Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ingen må snuble i digitalisering

Vi skal huske at tage hensyn til alle, når vi øger digitaliseringen af danmark, skriver Lone Langballe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad os indse det. For nogle virker digitalisering ikke. Som på langrend i tø uden den rigtige voks. Sveden pibler. Du glider tilbage. Bliver frustreret. Hægtes af. Bare langt, langt mere alvorligt. Måske vokser beskederne fra Skat på borger.dk, uden at du ved det. En dag har du gæld i Gældsstyrelsen, gebyrerne er allerede på tusindvis af kroner. Du opdager det, da fogeden banker på din dør.

Hvad vil jeg sige? Alle os i regioner, kommuner og stat, som er med til i fællesskab at skabe fantastiske digitale løsninger som NemID, borger.dk og – inden for regionernes ansvarsområde – sundhed.dk, apperne MinSundhed og Sundhedskortet, har et særligt ansvar for at få alle med. Regionernes løsninger er til gavn for sundheden, som corona har lært os er fundamentet for samfundet, hvis vi ikke vidste det i forvejen. For eksempel spillede appen MinSundhed med sin nemme adgang til test- og vaccinesvar en afgørende rolle for genåbning af Danmark sidste forår. Digitalisering gør livet lettere for de fleste, når det er gjort rigtigt. Her må vi ikke glemme dem, som ikke har den rigtige voks, ja måske ikke engang ski eller stave. De skal med, og det er vores ansvar. Årsagerne kan være mange. Måske en høj, flot alder eller en særlig sårbarhed.

Digitalisering flytter Danmark fremad. Udlandet misunder os, at vi med stærke fællesoffentlige strategier, der udnytter teknologien optimalt, gør tingene så godt, at FN har kåret Danmark som bedst i verden til offentlig digitalisering i 2018 og 2020.

Det spor vil regionerne fortsætte ad, men gøre bredere, så der er plads til alle. Løsningerne bliver oftest bedst, når vi går sammen på kryds og tværs af regioner kommuner og stat – og med virksomhederne.

Den 2. marts holder Danske Regioner sammen med KL og Digitaliseringsstyrelsen konference om Digital Inklusion. Er du fra en myndighed eller organisation og vil blive bedre til at arbejde med inklusion og digitalisering, håber jeg, at du har tilmeldt dig. Der er allerede fuldt booket, og vi er glade for den store interesse. Regionerne arbejder målrettet på fortsat at styrke digitaliseringen af sundhedsvæsenet til gavn for danskerne. Det kræver mange ressourcer og dyb indsigt. Når vi udvikler, skal vi blive endnu bedre til at se bagsiden af medaljen. Vi erkender, at vi først er i mål, når ingen hægtes af. Regionerne vil gå forrest.

Lone Langballe, formand for Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation

God journalistik

Med henvisning til to tidligere læserbreve, mener jeg, at en journalists vigtigste opgave er at stille gode spørgsmål og lytte til den interviewede uden afbrydelser. Det har »Aftenshowets« Kristian Ring-Hansen utrolig svært ved. Han optræder gerne, som var det hans eget »show«. Sidder ofte i anspændt venteposition parat med næste spørgsmål uden at virke interesseret i det nuværende svar.

Hvor er »Aftenshowets« ledelse?

Hanne Wandschneider, Dyssegård

Misvisende sammenligning

Major Lars E. Jensen sammenligner i sin i øvrigt tankevækkende kronik 9. februar Ruslands modstand mod mulig optagelse af Ukraine i NATO med USAs modstand mod Cubas alliance med Sovjetunionen under og før Cubakrisen i 1962. Sammenligningen er misvisende: Efter det USA-støttede invasionsforsøg i Svinebugten i 1961 var Cubas sikkerhed garanteret af Sovjetunionen, der installerede militært personale og våben på øen, uden at USA satte foden ned.

USA satte først foden ned, da Sovjet i 1962 også forsøgte at installere atombombebevæbnede raketter i Cuba rettet mod USA.

Peter Schoubye, Hørsholm

Små, stærke lande arbejder glimrende sammen på den globale scene

Pandemien har nu varet i mere end to år, og kloden rundt kæmper lande stadig med de enorme udfordringer, der følger med coronavirussen. I stort set hele forløbet har Israel været banebrydende inden for udviklingen i bekæmpelsen af corona, og i den danske presse, ligesom i resten af verden, er Israel blevet udråbt som verdens førende coronalaboratorium.

Israels unikke evne til at klare krisesituationer, improvisere og reagere hurtigt og fleksibelt er alle faktorer, der har givet succes i kampen mod pandemien. Med den hurtige udrulning af vacciner i 2021, og som det første land der gav booster-stik til hele befolkningen, viste Israel, at det er landet, hvor man lærer og følger udviklingen. Samtidig er det også en kerneværdi i den jødiske tro, at man skal hjælpe der, hvor der er brug for det i svære tider, og også hjælpe dem, der har brug for lægehjælp. Det er derfor naturligt, at Israel har gjort alt for at hjælpe venner i det internationale samfund – også Danmark.

Israel og Danmark var hurtigt blandt en række avancerede, små lande, der fandt sammen i udviklingen af fælles løsninger i kampen mod corona. Israel har været massivt involveret i den internationale diplomatiske scene angående corona. Danmark og Israel havde i flere perioder ugentlige udvekslinger på tværs af relevante ministerier landene imellem, statsminister Mette Frederiksen besøgte Israel i marts 2021, og snart skal Folketingets sundhedsudvalg igen til Israel for at se på nyeste løsninger. De kommende ti år er der afsat 122 millioner kroner til et forskningssamarbejde mellem Danmark, Israel og Østrig. Ydermere har Danmark og Israel flere gange sendt hjælp til lande verden rundt, der har haft brug for vacciner, medicinsk udstyr eller eksperthjælp.

Udveksling af informationer er nøglen til at bekæmpe en pandemi, og den information, som Israel har delt med omverden om både vaccineudrulning og boostervacciner, har uden tvivl reddet liv. Her har Israels innovative, digitale sundhedssektor og tele-sundhedssystem også været en faktor. Sammen kan vi komme ud på den anden side af denne frygtelige sundhedskrise.

David Akov, Israels ambassadør i Danmark

Præsten i Hedensted

Det er jo ikke præsten i Hedensted, det er galt med. Han har sine holdninger og respekt for det. Det er menighedsrådet i Hedensted, der fejler grusomt i forbindelse med ansættelsen af ham. Det er de rette at anklage for ikke at være rummelige.

Sten Brincker, Væggerløe

OL på DR

I øjeblikket kan vi glæde os over megen god idræt fra vinterolympiaden i Kina.

Blandt de mere bizarre idrætsgrene har vi short track, snowboard, freestyle og så videre. Alle idrætsgrene som, af en eller anden grund, ikke har fået danske navne.

Hvad, der er mere bizart, er »sportskommentatorerne« på DR, som kommenterer ovenstående idrætsgrene. De har tydeligvis modtaget deres eventuelle engelskundervisning på YouTube, men jeg kan da hjælpe dem med et par oversættelser.

Run = Løb

Runners = Løbere

Grab = Tag

Slow-mo = Langsom gengivelse

Kval = Kvalifikation

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man på en dansk public service-station, ikke skal tale dansk, når det er muligt. Hvorfor er der ikke en redaktionschef, som retter de unge kommentatorer. Når der vises håndbold og fodbold på de danske tv-kanaler, går det jo rigtig godt uden at tale om penalty kick, goals og corner.

Stram op, DR.

Claus Nelvad, Holte