Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ingen enkle løsninger på komplicerede problemer

»Der har igennem mange år kørt en ensidig kampagne mod Sundhedsplatformen, ført af en begrænset gruppe nej-hatte. Hvor er det beklageligt at læse, at Bertel Haarder, en af de få tilbageværende politikere, man kan have respekt for, nu bliver smurt ind i den lobby,« skriver en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen enkle løsninger

Der har igennem mange år kørt en ensidig kampagne mod Sundhedsplatformen, ført af en begrænset gruppe nej-hatte. Hvor er det beklageligt at læse, at Bertel Haarder, en af de få tilbageværende politikere, man kan have respekt for, nu bliver smurt ind i den lobby.

Nej, Sundhedsplatformen skal ikke skrottes, og hvis man tror, at »skrotningen af Sundhedsplatformen vil tjene sig selv ind på et til to år«, så er man så naiv, at det nærmer sig det ansvarspådragende! De simple spørgsmål at stille er: Kan Rigshospitalet køre på de jyske systemer? Kan politikerne leve med den mangel på overblik, detaljestyring og lovoverholdelse, som de jyske systemer repræsenterer?

For ja, de jyske systemer virker. I Jylland. Og i øvrigt efter flere årtier med brok og tilpasninger. Brokkeriet over Sundhedsplatformen drejer sig nemlig ikke om, hvorvidt Epic kan lave hospitalsadministration eller lynhurtige tilpasninger i forbindelse med for eksempel covid-19-pandemien. Der brokkes over, at politikere laver lovgivning og kræver, at lægerne skal overholde den – og så bliver systemet til den budbringer, man kan skyde.

Desuden er der mere kompleksitet presset ind i Rigshospitalet alene end i de samlede jyske regioner. Så bare prøv at bruge dem øst for Storebælt og tættere på Folketinget … Tror man virkelig, at det spørgsmål aldrig er blevet stillet?

Journalisterne burde snarere interessere sig lidt for svaret end at bære ved til et bål, der ikke kan brænde. Det er ved at være lidt trættende at læse om disse tilbagevendende misinformationskampagner i velanskrevne medier. Der burde føres en højere standard. Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde

Ufrie Israel

»Regeringen advarer om, at demokratiet er på retur i verden. Men det har ikke stået i vejen for en række nye samarbejder med ufrie, autoritære lande.« Sådan skrev Berlingske 11. oktober, hvor staten Israel blev oplistet som én af de »ufrie« nationer, og det postulat kan da slet ikke vække forundring!

Israel er nemlig så ufri, at nationen for første gang nogensinde har placeret sig i top 20 over verdens rigeste lande målt i BNP per indbygger på trods af covid-19.

Israel er så ufri, at nationen i 2020 blev kåret til det bedste land i verden for kvindelige entreprenører.

Israel er så ufri, at landet gik forrest i den internationale opfordring til Polen om at stoppe diskriminationen af alle seksuelle minoriteter, ligesom den israelske by Tel Aviv er én af verdens mest foretrukne LGBTQ-destinationer.

Israel er så ufri, at europæiske og især franske jøder flygter fra Europa til Israel i disse år pga. stigende antisemitiske angreb udført af islamister.

Israel er så ufri, at nationen vover at forsvare sin befolkning mod den islamistiske terrororganisation Hamas, hvis selvmords- og raketangreb rettet mod Israel støttes af over halvdelen af den palæstinensiske befolkning.

Hvem skulle dog kunne sympatisere med ufrie Israel? Søren Søby Jørgensen, Fredericia

Frihed til forskellighed er vigtigere end plantemælk

Kommunikationsrådgiver Martin Paludan er ikke imponeret over LAs nye kampagnevideo, skriver han i Berlingske.

I videoen er to unge mennesker på date ved Søerne. Den »woke« mand spørger kvinden, om der er plantemælk i kaffen.

Den korte scene får Paludan til at konkludere, at »det frie valg bliver reduceret til et spørgsmål om plante- eller komælk i kaffen.« Og at LA dermed sætter lighedstegn ml. »liberalisme og forbrugerisme«.

Det er en ret overdrevet tolkning af videoen. For den handler slet ikke om forbrugerisme, men om at der er en woke venstrefløj, som ønsker at bestemme, hvad andre mennesker må mene og sige – og endda hvilken type mælk, man må drikke.

Alt, der er småfarligt eller politisk ukorrekt, skal forbydes, fordi det ikke passer ind i den frelste venstrefløjs ideologi. Man nægter at give den enkelte lov til at træffe sine egne valg, hvis de ikke passer ind i denne snævre ramme.

Vi mener i LA derimod, at man skal have frihed til at leve som man vil, så længe man ikke er til skade for andre. Borgerne skal behandles som voksne frem for at blive udsat for formynderi fra de frelste.

Det er det, videoen handler om: Venstrefløjens formynderi og vigtigheden af individets frihed – det har intet med forbrugerisme at gøre. Alexander Ryle, kandidat til kommunalvalget i København for Liberal Alliance

Unge og gamle i Folketinget

Jeg kan forstå, at Pernille Skipper fra Enhedslisten ikke har råd til børnepasning og ikke har hørt om mælkeerstatning, så hun har taget sit nyfødte barn med i Folketinget. Tænk, hvis alle gjorde det? Hvor er grænserne? Tænk, hvis Carlo, der passer din gamle mor, ikke har råd og tager sin gamle mor med i Folketinget? Hvor er forskellen? Det er manglende respekt. Holger Hagelberg, Hellerup