Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Indfør særlige hastighedsbegrænsninger for cyklister

»Tiden er inde til at etablere særskilte hastighedsbegrænsninger for cyklister.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Foranlediget af Rolf B. Harsløfs læserbrev 10. august om MAMIL-fejden får jeg trang til at tilføje blot én af flere lignende ubehagelige oplevelser:

Jeg havde været på Snekkersten Strand med fire børnebørn i alderen fem til otte år. Vi stod og ventede ved fodgængerovergangen for at komme over på den anden side af Strandvejen. Bilerne stopper, og jeg siger til børnene, at de kan gå over. Da børnene når cykelstien på den anden side sker det… En MAMIL i stor fart råber ad børnene (han har jo ingen cykelklokke). Børnene springer til alle sider, mens MAMIL'en fortsætter uden at tage det mindste hensyn. Jeg råber efter ham, at cyklister også skal respektere fodgængerovergange – hvorefter han ser sig tilbage over skulderen og giver mig fingeren. Og så er han væk!

Generelt er MAMIL’er et kæmpe problem langs Strandvejen, navnlig mellem Helsingør og Humlebæk, fordi cykelsti og fortov går ud i ét, kun adskilt af en hvid kantlinje. Fortovet er tilmed så smalt, at der dårligt kan gå to personer ved siden af hinanden uden at overskride kantlinjen. De chokerende »overhalinger« er derfor også velkendte for fodgængere, og det er decideret farligt at gå med små børn på det smalle fortov.

Tiden er inde til at etablere særskilte hastighedsbegrænsninger for cyklister. Det opnås lettest ved at fastsætte en generel hastighedsbegrænsning for cykler på f.eks. 25 km/t i byzone. Om MAMIL’erne vil overholde hastighedsbegrænsningen er så et helt andet spørgsmål, men så har politiet da mulighed at skride ind mod de, der til fare for alle os andre anvender almindelige veje som racerbaner. Torben Hvid, Snekkersten

Nej tak til forbrødring

Tom Jensen ønsker en forbrødring mellem DF og Radikale Venstre som rambuk for at få en ny borgerlig regering.

Til det er kun at sige, at R aldrig bliver stuerent, og at en rød regering er at foretrække fremfor en borgerlig regering, som er afhængig af blålysene i det upatriotiske radikale sammenrend. En sådan regering ville intet manøvrerum få i udlændingepolitikken, men ville med sikkerhed blive nødsaget til atter at åbne op for en tsunami af ikke-ønskede udlændinge. Det er mere end rigeligt, at Venstre under Ellemann er blevet »radikaliseret« i uhyggelig grad. Niels B. Larsen, Svenstrup

Pas nu på erhvervslivet, mens vi omstiller

I 2020 er det, der trækker stemmer fra vælgerne, tilgangen til den grønne politik, og det er jo absolut nødvendigt, at vi gør noget ved de klimaproblemer, vi er midt i – og som er på vej mod os. Men det er også vigtigt, at vi som borgerlige stemmer holder fast i vores værdier.

For mig er en essentiel borgerlig grundværdi, at vi beskytter det danske erhvervsliv mod, at dets konkurrenceevne sænkes på baggrund af den politik, der føres. Derfor skal vi i den grønne omstilling aldrig glemme erhvervslivet. Men der er brug for nogle, der tør sige højt, at politik baseret på følelser og panik er en dårlig idé. Selvom dette over for de grønne aktivister kan virke yderst kontroversielt.

Vi har et erhvervsliv, der i forvejen er presset, og vi skal passe på, at det ikke bliver værre. Derfor skal vi, når vi fører grøn politik, basere denne på fornuft og reelle fagligt begrundede argumenter, og så skal vi finde fælles, strukturelle løsninger, der både holder og forpligter – og modsat manges opfattelse er dette ikke ensbetydende med, at vi i den borgerlige blok vil gå på kompromis med at være ambitiøse om den grønne omstilling. Vi kan ikke blive for grønne, men vi skal aldrig gå på kompromis med fornuften.

Det hjælper ikke, at vi laver grøn omstilling, der presser vores erhvervslivs ydeevne. Det vil blot medføre, at produktionen flyttes til udlandet, og at vi derfor mister danske arbejdspladser. Konkurrenceevnen i erhvervslivet er alfa omega for, om vi kan blive ved at producere og eksportere fra Danmark, som vi gør i dag. Derfor skal vi have stoppet den følelsesmæssige grønne politik, før nogle politikere handler i affekt og ender med at skade mere, end det gavner. Den grønne politik skal udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet fremfor blot bag murerne på Borgen. Så når vi for alvor kickstarter den grønne omstilling i erhvervslivet, skal det ske baseret på reel viden og fornuft og aldrig på bekostning af danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor skal selskabsskatten sænkes, hvis ikke helt fjernes, for de virksomheder, der gennemfører grøn omstilling, da man ellers kunne her forestille sig et scenario, hvor det vil koste de små virksomheder alt for dyrt, hvorfor de enten må beholde status quo eller dreje nøglen om – ingen af delene er ønskværdige scenarier. Men vi skal gøre noget, og vi burde være startet i går frem for i morgen. Så derfor; vi skal skrue ned for følelserne og op for fornuften! Mia Metz Jensen, Odense C