Opklar venligst følgende mysterium:
Årsagen til Ruslands angrebskrig mod Ukraine er i følge Putin, at Rusland føler sig truet af Vesten (NATO). Vesten (NATO) kan i denne sammenhæng realistisk set kun være USA.
Selv Putin må erkende, at ingen andre vestlige lande, hverken enkeltvis eller samlet, udgør en reel trussel mod Rusland endsige kunne finde på at drage i felttog mod det store rige mod øst.
Men med Trump ved roret som præsident i USA er den gamle hovedfjende jo nu Rusland overordentlig venligt stemt, så heller ingen aktuel trussel fra denne kant.
Ergo: med USA ude af fjendebilledet er der absolut ingen trussel fra Vesten eller NATO. Så Putin kan stikke piben ind og trække sig fra Ukraine.
Ingen grund til angrebskrig længere. Vupti: problemet er løst eller hva'?
Hvad er det, jeg ikke har forstået?
Peter I. Hinstrup, Nærum
Tak til Danmarks pensionssystem
Folkepensionen er klientgørende, uigennemskuelig, en alt for stor økonomisk byrde og bliver desuden udnyttet af velbeslåede »free riders«, der bare hellere vil bruge alle deres penge her og nu end selv at spare op til pension.
Sådan omtrent må man forstå CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holsteins kommentar i Berlingske 19. maj. I Ældre Sagen er vi – næppe overraskende – uenige.
I al stilfærdighed vil jeg nemlig pege på, at vores model med folkepension i kombination med privat pensionsopsparing virker helt fantastisk godt. Af samme grund tiltrækker vores model sig enorm opmærksomhed fra udlandet, fordi den indeholder et effektivt mix af to ting:
Dels en folkepension, der holder hånden under de mange danskere, som af mange forskellige årsager ikke har været i stand til at spare større beløb op til deres alderdom. Og dels indeholder vores system økonomiske, for eksempel skattemæssige, incitamenter til at spare op.
Derfor er tendensen jo netop også, at danskernes pensionsformuer vokser, og de sociale ydelser vil fremover udgøre en mindre andel af pensionisternes indkomst, end de gør i dag. Kort sagt: Vores pensionsmodel virker!
Vi må også gøre os klart, at der kan være reelle grunde til, at en lille gruppe danskere ikke får sparet op til pension eller kun når at spare ganske lidt op. Det kan for eksempel handle om, at en virksomhedsejer får en skuffende pris på sin virksomhed, når hun sælger den. Det kan også handle om mennesker med sociale udfordringer, handicap eller andet, og som derfor har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi bør altid forsøge at forbedre vores pensionsmodel, og selvfølgelig bør alle spare op til pension, men manglende opsparing behøver ikke skyldes hverken »free rider«-mentalitet eller den klientgørelse, som CEPOS’ cheføkonom taler om. Derimod skaber vores mixede model større sikkerhed for fremtidige pensionsudbetalinger. Folkepensionen samler inflationen op i købekraft, og arbejdsmarkedspensionen gør pensionister til medejere af samfundets værdier. Det misunder udlandet os.
Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen
Amerikansk kupforsøg i Grønland
Efter at have læst Bent Winthers bemærkninger om efterretningseksperten Malcolm Nances forudsigelse i Berlingske 17. maj 2025 af drejebogen for et ublodigt kup mod Grønland samt om den amerikanske efterretningstjenestes forsøg på at udfinde den danske regerings reaktion på et kupforsøg vil jeg håbe, at vor statsminister har holdt eller snarest holder et seriøst møde med Jens-Frederik Nielsen om kongeriget Danmarks reaktion på et sådant forsøg. Helst inden det løber af stablen. Eventuelt kunne forsvarschefen deltage i mødet.
Peter Garde, Hillerød
Sprog til tiden
Sproget er sindets hovedbanegård. Der skal være veldefinerede spor, sporskifter og perroner. Velfungerende samfærdsel mellem mennesker kræver klare køreplaner og tog til tiden. Men i dag efterlades mange på perronen.
Jeg mener ikke de politikere og tv-journalister, som ikke mestrer forskellen mellem ligge og lægge. De betaler selv prisen med lavere troværdighed.
Jeg mener heller ikke dem, der pynter sig med lånte fjer i form af dumsmarte engelske gloser, som i stigende grad invaderer det danske sprog. De bliver taget ved vingebenet af andre, også i denne avis.
Nej, jeg mener dem, der bliver efterladt på perronen, fordi de ikke får lært ordentligt dansk. Danmark er fuldt af mennesker, der taler flydende forkert – eller slet ikke taler dansk; som ingen mulighed har for at sætte sig ind i landets kultur; som ikke kan fange dansk humor og ironi; som bare er mentalt udenfor. Hvad betyder det for sammenhængskraften, det kulturelle fællesskab? Disse mennesker er efterladt på perronen, og der kommer aldrig et næste tog.
Prisen er høj, både for dem og for os: parallelsamfund, arbejdsløshed, tårnhøje sociale udgifter, højtuddannet arbejdskraft og udenlandske studerende, der rejser hjem af sociale grunde, økonomisk og menneskeligt spild. Dårlig integration.
Årsag: Først og fremmest, at politikerne aldrig har taget danskundervisningen af tilflyttere alvorligt. Man har henholdt sig til universitetets pædagogiske luftkasteller og har aldrig undersøgt, hvad der faktisk virker, og hvad der ikke virker og hvorfor. Ansvaret er lagt ud til kommunerne, men i de 54 år, jeg nu har været skoleleder, har danskundervisningen altid været et nødvendigt onde – aldrig en af kommunens vigtigste samfundsopgaver.
På min egen skole har halvdelen af kursisterne gået længe på andre sprogskoler, før de kommer og må begynde forfra hos os. Er det tog til tiden?
I denne sammenhæng er det mindre væsentligt, at nogle danskere ikke mestrer ligge/lægge, eller at Tessa taler danglish. Det er den samlede dansksproglige togdrift, der trænger til elektrificering.
Steen Allan Christensen, KISS Sprogcenter, København
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
