Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Intentionen er god - det er bare 50 år for sent

Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Karen Ellemann forlader regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Christiansborg i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen vil nu give 35.000 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet ved at barbere 1.600 kr. af kontanthjælpen, hvis de ikke lærer dansk. Intentionen er god nok, og dette fokus på sproget må hilses velkommen – om end onde tunger, deriblandt min egen, vil sige, at det er ca. 50 år for sent. Skaden er sket – som det så tydeligt fremgår af den bekendte, årlige udgift på 32 mia. kr. for ikke-vestlig indvandring.

Men selv om intentionen er god, vil tiltaget naturligvis blive opfattet som et sæt tommelskruer snarere end et kærligt skub. I praksis vil mange blive straffet for ikke at leve op til kravene. Men det vil være at rette smed for bager, som man siger, selv Wessel sagde det omvendt.

Det er nemlig ikke indvandrernes skyld, at de ikke har lært dansk, hhv. har lært dårligt dansk. De kan heller ikke lastes for at have en fraværsprocent på 25 fra en danskundervisning, som ikke giver dem det dansk, som man har brug for såvel på arbejdsmarkedet som privat, hvis man skal være en del af det danske samfund.

Problemet er meget kort sagt selve den offentlige danskundervisning, dens indhold og dens organisering. En skandale, som på alle parametre, dvs. økonomisk, samfundsmæssigt og menneskeligt, overgår Amanda, IC-4 togene etc. etc. med mindst faktor 100, og som statsministerens kærlige skub blot vil fortsætte. Som sagt er intentionen sikkert god. Jeg tror faktisk ikke, at Lars Løkke Rasmussen er klar over, at han forlanger, at indvandrerne så at sige skal købe et produkt, som han ikke selv kan levere.

Som skoleleder igennem snart 50 år har jeg set dette udfolde sig til stor skade for vort land. Smedene har altid klaret frisag, fordi politikerne ikke har forstand på at smede og er bange for at brænde fingrene. Men hvad så med at lade Deloitte eller Rambøll klarlægge området, fastslå, hvad der virker og måske også placere ansvaret for tingenes tilstand? At lægge ansvaret over på indvandrerne er at rette smed for bager. Steen Allan Christensen, København

Jeg tør ikke vente længere

Med den øgede risiko for dannelse af en rød regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har jeg besluttet mig for at realisere og sælge alle mine aktier og betale skatten med nuværende 42 pct. i stedet for Mettes krav på 47 pct., når værdierne gøres private (jeg har i forvejen allerede betalt 28 pct. i selskabsskat).

Jeg har i mange år været selvstændig med egen rådgivningsforretning og hvert år sparet op i firmaet ved køb af aktier og obligationer, som derved er med til at holde hjulene i gang i de virksomheder, hvor jeg har købt aktierne. Da jeg har trukket så lidt som muligt ud af forretningen i løn, har jeg haft mulighed for at lægge lidt til side i form af aktiekøb for ca. 3,5 mio. kr. Denne opsparing skulle bruges, når jeg gik på pension. Når Mette kommer til magten, får jeg en merskat på 175.000 kr. Derfor har jeg besluttet at sælge alle mine aktier så hurtigt som muligt. Desværre for Danmark. Tom Larsen, Farum

Kina som stormagt

Pierre Collignon skrev i en leder 4. juni, at den kinesiske økonomi buldrer frem og snart er ved at overhale USA som verdens største. Det ligger ikke lige rundt om hjørnet, hvilket kan ses af disse tal. USA står for 21,6 pct. af verdens samlede økonomi, mens Kina står for 12,7 pct.

Bruger man BNP - et lands samlede produktion - er tallene USA, 126.465, og Kina, 79.814, i milliarder kr. (2017). Anvender man købekraftsparitet, KKP-princippet, strækker en kr. sig længere i Kina. Fx koster et kg tomater halvt så meget i Kina.

Endvidere nævnes at Vesten hylder Alibabas topchef Jack Ma som rockstjerne på New Yorks børs, for siden at konstatere, at han er medlem af kommunistpartiet. Ja, naturligvis er han medlem, ellers havde han vel arbejdet i kulminerne. Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Nu er muligheden der

For fire år siden oplevede vi, at støtterne af Danmarks liberale parti, Venstre, flygtede i stort antal til Danmarks illiberale parti, Dansk Folkeparti, og det kan ikke undre nogen, at de samme grupper vender tilbage nu, hvor Venstre i løbet af de fire år selv er blevet illiberalt.

Derfor myldrer venstrevikingerne tilbage til det Venstre, som de trods alt er født til at være medlem af. Det ligger i deres DNA.

I dag er Venstre og Dansk Folkeparti ét fedt, så der er ingen grund til for Venstre at juble over mandatforøgelsen. Nu ved tilhængerne, hvor de har Venstre. De har været i tvivl, men nu er tvivlen væk. Venstre leverer igen mere af det samme i modsætning til de røde, hvor nogen efter en lang og besværlig selvransagelse har forstået, at der må skiftes spor. Det er igen blevet stuerent at gå ind for forandring, større lighed og social retfærdighed, borgerskabets mest hadede objekter. Oppositionen står for forandring, og forandring stiller krav. Nu er muligheden der, hvis man har modet. Jørgen Villy Madsen, Jægerspris