Regeringens »samfundsbidrag«

Regeringen har tænkt sig at finansiere en del af udgifterne til den nye tilbagetrækningspension ved at indføre et nyt »samfundsbidrag«, der pålægges den finansielle sektor. Dette vil bl.a. gå ud over helt almindelige pensionister, der typisk har placeret en del af deres pensionsopsparing i bankaktier enten indirekte via ATP eller andre arbejdsmarkedspensioner evt. direkte i en ratepension i en bank.

Samfundsbidraget rammer således også »Arne« og bekræfter hermed den gamle satiretegning af Storm P. om socialdemokratisk socialpolitik: Man klipper halen af hunden og fodrer hunden med sin egen hale. Frem for at straffe almindelige pensionister skulle man hellere gribe ind over for de meget gunstige tjenestemandspensioner til de højtlønnede chefer m.v. inden for det offentlige, som helt friholdes af regeringens forslag til finansiering. Hermed ville man samtidig fjerne en af de største uligheder i samfundet – i alle tilfælde mellem pensionisterne.

De højtlønnede tjenestemænd, hvoraf de fleste har en høj uddannelse og næppe noget fysisk nedslidende arbejde, kan få fuld lønreguleret og statsgaranteret pension allerede efter 37 år på arbejdsmarkedet. For at opnå en tilsvarende pension på det private arbejdsmarked skal man typisk have en pensionsopsparing på mere end ti mio. kr. Der er formentlig ingen andre samfundsgrupper, der har så gunstige pensionsvilkår. Niels Worm, København Ø

Rød nepotisme i milliardskala

Særskatter bruges normalt til at tage toppen af overnormal profit eller begrænse noget skadeligt. Bankernes indtjening er i forvejen hårdt presset af de lave renter. Desuden er bankerne ikke skadelige, men tværtimod helt afgørende for Danmarks finansielle infrastruktur. Derfor er den røde regerings særlige bankskat ikke drevet af de traditionelle motiver, men i stedet af populisme og en antipati mod en sektor, der overvejende beskæftiger blå kernevælgere – og provenuet målrettes (naturligvis) røde kernevælgere. Det er rød nepotisme i milliardskala. Michael Thestrup, Brønshøj

Tidlig pension

Regeringens udspil om tidlig pension er velment og sympatisk, men desværre baseret på et elendigt udgangspunkt. Vi mennesker er meget forskellige. Nogle af os er meget robuste både fysisk og psykisk, andre er mere sårbare og mere skrøbelige. Derfor er det slet ikke retfærdigt at give alle med en lang anciennitet på arbejdsmarkedet ret til at trække sig tilbage med en offentlig ydelse uden en form for individuel vurdering af den person, som ønsker at trække sig tilbage.

Begrebet nedslidning er fra et sundhedsfagligt/arbejdsmedicinsk udgangspunkt helt umuligt at definere. Udtrykket siger, at aldersforårsagede bevægeapparatsproblemer, som alle får, er arbejdsbetingede, hvilket kun delvist er rigtigt og med meget stor individuel variation. Med denne begrundelse vil det eneste rigtige være, at de kommende politiske forhandlinger om tidlig pension tager udgangspunkt i den nu etablerede seniorpension, som synes at være en succes. Heldigvis er mine yngre aktive arbejdsmedicinske kolleger enige heri ifølge Berlingske 18. august. Finn Gyntelberg, Hørsholm

Et helt rimeligt krav

Kære Mette Frederiksen, tillykke med den nye tidlige pensionsordning. Det lyder som en værdig afløser for den stærkt forringede efterlønsordning, som ingen hverken kan leve eller dø af.

Men ak, den nye pensionsordning vil i bedste fald først træde i kraft fra 2022, så hvad skal de nye efterlønsmodtagere årgang 1957-1958 nu gøre i de to år, hvor vi af vidt forskellige årsager er tvunget til at benytte den stærkt forringede efterløn? Jeg vover at foreslå, at de voldsomme fradragsregler i efterlønnen fra årgang 1957 og frem enten kunne blive lettet, tilbagerullet eller helt suspenderet, indtil vi får mulighed for at søge ind i den nye ordning. Det må være et helt rimeligt krav, da disse årgange i forvejen er rigtig hårdt ramt af de nye regler for alderskrav og fradrag, ganske kort tid før vi kunne gå på efterløn. Desuden er det en helt urimelig skævvridning, hvis kun årgang 1957-1958 kommer til at betale dyrt i form af de ekstremt hårde fradragsregler i efterlønnen, indtil vi kan ansøge om den nye tidlige pensionsordning. Pia Marcussen, Kokkedal

Ministersprog

Tirsdag eftermiddag skete det så igen. Denne gang var det Peter Hummelgaard, der brugte vendingen »Jeg skal være helt ærlig«. Mette Frederiksen bruger den ofte: »for at være helt ærlig«. Sproget er jo tit temmelig afslørende, for er politikere da ikke altid helt ærlige? Når de ikke bruger en sådan vending, er det så fordi, de ikke taler sandt? Helt ærligt! Mogens Petersen, Nordhavn