Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I har sparet min trivsel væk

Jeg mistrives af flere grunde som studerende. Jeg mistrives på grund af generelle strukturer, jeg som studerende er underlagt. Fremdriftsreformer, karaktersnobberi, uigennemsigtige optagelsessystemer og ikke mindst uddannelsesloft. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

I har sparet min trivsel væk

Det er sjældent, at der går en dag, hvor jeg ikke på den ene eller anden måde må forholde mig til trivsel. Når jeg taler med studerende, ledere eller politikere. Hvordan får vi de studerendes mistrivsel ned? spørger I mig. Jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke udelukkende sker ved at nedsætte et kontor, hvor diverse erhvervsfolk skal undersøge det.

Det står for mig soleklart. I har sparet min trivsel væk. Jeg mistrives af flere grunde som studerende. Jeg mistrives på grund af generelle strukturer, jeg som studerende er underlagt. Fremdriftsreformer, karaktersnobberi, uigennemsigtige optagelsessystemer og ikke mindst uddannelsesloft. Derudover læser jeg på et campus med ca. 8.000 studerende – I har taget min faglige identitet fra mig. Jeg bevæger mig rundt på gange, hvor jeg ikke kender et eneste ansigt, jeg møder.

På trods af én social aktivitet om dagen i gennemsnit, så oplever flere studerende, at de føler sig ensomme. I skal stoppe med at invitere mig til diverse workshops, møder og konferencer, når jeg i forvejen råber og råber på, hvad jeg har brug for. Begynd at lyt til, hvad vi siger, og løs problemerne.

Sofie Falck Villadsen, Formand for Studenterforum UC

Modbydelige angreb mod jøder

Weekendens systematiske hærværk mod jødiske gravpladser i Randers og mod privatpersoner i Silkeborg, hvor en jødisk familie fik klæbet en jødestjerne på deres postkasse, er lige dele modbydeligt og sørgeligt. At mindes Krystalnatten burde være at mindes optakten til historiens største forbrydelse, nemlig nazisternes drab på millioner af uskyldige jøder.

Jeg håber, at politiet efterforsker disse forbrydelser effektivt og hurtigt. Desværre er det ikke kun i Danmark, at mindet om Krystalnatten er blevet brugt som platform til at angribe jøder. Det er også sket i Sverige.

Det er for tidligt at drage konklusioner om gerningsmændene. Men det er en sørgelig kendsgerning, at jøder også i dag har mange fjender blandt forskellige grupperinger, og at det f.eks. kan være farligt at bære den jødiske kippa visse steder - og at mange jøder har set sig nødsaget til at forlade Europa.

Overgrebene mod jøder er ikke alene modbydeligt, men et overgreb på hele vores frie samfund og de værdier, det repræsenterer. Det skal bekæmpes og straffes.

Pia Kjærsgaard, mf (DF)

Diskriminerende julekalender

Ifølge et læserbrev »Julen nærmer sig« i Berlingske 8. november skulle der i et supermarked være en julekalender til hunde, hvilket læserbrevsskribenten finder smagløst.

Jeg finder det diskriminerende og krænkende, at der ikke også var en julekalender for katte. Hvad har de stakkels katte gjort, siden de ikke også skal have en julekalender? Som katteelsker er jeg dybt krænket på alle kattes vegne.

Stakkels læserbrevsskribent, hvor må livet være fattigt.

Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Scaveniusvej

8. juli 1940 overtog Erik Scavenius posten som udenrigsminister efter P. Munch. Det som frihedskæmper og chefredaktør Børge Outze kaldte »magtovertagelsen«.

I forbindelse med »magtovertagelsen« holdt Scavenius en tale, som ikke faldt i god jord hos alle.  Han talte om »Danskernes frygt for Englænderne før Krigen.«

Han fik endvidere regeringens accept til at udsende en erklæring:

»Ved de store tyske Sejre, der har slået Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprunden i Europa under Tysklands Førerskab«.

Disse to udsagn skulle have været rigeligt til, at alle danske aviser havde nok stof til hundredvis af kronikker, men sådan spillede klaveret ikke i 1940, for den tyske censur var effektiv og forbød dårlig omtale af Tyskland.

Men der var en lille modig avis, der tog kampen op og trodsede censuren.

Den store lille Give Avis skrev blandt andet: »Den Dag var det, fru Sømmelighed døde, Hun blev begravet ved siden af to af Danmarks tidligere afdøde skønne døtre: Fru Frihed og fru Værdighed".

Der bør nok gå et stykke tid, inden man omdøber lidt af Lundtoftevej til Scaveniusvej.

Chisttian Refstrup, Espergærde