Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ingeniørerne skylder os en forklaring på larmen fra metroen

»Hvorfor har man ikke kunnet forudse problemerne og flytte tog og stationer så langt ned i undergrunden, at de ikke forstyrrer og ødelægger eksisterende forhold?« spørger Hans Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Knap så undergrunds metro

Den nye linje i undergrunden giver mere støj og rystelser end forventet på visse dele af ruten. Avisen har tidligere beskrevet dybden af de forskellige anlæg og her fremgår det, at Vibenshus Station (15 meters dybde) og området før og efter denne ligger højere i undergrunden end resten af den udborede cirkellinje (op til 30 meters dybde).

Derfor kan det vel ikke komme som en overraskelse, at Haraldsgade lige ved siden af er hårdest ramt af støj og rystelser. Ingeniørerne skylder os en forklaring på, at boringen er lagt på en så snørklet, snoet og forvreden måde. Flere steder undervejs kommer tunneler og stationer farligt tæt på bygninger og andre metroboringer. Hvorfor har man ikke kunnet forudse problemerne og flytte tog og stationer så langt ned i undergrunden, at de ikke forstyrrer og ødelægger eksisterende forhold?

Hele ideen om, at stationer absolut skal være cut-and-cover for at give sparsomt dagslys fra mærkelige glas-prismer som optager værdifuld plads på fortovet. helt meningsløst når der alligevel er først en meget stejl trappe (Federiksberg undtaget) og derefter flere rulletrapper nedad.

Et par meget lange rulletrapper ned til en underjordisk station, som man f.eks. ser det i London og Paris, ville løse opgaven langt bedre og med mindre gener for omgivelserne. Givet alle komplikationerne med den valgte løsning, ville det måske have været mere hensigtsmæssigt og billigere med en dyb, fremtidssikret løsning, som ikke får fundamenterne ovenpå til at ryste i 100 år.

Hans Christensen, Dragør

Klima

Lad nu nogle flere kompetente meningsdannere komme på banen.

Sidst har vi oplevet Novo-formand Lars Rebien Sørensen og formand for Det Miljøøkonomiske Råd, vismand Lars Gårn Hansen, advare om, at vi er ved at »skyde os selv i foden« med politikernes mål om 70 pct. reducering af Danmarks CO2-udledning inden 2030.

Et politisk projekt, genialt udtænkt af venstrefløjens strateger, for at tiltrække de unge vælgere.

Det er et enigt EU, og ikke Danmark alene, der skal have »klimaførertrøjen« på, hvis vi skal påvirke resten af verden.

Ole Borg, Hellerup

Hvem skal nu igen ikke betale?

Nu vil man i Odense Kommune belønne familier med kriminelle familiemedlemmer for at fraflytte belastede bebyggelser.

Problemerne flyttes dog kun, men fjernes ikke. Andre i Danmark får altså »glæde« af dem.

Men da de er lejere, er der minimal risiko for, at de flytter tæt på nogle af de mange politikere, der gennem årtier er ansvarlige for at problemerne med indvandring og integration overhovedet er opstået. Det er både såkaldte røde og blå partipolitikere.  Siden 1982 har de blå været regeringsansvarlige 75 pct. af tiden.

De seneste par gange, hvor blå har indført ghettopakker, har man finansieret dem med de almene lejeres opsparede midler i Landsbyggefonden. Naturligvis ikke med midler fra de skatteydere og vælgere, der har stemt på partierne bag pakken – og i sin tid problemerne.  Man skal jo genvælges.

Per Christensen, Hvidovre

CO2 og Sovjet

Berlingske bragte 5. november en lille artikel, som jeg inderligt håber overses af klimaministeren, Greta Thunberg og ligesindede.

Artiklen beskriver hvorledes det effektivt lykkedes Sovjetunionen over 20 år at nedsætte CO2-udledningen svarende til 160 gange Danmarks årlige udledning. Min bekymring er, at regeringen, støttepartierne og Greta vil blive inspireret.

Midlet? Statstilskud til produktion og forbrug blev fjernet, hvilket førte til højere priser på kød, faldende købekraft og halvering af husdyrbedrifter. Over ca ti år blev indtaget af oksekød pr. borger nedsat fra 32 kg om året til 14 kg om året. Landbrugsarealer på størrelse med Frankrig blev forladt og erstattet af skov. De sociale konsekvenser må vi gysende gætte os til, men det er jo fuldstændig underordnet det uspecifikke »hensynet til klodens tilstand«.

Er jeg sortseer? Nej - så længe en flok unge mennesker kan bruge en arbitrært fastsat procentuel nedsættelse af CO2-udledningen som led i en regeringsforhandling, uden smålig skelen til hverken nationale eller internationale negative konsekvenser, muligheder for gennemførelse, eller effekt på det globale klima, så forbeholder jeg mig ret til at være bekymret.

Thomas Ibsen, Søllerød

Støj fra den nye M3 cityring

For 30-40 år siden indførte man tog med gummihjul i metroen i Paris. Det har nok været for at undgå støjen fra jern mod jern.

Har man aldrig tænkt på det her i Danmark?

Henning Jensen, Roskilde