Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ingen mennesker har nogen som helst gavn af at læse Mads Brüggers monumentale vrøvl

Radio24syv lukker og slukker. Sidste dag hvor de sender. Radio24syvs kanalchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger på vej ud at få frokost. Arkiv Fold sammen
Læs mere
Foto: Soren Bidstrup

Mads Brüggers monumentale vrøvl

I et langt indlæg i Berlingske 31. marts oplyser Mads Brügger, at Danmark er ved at blive / er blevet et diktatur med befolkningens accept. Mage til monumentalt vrøvl skal man da heldigvis lede længe efter.

I en af de værste kriser, vi som befolkning har oplevet, er der blevet gjort en del tiltag, som tilsyneladende viser, at der er sket en udvikling i positiv retning. Som Mette Frederiksen udtrykker det, så er det ubetrådt land. Ingen kender de fulde virkninger, og derfor giver det god mening at tage alle de forholdsregler, man kan finde på. Hellere én for mange end én for lidt.

Flere lande har set i retning af Danmark og foretaget mange af de samme tiltag. Selvfølgelig accepterer størstedelen af Danmarks befolkning dette. At læse Mads Brüggers indlæg er næsten som at høre om de unge, der ser stort på alle regler og afholder fester m.m. uden at forstå situationens alvor.

Ingen mennesker har nogen som helst gavn af at læse Brüggers indlæg. Det eneste, han har opnået, er da at udstille sig selv som en ignorant.

Børge Sørensen, Sorø

Kulturministerens karantæne

Kære fru minister Joy Mogensen. Tal til kulturlivet, der er stadig velbegavede medarbejdere i ministeriet, der kunne forfatte en tekst, der udtrykker tillid og opmuntring.

Tænk på teatrene, der ikke kan spille deres forestillinger, tænk på de mange skuespillere, der ikke får løn, tænk på spillestederne uden publikum, tænk på alle de små og større steder i byen uden musik, uden koncerter. Tænk på publikum og alle de udøvende kunstnere, der gerne stiller op, når de bliver spurgt om at deltage i større udsendelser.

Ministeren har sikret de frie skoler og højskoler, det er jo fint, men hvad med det levende, aktive og skabende kulturliv? Hvornår siger ministeren nogle ord til dem? Er der hjælpepakker på vej, f.eks. til teatrene?

Man kunne se til DRs koncertchef Kim Bohr, der udsender mail med koncerter og interview.

Der er masser af gode ideer, hvis ministeren ser sig om i et ellers så aktivt kulturliv, man tør ikke tænke på flere måneder uden koncerter, uden teatre og uden det liv, der ellers udfolder sig omkring kunstnerne.

Fru minister, kom i gang. Deres personlige karantæne har varet længe nok.

Grethe Rostbøll, fhv. kulturminister (K)

 

Automatreaktion fra en gammel sosse

Med gru kan man i Berlingske 1. april læse Mogens Lykketofts forslag til at komme ud af krisen: Hæv skatterne. Med fare for, at det er en dårlig aprilsnar, er forslaget dybest set en gammel traver fra det røde kabinet, på en situation der p.t. koster statskassen, og dermed også skattebetalerne, og de kommende generationer på arbejdsmarkedet en milliardudskrivning af historiske dimensioner.

I stedet for blot at lægge mere skat på danske virksomheder i knæ og arbejdsløse lønmodtagere, skulle man i stedet, når dønningerne har lagt sig, gennemgå statens udgifter med tættekam for besparelser. Der er formentlig en del offentligt arbejde, der ikke udføres i øjeblikket, som man ikke har savnet. I slige tilfælde, er det formentlig en udgift, der kan spares væk. Dette kunne f.eks. være offentlige sundhedsydelser af ikke-kritisk karakter, diverse råd og nævn, og offentlige puljemidler til formål, som kun de indviede forstår.

Mogens Lykketofts forslag er vanetænkning af værste skuffe. Måske Socialdemokratiet skulle overveje at ændre navn til Socialistisk Enhedsparti Danmark - deres forslag synes langt hen ad vejen inspireret af, hvad man så i Østtyskland.

Thomas Bo Christensen, Allerød

Efter coronakrisen

Midt i elendigheden er politikerne begyndt at tale om en begyndende genåbning af det danske samfund. Glædeligt og nødvendigt. Mange – både såkaldte eksperter og lægmænd – udtaler samtidig, at alt nok ikke bliver det samme som før coronakrisen. Helt givet også på områder, hvor vi vil ønske os tilbage til de gode gamle dage – andre, hvor vi endda kunne ønske os større forandringer. Lad mig nævne to:

Dansk (europæisk) erhvervsliv har nu forhåbentlig indset, at globalisering og international arbejdsdeling ikke kommer uden en pris: Øget risiko i forsyningskæden. Så forhåbentlig bliver en af ændringerne »på den anden side«, at flere danske (europæiske) virksomheder i det mindste supplerer sine nuværende asiatiske (læs: kinesiske) underleverandører med danske (europæiske).

For det andet, at vi som forbrugere er mere kritiske over for varer fremstillet i bl.a. Kina. Ofte er slutprisen når varerne når frem til de europæiske markeder ikke reduceret i nævneværdig grad, da de mellemliggende led i værdikæden »opsluger« de lavere produktionspriser i Asien.

Denne forbruger-bevidsthed både hvad angår køb af varer, men også services (fx turisme) burde især skærpes, så længe man i en række lande som fx Kina, Vietnam, Thailand stadig kan finde fødevaremarkeder, hvor levende, vilde dyr handles og slagtes under uhumske forhold og angiveligt er arnekilden til de senere års pandemiske udbrud, senest i form af covid-19.

Lennart Jønsson, Hellerup