At blive ekskluderet i hverdagen kan have enorme konsekvenser – både for mennesker med handicap, funktionsnedsættelser og andre udfordringer. Isolation, frustration og tab af livskvalitet er virkelige konsekvenser, når samfundets fysiske rammer ikke tager højde for alle.
Derfor gør det mig oprigtigt forarget at se, hvordan vi i 2025 stadig kan bygge nyt og samtidig udelukke borgere fra fællesskabet. Tag det grelleste eksempel lige nu: den nye dråbebro i Christiansfeld. 23 millioner kroner er brugt, men ældre og mennesker med gangbesvær kan ikke komme over broen. Det er hovedrystende. Hvordan kan man tale om inklusion i festtaler, men glemme universelt design, når beslutningerne træffes?
Tilgængelighed handler ikke kun om design og komfort. Det handler om lighed, respekt og retten til at være en del af fællesskabet. Når vi bygger en bro, et bibliotek, en legeplads eller en kulturinstitution, så bygger vi også rammerne for fællesskab. Hvis vi ekskluderer nogle, river vi i virkeligheden fællesskabet fra hinanden.
Som byrådsmedlemmer har vi et ansvar: Vi må aldrig acceptere løsninger, der marginaliserer. Vi skal insistere på tilgængelighed for alle – hver gang. For når vi sikrer, at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage på lige fod, styrker vi ikke kun den enkeltes selvstændighed og livskvalitet, vi styrker hele vores fællesskab.
Det er ikke bare en teknisk detalje. Det er et spørgsmål om værdighed, respekt og det samfund, som vi ønsker at være.
Vibeke Henriksen, byrådskandidat for Moderaterne i Kolding og regionsrådskandidat i Region Syddanmark
Fed T-shirt
Verden står i brand, og klimaet er ved at gå grassat. Imens interesserer nogle sig for den T-shirt, som prinsesse Isabella havde på til fest, da hun netop ikke var i officiel sammenhæng på slottet. Nogle af royalisterne så et problem dér.
Helt ærligt. Den T-shirt var for pæn til en senmoderne royal arvtager. »At bolle« er et fucking pænt verbum i dag, faktisk lidt for pænt til en musikfestival. Der findes andre verber, som er langt mere karske og med præcist samme fysiologiske betydning.
Vi må håbe, at prinsessen bruger et mere heftigt verbum næste gang. Så kan det være, at vi bliver forargede. Skønt, nej, det tror jeg alligevel ikke, vi gør.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Grønland, Danmark og USA
Nu har vi endelig fået en klar analyse og forklaring på det spændte forhold mellem Danmark, Grønland og USA fra Carla Sands, der var amerikansk ambassadør i Danmark i fire år under det første Donald Trump-regime.
Det skyldes simpelthen, at Danmark prøver at drive en kile ind mellem Grønland og USA og dermed ønsker at sabotere forhandlingerne og det gode forhold, som eksisterer mellem de to lande.
Og kritikken kommer fra en dreven politiker, hvis baggrund og politiske viden blandt andet er baseret på at være skuespiller i en kulørt amerikansk eftermiddagssæbeopera, som amerikansk tv er fulde af.
I ambassadørperioden 2017-21 var der ingen tilkendegivelser af interesse for Danmark, København, danske forhold, dansk kultur, som den tidligere ambassadør aktivt havde udvist og deltaget i – og dog: Carla Sands udtalte i slutningen af sin embedsperiode, at »grunden til at danskerne kørte meget på cykel skyldtes, at de ikke havde råd til biler«.
Det er altid rart og velkomment med en klar og tiltrængt analyse.
Erik Pedersen, Espergærde
Københavns parkeringskaos har nået smertegrænsen
Politikerne fjerner pladser, men hvad med os der vil leve i storbyen? Berlingskes Rasmus Karkov rammer plet 31. august: Kommunalvalget er et opgør mellem grøn idealisme og praktisk byliv. Et eksempel? Deleelbiler, som Venstrefløjen vil tvinge os til frem for egne biler.
Mens københavnere kører i cirkler, står op mod 1.000 deleelbilpladser tomme. Kommunens 2024-evaluering viser: Kun en-fem procent bruges pga. manglende ladere og lav efterspørgsel. På Østerbro, hvor jeg bor, er pladserne fulde om aftenen, og frustrationen over tomme deleelbilpladser vokser.
Deleelbiler kan være fremtiden, men tomme pladser er spild. Løsning: Sæt udvidelsen på pause, og åbn pladserne for alle, når de står ubrugte.
København skal fungere for bilister, cyklister og klimaet – ikke være et laboratorium for symbolpolitik. I valgkampen må vi kæmpe for vores p-pladser. Som Rasmus Karkov vil vi slippe for at bruge 45 minutter hver aften på at finde en plads. Tag pladserne tilbage!
Kåre Traberg Smidt, advokat og kandidat til Borgerrepræsentation for Venstre i København
Venstrefløjens tunnelsyn
Det er mærkeligt at se den ekstreme venstrefløjs fanatiske opbakning til de såkaldte palæstinensere. De har det uden tvivl slemt, men det samme har mange andre i verden, som venstrefløjen er totalt ligeglade med.
Hvor er deres medfølelse og opbakning til sudaneserne i den aktuelle borgerkrig, hvor mindst 20.000 – måske langt flere – menes døde, og mere end 13 millioner er på flugt? Hvor er deres støtte og opbakning til uighurerne i Kina (skønnet til otte-ti millioner mennesker), som de kinesiske myndigheder i årevis brutalt har undertrykt og forfulgt? Hvor var deres støtte til yazidierne i Irak, da Islamisk Stat for omkring ti år siden dræbte, fangede og fordrev over 400.000, og hvor piger helt ned til niårsalderen blev udsat for voldtægt og seksuelt slaveri? Hvor er deres støtte til ukrainerne, som russerne dagligt terrorbomber og forsøger at udslette som nation? Og hvor tusindvis af ukrainske børn er bortført til Rusland og tvangsrussificeres for at decimere den ukrainske befolkning og øge den russiske.
Man får desværre den grimme mistanke, at venstrefløjens ubetingede støtte til lige netop palæstinenserne skyldes, at »fjenden« er jøder.
Jørgen Ørbech, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
