eller vil samarbejde og ændre forholdene, så må »samfundet« i sidste ende tvangsfjerne børnene.

Sagt anderledes: Hvis forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark virkelig er så dårlige for børn, som de Radikale siger - og forældrene fortsat nægter at rejse hjem - så bør det danske samfund vel gribe ind og tvangsfjerne børnene midlertidigt, indtil forældrene, som de skal og bør, forlader Danmark og etablerer ordnede forhold for deres børn i deres hjemland.

For det er vel ikke sådan, at afviste asylansøgere ifølge de Radikale skal behandles anderledes end landets egne borgere mht børnenes retssikkerhed?

Svend Erik Bach, Humlebæk

Danmark i fint selskab

I fire lande går de politiske topposter bemærkelseværdigt nok i arv inden for udvalgte familier. I USA - Kennedy, Bush, Clinton. I Syrien - al-Assad. I Nordkorea - Kim Jong-un. Og i Danmark - Ellemann, Hækkerup, Auken. Årsagen til dette samt eventuelle andre ligheder mellem disse fire lande må være en magtpåliggende opgave for politologerne at analysere.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst