Israelernes kamp mod terror

Har palæstinenserne siden 1988 stræbt efter en fredelig løsning? Dagens læserbrevskribent har svært ved at tro på det.

Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening er atter på banen med en fordømmelse af Israel og en kritik afDanmark, og efter at have fremkommet med udtalelser om israelske børns militæruddannelse og indoktrinering, at palæstinenserne bliver betragtet som undermennesker af israelerne, bosætternes og israelske soldaters vold og forbrydelser mv. erklærer formanden fromt, at han ikke af anstændighed vil deltage i en sådan debat (sic).

Endvidere anføres, at palæstinenserne siden 1988 har stræbt efter en fredelig løsning, og det tror jeg ikke, at mange udenfor palæstinensernes rækker vil skrive under på set i lyset af disses terrorhandlinger, raketaffyringer, mord på civile, mm., og ja! Israel har svaret igen, og hvorfor skulle de ikke det?

Formanden nævner bl.a. FNs delingsplan i 1947, at det var forkert af Danmark at sige ja til denne plan, som vel mere var et forslag.

Delingsplanen af 29. november 1947 foreslog en deling af territoriet mellem palæstinenserne og Israel, og den blev godtaget af Israel, ganske vist nødtvungent, men forkastet af palæstinenserne/araberne. Man ville simpelthen ikke acceptere Israel som en selvstændig stat, og det medførte efterfølgende arabernes angreb på Israel.

Den internationale anerkendelse (FN) af Israel kom 11. maj 1949, hvor Danmark undlod at stemme.

Kan vi ikke blot blive enige om, at alt den snak om arabernes og dermed palæstinensernes fredelige hensigter er snak. Hensigten og det endelige mål er at fjerne Israel fra landkortet, og derfor bliver der, hvor trist det end må lyde, aldrig fred i regionen.