Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ja tak til AstraZeneca-vaccine

»Vacciners farlighed skal selvfølgelig afvejes i forhold til det, de skal beskytte imod, men kunne man ikke bede om lidt mere proportionalitet i diskussionen?« skriver Jan Falkensteen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Genya Savilov / AFP / Ritzau Scanpix

Jeg er på vej til de 67 år, og har i over 40 år været i livsvarig behandling mod blodpropper. Nogle af mine venner forstår ikke, at jeg generelt ville være parat til at sige ja tak til AstraZeneca i mangel af bedre muligheder. Jeg er jo i forøget risiko for at få dødelige bivirkninger som for eksempel blodpropper i hjernen, og de ville ikke selv turde tage vaccinen. Det sidste forstår jeg til gengæld ikke.

Lad os starte med et lidt forsimplet eksempel, der gør AstraZeneca-vaccinen så dårligt som mulig ud fra offentligt kendte data. Den giver 70 procent beskyttelse, og 1 ud af 100.000 mennesker dør måske af bivirkninger. Der tages ikke højde for, at sygdomsforløbet måske alligevel ville blive lettere, fordi vaccinationen kan have en afhjælpende effekt. I Danmark har 233.000 været smittede med Corona, og 2.429 personer er døde. Det giver en generel dødelighed på cirka 1,05 procent.

Lad os tage to grupper på 100.000, der på et eller andet tidspunkt bliver smittede. Den første gruppe er ikke vaccinerede. Her dør 1,05 procent eller 1.050 mennesker. Den anden gruppe er vaccineret med AstraZeneca. Her vil 30.000 mennesker alligevel blive syge, og cirka 1,05 procent dør. Det giver 315 mennesker, der dør, samt én uheldig, der døde af vaccinationsskader. Det vil sige, at 3,32 gange så mange reddes fra at dø ved at blive vaccineret end uden vaccine. Man kan også stille sagen rigtig på spidsen ved at sige, at for hvert menneske, der dør af vaccinationsskader, redder vaccinationen 735 menneskeliv.

Vacciners farlighed skal selvfølgelig afvejes i forhold til det, de skal beskytte imod, men kunne man ikke bede om lidt mere proportionalitet i diskussionen?

Jan Falkensteen, København

Tesfaye bør feje for egen dør

Det er kommet frem, at der er store problemer med afviste asylansøgere, der ikke forlader Danmark. Det er oplyst, at der er sket næsten en tredobling af sigtelser fra 2019 til 2020.

En udvikling ministeren for området, Mattias Tesfaye, kommenterer således: »Jeg bliver virkelig vred over nyheder som denne. Det er folk, der opholder sig ulovligt i Danmark, som har fået at vide, at de skal rejse hjem. Og så skaber de utryghed i lokalsamfundet ved at gå ud og begå kriminalitet. Det er godt nok forkasteligt,«

Dobbeltmoral er efter sigende dobbelt så godt. Vi deler nok alle ministerens vrede og kan så passende tænke på, hvordan kurderne mon har det, når den danske regering forsøger at undgå at hjemtage danske statsborgere fra fangelejrene i Syrien. Er kurderne vrede? Ja, mon ikke? Et gammelt ordsprog siger, at »man skal feje for egen dør, inden man fejer for andre« – der er vist basis for indkøb af en stor kost til regeringen.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Skal man være biohacker for at være stærk og sund?

Tankevækkende at læse i søndagsavisen om den sunde 37-årige biohacker Nickolai Damgaard.

Han faster mellem 16 og 24 timer alle hverdage og sidder i infrarød sauna for bedre blodgennemstrømning og for at »øge energien i mitokondrierne«. Dagen igennem drikker han ioniseret vand i fortsættelse af morgenens 15 minutter powerwalk samt 5 minutters trampolinhop, dette for at aktivere lymfesystemet.

Men der skal langt mere til, så han mediterer også, inden han bruger sit »red light therapy-apparat« for antiinflammatorisk at mikrostimulere kroppens celler. Endelig tager han de fleste af dagens telefonmøder med bare tæer i græsset. Pointen er, at »intet slår naturens kræfter«.

Formålet med disse »alternative vaner« er, siger biohackeren, at det giver ham kræfter til at lege med sine børn og føle sig godt tilpas.

Jeg har aldrig drukket ioniseret vand, har ikke et red light therapy-apparat til at mikrostimulere mine celler, hopper ikke i trampolin og har ikke fastet, siden jeg for 50 år siden ofte sultede som jægersoldat. Alligevel har jeg masser af kræfter til at lege med børn og er både stærk og sund.

Så måske virker letmælk, havregryn, rugbrød, bøffer og rødvin – kombineret med gå- og cykelture – lige så godt som biohacker-livet ... det er da værd at prøve.

Helge Adam Møller, Næstved