Lørdag 6. august var min mand og jeg i Skagen for at besøge særudstillingen om Krøyer og Paris – og vores oplevelse adskiller sig fra Hans Hauges.
Den venlige billetsælger gjorde opmærksom på, at jeg var nødt til at aflevere min taske i de dertil indrettede skabe i kælderen, hvorefter vi var klar til at gå ind i udstillingen. Lige inden, gik jeg forbi en kustode og spurgte for en sikkerheds skyld, om jeg måtte tage billeder.
»Det må du ikke, men du må gerne fotografere,« svarede han storsmilende, hvorefter jeg faktisk lo højt af den uventede humor (hov, er man lige lidt fordomsfuld over for kustoder og tror, de er støvede?).
I løbet af vores gang rundt på udstillingen var jeg så uheldig at få et telefonopkald, der trak ud, receptionisten fra vores hotel ville høre om vi kunne bytte værelser osv. En anden venlig kustode pegede mig venligt mod udgangen lige efter, at jeg havde fået opkaldet. Det var jeg faktisk glad for, idet opkaldet totalt ødelagde min koncentration om den udstilling, vi var kørt helt fra København for at se. Tænk, hvis jeg også ubetænksomt havde ødelagt de øvrige gæsters koncentration, det havde da været pinligt for mig.
For lige at runde sagen af, gik jeg hen og undskyldte og sagde, at nu var jeg klar til at fortsætte min rundgang, og sikrede mig det med fotos. »Så må du selv vælge, om du vil være kriminel eller billedhugger,« svarede han. Og da jeg forlod udstillingen, med et »tak for i dag« til en kvindelig vagt, svarede hun med et stort smil »Så blev du ikke billedhugger i dag«.
De ansatte i museets kiosk var også lutter smil og lo tålmodigt af vores forsøg på at joke med dem. Jeg fik faktisk den tanke, at de alle havde været på kursus i god kundepleje – og med et imponerende resultat!
Hvis I lige arbejder lidt på repertoiret af farjokes vil vi glæde os rigtig meget til at besøge jer igen. Tak for denne gang. Lene Danborg, Skovlunde
