Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ikke flere liberale partier, tak

Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille i radiostudiet under Christiansborg for at deltage i P1 Sluseholmen efter nyheden om, at de tidligere profiler for Liberal Alliance stifter partiet Fremad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Liberalismen er et sæt fordomme, der ikke har ændret sig, selvom virkeligheden er en helt anden end den var. Bønderne kunne engang nøjes med at hyppe egne kartofler og interesser, men den går ikke længere. Naboens kartofler skal også hyppes. Hvis han ikke kan selv må andre gøre det for ham. Det kaldes at samarbejde i det fællesskab, der kaldes et samfund.

Der er ikke plads til, at alle kan få et areal at dyrke,  og det er ikke alle, der evner at hyppe kartofler, men arbejdet skal gøres, for hyppes skal der. Vi andre må træde til. En måde at gøre det på i et moderne samfund er at betale skat. Med glæde.

Opløsningen på højrefløjen i småpartier med forskellige holdninger viser tydeligt, at liberalismens ideologiske forestillinger ikke længere er egnet for det moderne samfund og aldrig kan blive det igen.

Tanken om, at enhver er sin egen lykkes smed er helt ude af trit med virkeligheden. Den burde for længst have været skrottet.

Samfundet må være så langt i udvikling, at vi vil mere lighed og social retfærdighed og ikke mere ulighed og dertil hørende liberal uretfærdighed. I et samfund med hjemløse burde multimilliardærer være en umulighed. Først når det sker kan samfundet kaldes demokratisk. Lad det ske snart.

Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Konsulenter kan skabe flere varme hænder

Velfærd står øverst på dagsordenen i dette års finanslov. Der er lagt op til et massivt løft af kernevelfærdsområder, hvilket der er behov for efter mange år med store besparelser. Alligevel synes jeg, at det er ærgerligt, at der er lagt op til, at der skal et loft over konsulentudgifter i den offentlige sektor.

Hvis vi skal have råd til at prioritere velfærd og klima, bliver vi også nødt til at finde pengene andre steder på de offentlige budgetter. Konsulenter vil have mulighed for at finde de nødvendige midler til endelig at prioritere varme hænder i stedet for bureaukrati og papirarbejde.

Et loft over konsulentudgifter kan ende med at koste dyrt for os alle sammen.

Solveig Røndal-Liniger, medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederiksberg

Stands 8. udbudsrunde

Regeringen og støttepartierne forhandler klimalov. Lige nu lyder det som om,  at regeringen både vil holde fast i løftet om CO2-reduktion på 70 pct. på ti år, OG sætte gang i endnu mere olieudvinding i Nordsøen, den såkaldte 8. udbudsrunde.

I givet fald er det en dobbeltmoral af rystende dimensioner, og erklæringen om 70 pct. reduktion vil være fuldkommen til grin. Hvordan har klimaministeren, finansministeren og statsministeren det, når de ser sig selv i spejlet om morgenen? Hvordan har de tænkt sig at forklare deres børnebørn, at pension og bistandshjælp til vælgerne i børnenes fortid blev prioriteret højere end børnenes fremtid?

Sju G. Thorup, Gentofte

Knut Hamsun versus Valdemar Rørdam

Den gode chefredaktør Tom Jensen har en modig og meget dygtig kommentar i Berlingskes søndagsudgave, hvor Nordisk Råds litteraturprismodtager Jonas Eika i sin takketale vovede at kritisere vores statsministers sprog og politikker.

Tom Jensens kommentar har i denne forbindelse en overmåde interessant slutkommentar, nemlig: Knut Hamsuns digtergerning bliver bragt ind som et apropos ved at nævne, at sidstnævntes bøger »ikke blev dårligere af, at han var politisk naiv (nazist)«.

Denne velfortjente og venlige tone over for Knut Hamsun får mig til at spørge, om tiden mon endelig er inde til også at vove at nævne Valdemar Rørdams navn? Rørdam sympatiserede, som Hamsun måske gjorde, med Hitlers Tyskland af angst for Sovjet og hvad de måtte have i sinde mht Danmark og Norden i det hele taget. Men det har til forskel fra Hamsun betydet, at alt der vedrører Rørdams forfatterskab er som forfatteren selv, dødt og begravet, ja, man får næsten det indtryk, at han aldrig har eksisteret.

Torben H. Rohde, Hørsholm

Da Bille var minister

Da Bille sad som minister, gik det kun tilbage for os almindelige danskere. Dårligere realløn og dårligere arbejdsvilkår blev blåstemplet under Bille. Nu vil han bilde os ind, at han kender vejen fremad. Jeg tror ham ikke. Gør du? Det blå kludetæppe er lidt af en farce i disse dage. Nu er vi da heldigvis i gang med at plante nye træer rundt om, men de kan ikke nå at blive ret høje, før disse blå partisaner kravler derop igen.

Michael Pedersen, Vejen