Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Importer sygeplejersker fra udlandet

»Hvorfor anerkender man ikke spillereglerne i den berømte danske model?« spørger Knud Riedel, Skodsborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Importer sygeplejersker fra udlandet

Hvor er det trist, at patienterne og de mange ansvarlige sygeplejersker, der passer deres job, nu tages som gidsler i en desperat lønkamp af en flok aktivister, anført af Luca Pristed og en bovlam fagforening som Dansk Sygeplejeråd, der ikke vil erkende sit nederlag i lønkonflikten.

Hvorfor anerkender man ikke spillereglerne i den berømte danske model? Mon ikke befolkningen har mere respekt for for eksempel fængselsbetjentene, der arbejder under meget barske vilkår uden at udnytte situationen? Hvis flugten fra sygeplejefaget fortsætter, kunne en mulig løsning være at hente uddannet arbejdskraft fra de andre EU-lande, men det er næppe spiseligt for hverken fagforeninger eller regeringen.

Knud Riedel, Skodsborg

Høiby fejllæser rapporten

I Berlingske 13. november skrev Niels Høiby et læserbrev med titlen »Mette Østergaard har skam ret, Kolmos«. Indlægget var en reaktion på min kommentar 10. november, hvor jeg bestred Mette Østergaards påstand om, at statsministeren vildledte i minksagen ved at sige, at aflivningen skete af hensyn til folkesundheden.

I mit indlæg skrev jeg, at tæt på 5.000 danskere blev smittet med den højsmitsomme B. 1.1.298 virusvariant under minkepidemien. Det anfægter Høiby og hævder, at der kun var 3.319 smittede.

Jeg har mit tal fra DTU Fødevareinstituttets zoonoserapport 2020, side 18, hvor der står: »An estimated total of 4.650 (95 procent CI 4.300-4.950) human cases were infected with B. 1.1.298 …« Tallet 3.319 optræder også i rapporten, men det refererer til det totale antal personer med kontakt til minkfarme, og ikke til antallet af inficerede personer (se side 20).

Når Høiby hævder, at det samlede antal smittede kun er 3.319, beror det altså på en fejllæsning af rapporten. Redaktionen burde have faktatjekket Høibys indlæg, inden man gik i luften med en så bombastisk overskrift, der ikke er belæg for. Minksmitten udgjorde et sundhedsproblem, og alle forsøg på at stoppe smitten forud for aflivningen slog fuldstændig fejl.

Hans Jørn Kolmos, professor, Syddansk Universitet, Odense

Hvad siger I, socialdemokrater?

Efter den ene kontrovers afløser den anden i hele minksagen, hvor regeringen har været ualmindelig heldig med tidsfrister, er der så ikke nogen socialdemokrater, der sidder tilbage og tænker, »det her, det er for godt til at være sandt«? Dette er et åbent spørgsmål til socialdemokrater landet over. Jeg er oprigtigt nysgerrig efter at høre, hvad et menigt medlem af Socialdemokratiet tænker.

Selv vil jeg mene, at jeg overhovedet ikke tror på, at det er »tilfældigt uheldigt«, at statsministeren først får afleveret sin telefon et år efter minkudryddelsen, hvor sandsynligheden for gendannelse er meget lav. Eller at kuverten med politiets resultat først bliver åbnet og offentliggjort dagen efter kommunalvalget – på trods af, at regeringen havde det i hænde dagen før valget.

Hvor bliver de kritiske røster fra baglandet af? Hvorfor hører vi ikke nogen socialdemokrater sige fra over for Mette Frederiksens bortforklaringer? Det kan vel ikke være rigtigt, at et medlemskab af Socialdemokratiet er ensbetydende med, at man ikke forholder sig kritisk over for sin formand eller sit parti?

Modbevis mig gerne, kære socialdemokrater, for hvis det virkelig kan være rigtigt, at der ikke er nogen medlemmer, der som minimum stiller sig undrende over for Mette Frederiksens fiksfakserier, så siger jeg bare: Hjælp!

Marcus Malthe Due Sidelmann, Vanløse

Nul arbejdspladser – flere billige boliger

Jeg troede egentlig, at Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i København havde nået grænsen for vanvid, da man ville have et stærkt forurenet areal ved Avedøre Holme fredet, så der ikke kan opføres solceller på stedet, men i kronikken 23. november sætter DNs formand i København, Knud Erik Hansen, alligevel nye grænser for vanvid.

Han gennemgår med tilbageblik helt til 1800-tallet Københavns byudvikling og berømmer den fremsynethed, som dengang blev lagt for dagen. Han anerkender Københavns nutidige behov for boliger, men løsningen på presset på det københavnske boligmarked, ja, det er i Knud Erik Hansens optik, at vi blot skal lade være med at skabe plads til alle de nye arbejdspladser, for det er dem, der skaber behovet for boliger. Uden flere arbejdspladser vil der være plads til både billige boliger og skønne parker.

Det er åbenbart naturfredningsforeningens bud på fornuftig byudvikling. Så kan den moderne tids bymennesker ellers pendle ud af byen på vej til arbejde – hvor? Knud Erik Hansen bidrager ikke til, at man tager den engang hæderkronede Danmarks Naturfredningsforening alvorligt.

Mogens Havnsøe Petersen, København