Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Isabella Arendts troværdighed kan ligge på et meget lille sted

Vælgerne må selv bedømme, om de finder Isabella Arendt troværdig eller ej, skriver Jacob Vest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er så utroværdigt når Isabella Arendt skifter fra Kristendemokraterne til De Konservative.

I 2019 kaldte hun hele højrefløjens udlændingepolitik for grufuld og unødvendigt stram, men nu her i 2022 blåstempler hun samme udlændingepolitik med åbne øjne.

Klart, hvis Isabella Arendt vil kæmpe for total stop for spontane asylansøgere til Danmark, og at hovedsageligt familier med indvandrerbaggrund på overførselsindkomst IKKE skal have ressourcer til at sende deres børn til fritidsaktiviteter, så er De Konservative det rigtige valg for hende.

Sidst men ikke mindst må vælgerne, når der bliver udskrevet valg, selv bedømme om de finder Isabella Arendt troværdig eller ej.

Jacob Vest, København

Energi i Danmark

Når man sidder og overværer debatterne på Folkemødet, må man mange gange tage sig til hovedet på grund af de tåbeligheder, der flyder i stride strømme fra mere eller mindre troværdige politikere.

Grøn energi er i sig selv udmærket og også medvirkende til at reducere CO2-udslippet. Økologi er udmærket i forbindelse med reduktion i brugsmængden af syntetisk gødning. Vindkraft er udmærket i forbindelse med produktion af elektricitet. Solfangere er udmærkede i forbindelse med produktion af elektricitet i de timer, solen skinner.

Imidlertid har alle nævnte former for fremskaffelse af energi et vist negativt aspekt.

Reduktion i brug af kunstigt fremstillet gødning bevirker mindre udbytte per km2/ha. landbrugsjord. Vindkraft kræver i sig selv, at det blæser, og derfor skal møllerne alle stå ude i vandet, hvor der ingen hindringer herfor er til stede. Samtidig kan jorden udnyttes til fødevarer (korn eller afgræsning). Solfangere dækker landbrugsjord og skulle ikke opstilles andre steder end på hustage.

Atomkraft, som mange har fået et særligt afstandtagende forbehold til, syntes på nuværende tidspunkt at være så langt fremme i udvikling og sikkerhed, at denne energiform bør tages særdeles alvorligt med hensyn til optagelse i den danske energiproduktion.

Et af argumenterne på Folkemødet på Bornholm var, at det tager meget lang tid at etablere produktion af atomenergi.

Derfor kan det ikke gå stærkt nok med at drøfte forholdet seriøst, for det er tilsyneladende den ultimative løsning på trods af det populære i – som grøn politiker – at tage afstand herfra.

Jørgen Nymark, Vordingborg

Mediebanaliteter og nyhedsvarsler

Kan vi ikke godt venligst blive fri for de ustandseligt tilsendte »breaking« og »nyhedsvarsel«? Ord som en eller anden har fundet på, og som medier bruger – helst sensationelt – om alle mulige ret almindelige ting, der sker i det daglige. Hvad med gode, friske danske ord som for eksempel: »Sidste nyt« eller »Vigtigt nyt« – hvis man ønsker at vise, hvor hurtig man er?

Det er næsten lige så banalt at modtage en »breaking« eller et »nyhedsvarsel« om trivielle ting, ting, der ikke haster, som når TV 2 News' medarbejdere fortæller: Hvad der nok bliver gjort/sagt om lidt – viser det, der gøres/siges – og derefter fortæller, hvad der blev sagt for lidt siden af personer med angivelig indsigt eller spådomsevner. Seriøsitet og ikke bare plat tidsforbrug ønskes.

Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge

Krænkelseskleresiet

De evigt sprogligt utilfredse ligner skruen uden ende. Sidst Lagkagehuset hvor kagemand er blevet omdøbt til kageperson. Idiotisk, ja men måske spekulativt i form af den enorme resulterende omtale.

En kage er hverken en person, hen eller høne. Oppe nordpå i Norge med køligere vejr og hjerner har man med fornyelsens logik omdøbt det til kagefigur. Se det giver mening. Vi kan lære meget af lillebror Norge og ærgre os over deres løsrivelse i 1814. Det kunne have lagt en dæmper på mange ubetænksomheder, af visse kaldet tåbelige forslag.

Så kære venner; lyt til og se mod nord. De har jo også nordlyset og har derfor set lyset.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Groft sagt

I Berlingske 18. juni bekendtgøres, at den velskrevne satiriske »Groft sagt«, som har været en fast del af avisen mandag til fredag, nu udgår. Det er mildest talt en grov forringelse. Både min mand og jeg har været meget glade for at læse alle Groft sagt-skribenternes rammende ironiske indslag, men vil dog særligt fremhæve oberst Lars Møller, hvis spidse pen altid ramte plet.

Der er så kommet en ny udgave af »Groft sagt«, der kun bringes på lørdage og som på ingen måde kan måle sig med den gode, gamle.

Det er langtfra al fornyelse, som er af det gode. Denne ændring er blandt de dårlige, desværre.

Nina Skaaning, Birkerød