Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Imamers indflydelse på muslimske vælgere gjorde mig glad

Fredens Moské i Aarhus er et af de trossamfund, som har anbefalet muslimer at stemme på udvalgte partier, og samtidig inviteret til vælgermøde uden deltagelse af partier fra den borgerlige fløj. Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Da jeg læste Berlingskes artikel om imamers indflydelse på muslimske vælgere 11. juni, blev jeg glad. At religiøse figurer blander sig i, hvad folk stemmer, og i øvrigt udelukker en bestemt fløj til paneldebatter, er et vigtigt emne at belyse i et sekulært og demokratisk samfund som det danske.

Det skulle dog vise sig at være en flygtig glæde, for da jeg efterfølgende læste, hvordan højrefløjspolitikere og diverse meningsdannere var gået i selvsving i hver deres lejr, forsvandt håbet om en meningsfuld debat lige så hurtigt, som den havde indfundet sig. I stedet mindede det mig om den kroniske polarisering, der efterhånden har fundet sted i udlændingedebatten.

Demokratisering af vores muslimske mindretal er en proces, men kan man ikke tage en debat som denne uden at skulle klandre dem øjeblikkeligt eller blindt at hylde dem til skyerne, så er sagen tabt på forhånd. Dastan Marouf, Roskilde

Flere varme hænder

Efter i Debatten at have hørt Karsten Hønge argumentere for, at erhvervslivet sagtens kan klare sig med de 100.000 personer, som i dag er jobparate kontanthjælpsmodtagere, og derfor ikke skal have lov til at importere veluddannede specialister, står det mig lysende klart, hvordan vi kan få flere varme hænder til det nødlidende velfærdssamfund.

Hele arbejdsreserven er jo ifølge Hønge særdeles kompetent og kan med et minimum af efteruddannelse bestride ethvert tænkeligt job. Derfor kan de også efteruddannes til pædagogmedhjælpere, sosu-assistenter og sygehjælpere. Vupti, 100.000 flere sæt varme hænder til den trængende plejesektor.

Det geniale ved denne løsning er, at de 100.000 personer flyttes fra kontanthjælp til offentlig løn, så meromkostningen vil jo kun være forskellen mellem de to ydelser, og samtlige 100.000 vil få en forbedret livskvalitet ved at komme i arbejde, og deres børn vil komme ud af fattigdom.

Skulle nogen tvivle på, om de 100.000 nyansatte har de rigtige kvalifikationer, kan Karsten Hønge overbevise dem om det modsatte. Og skulle projektet slå fejl, trods Hønges forsikringer, kan man vel nå at stoppe det, inden staten har pådraget sig den fulde omkostning. Herved reduceres tabet til noget, som kan betragtes som lærepenge for Karsten Hønge, som så kan skifte mening om kvalificeret arbejdskraft. Fra spørgsmålet om Bruxelles eller Christiansborg ved vi jo, at han altid er klar på et nyt standpunkt, når situationen kræver det. Jan Flodin, Fredensborg

Ro på!

De fleste dagblade har for nylig berettet om den foruroligende afsmeltning af Grønlands indlandsis, som åbenbart er startet tidligere i år på grund af et højtryk over Grønland. Det er beregnet, at der 13. juli er smeltet to milliarder ton is! Der er 2,8 millioner kubikkilometer is på Grønland. De to to milliarder ton, som er smeltet 13. juli, svarer til 2,2 kubikkilometer is. Det er meget is, men hvis der smelter to milliarder ton hver dag, vil indlandsisen »vare« i 1,3 millioner dage svarende til 3.500 år.

Det bekymrende er ikke den nuværende afsmeltningshastighed. Det bekymrende er accelerationen i afsmeltningshastigheden. Jeg skal op og se indlandsisen i år. Jeg er overbevist om, at der stadigvæk er noget tilbage! Henning Lervad Andersen, Jyllinge

Økologisk illusion

Nogen foreslår angiveligt den kommende regering, at der bør lægges afgift på konventionelt landbrug for at understøtte økologien.

En sådan beslutning vil være en katastrofe ikke bare for landmanden og landdistrikterne – men også for både eksporten og samfundsøkonomien. Ja, selv miljøet og klimaet vil tage skade, idet økologiske fødevarer som bekendt udleder mere CO2 end konventionelle landbrugsprodukter.

Det er i øvrigt en myte, at økologer ikke bruger pesticider. De anvender også planteværnsmidler, blot nogle andre typer. Økologerne benytter sig desuden af konventionel husdyrgødning. De må endda bruge 100 pct. konventionel gylle – for de jo skal have næringsstofferne et eller andet sted fra.

Hvis man virkelig skulle være ærlig over for forbrugerne, burde politikerne foreslå følgende: Økologer må for eftertiden ikke bruge hverken pesticider eller konventionel gylle! Lad os så se, hvad økologerne siger til dét…

Det er rigtig fint, at forbrugerne også kan vælge nichen økologi, når de står foran køledisken i supermarkedet. Men det er en illusion af de helt store at forestille sig en verden uden moderne, vidensbaseret landbrug.

Klodens befolkning vokser støt, og flere og flere munde skal derfor mættes. Hvem er det, der ikke længere skal have mad, hvis vi skal væk fra det intensive landbrug?

Husk: Dansk landbrug – konventionelt såvel som økologisk – er et af de mest miljø- og klimavenlige i verden! Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Løkken