Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Identitetspolitik eller numerologi?

»Når jeg bytter 'numerologi' ud med de mest tossede versioner af identitetspolitik, kan jeg meget bedre forstå Bwalya Sørensen og hendes ligesindedes handlinger, der ellers for mig virker en anelse kontraproduktive,« skriver Fatima Haji Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Forestil dig, at du gik til en numerolog og at denne fortalte dig, at planeternes placering, bogstavs- og tal-kombinationer, usynlige systemer, strukturer og alt muligt andet spændende viden, numerologen besad - at summen af alt det, når man medtog det hele, rent faktisk passede helt perfekt på det navn, du allerede havde. Du var altså ifølge teorien perfekt.

Hvis noget som helst irriterede dig ved den måde, verden var på, skyldtes det derfor ikke dig - men derimod en krænkende verden, der enten ikke ville eller ikke kunne forstå dig.
Selvfølgelig ville du blive vred på idioterne der ikke forstod den usynlige numerologis strukturer. Selvfølgelig ville du opfatte alt modstand rettet imod dig som bevist eller ubevist diskrimination, fra folk, der aldrig ville kunne forstå dig, fordi de ikke er dig.
Kort sagt. Hvis du troede fuldt ud på numerologen, ville alt du gjorde være rigtigt og al modstand pr. defination »afsløre« dine mange fjenders uendelige dumhed og ondskab.
Når jeg bytter »numerologi« ud med de mest tossede versioner af identitetspolitik, kan jeg meget bedre forstå Bwalya Sørensen og hendes ligesindedes handlinger, der ellers for mig virker en anelse kontraproduktive.
Fatima Haji Larsen, Brøndby Strand

Forskning og forsøg med levende mennesker

En stor tak til de 15.000 demonstranter – »levende forsøgskaniner« – i søndags.

Tænk, hvis en forsker havde vovet at sige: »Nu må vi have vished for, hvad sammenstimlen og tæt kontakt med råben og skrigen betyder for smittespredning og sygdomsudbrud midt i en pandemi – så afsted 15.000, stiml sammen, råb og skrig, og så samler vi resultater ind«.

En sådan forsker var nok blevet afskediget med det samme. Men til alt held har 15.000 frivillige stillet op. Resultatet kan vi nok forvente at se om mellem ti og 14 dage – og så kan vi med virkelig viden vurdere.

Måske kan vi oven i købet nå frem til – det kan vi jo kun håbe på – at et samfund ved næste bølge ikke behøver at blive lukket helt så drastisk ned. For hvis 15.000 kunne samles på den måde i søndags, og det ikke resulterer i en kæmpe ny opblussen af pandemien – flere indlagte og overbelastning af sundhedsvæsnet – ja, så kan det da ikke være nødvendigt, at en privat bryllupsfest skal slutte kl. 24, og at ingen må samles til forsamlinger over 200 personer.

Og omvendt – hvis en ny opblussen finder sted – ja, så ved vi med sikkerhed, at det er nødvendigt med drastiske tiltag. Forskning er vigtigt – og især forsøg med levende mennesker.

Birgitte Willumsen, København

Helikopterpenge til sydeuropæerne

EU foreslår en genopretningspakke på 750 milliarder euro. Kommissionen bedyrer, at der vil være kontrol, men ikke betingelser om indgreb mod overordentligt generøse pensionsregler og lignende overforbrug. Specielt med hensyn til Italien bør man være bekymret for misbrug af midler – der er mange årtiers tradition for, at penge ender i de forkerte lommer. Ikke bare mafiaen, men også klientilisme, hvor politikerne tilgodeser særlige grupper og personer til gengæld for stemmer og politisk opbakning.

Den bedste måde at undgå misbrug af de overdådige pengestrømme, som Kommissionen vil sende i retning af Italien, er simpelthen at omgå den statslige formidling. Hver borger i landet får sin andel af milliarderne direkte ind på kontoen – helikopterpenge. Til gengæld skal borgeren forpligte sig til at forblive på arbejdsmarkedet, indtil gælden er betalt af.

Det vil styrke den italienske økonomi og samtidig bidrage til, at lignende situationer sjældnere vil opstå i fremtiden. Hvis Italien evt. får halvdelen af de 750 milliarder euro, bliver det omkring 6.150 euro per indbygger, fra baby til olding. Det svarer til godt 45.000 kroner. En god grund til, at italienerne kan overbevises om at tilpasse deres pensionsalder til et mere rimeligt niveau.

Hans Christensen, Dragør

Ord

Det undrer mig, at pressen ukritisk anvender ordet »hjælpepakker« om de støtteordninger, der er vedtaget under covid-19-pandemien. Berlingske skrev forleden, at tab af retten til erstatning har kostet erhvervslivet 18 milliarder kroner. Professor i økonomi Christian Bjørnskov siger, »man har billedlig talt sagt hov, nu kommer der en storm – og så har man opsagt alle forsikringer«. Kunne pressen ikke finde på et retvisende navn, f.eks.»nedsat erstatning til udvalgte«?

Allan Ohms, Roskilde