Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I denne informationsrige verden er det en lise at kunne melde fra på vidensfronten

TV-kendisser interesserer mig ikke, så jeg holder mig bevidst fra at læse om dem. Herved opnår jeg præcis det, jeg gerne vil: ikke at have nogen mening om dem, da jeg ikke ved, hvem de er, skriver Thomas Flinth. Her ses Gwyneth Palthrow, der er aktuel med et nyt program på Netflix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix

Selektiv uvidenhed

Det var en stor fornøjelse at læse Andreas Gylling Æbeløs indspark i Berlingske 21. januar, om retten til at holde kæft og ikke have en mening. Hvor har han ret.

I de senere år er jeg dog gået skridtet videre. Ikke bare vil jeg ikke have en mening, jeg vil også have retten til at være uvidende.

Ja, det lyder måske fjollet, men med en hverdag fyldt med evig information, så er det en lise at kunne få lov til at melde fra. På viden.

Et eksempel. TV-kendisser interesserer mig ikke, så jeg holder mig bevidst fra at læse om dem. Herved opnår jeg præcis det, jeg gerne vil: ikke at have nogen mening om dem, da jeg ikke ved, hvem de er.

Det kan også være en butik, der sælger ting, jeg intet ved noget om. Sidst var det en helsebutik. Hvad alle de piller og olier og urter skal bruges til, ved jeg ikke og jeg er også fuldstændig ligeglad.

Det er ganske befriende at kunne gå rundt i sådan en »Oase af Uvidenhed«.

Prøv det selv, men husk: Selektiv uvidenhed skal kun nydes i små doser og kræver disciplin. Ellers risikerer man at få viden!

Thomas Flinth, Holte

Medlemmer fortjener en saglig stemme

I Berlingske kritiserer journalist Birgitte Erhardtsen mig for ikke at ville tale med journalister og for kun at have ydet et bidrag i form af skriftlige citater til Berlingske, der, formen til trods, kvalificerede sig til at blive trykt i avisen.

Jeg kan berolige Birgitte Erhardtsen med, at jeg kommer til at kommunikere på mine medlemmers vegne. I Danmark har vi mange dygtige og aktive investorer, der er med til at skabe og bevare arbejdspladser i Danmark. De fortjener en saglig stemme i den offentlige debat.

Og lige netop derfor har jeg valgt at sætte mig ind i stoffet, og hvad mine medlemmer mener, frem for at videregive mine egne holdninger. Det er kun 14 dage siden, jeg officielt startede i jobbet, og jeg vil gerne opnå et højere niveau til at kunne udtale mig på foreningens vegne. Det synes jeg faktisk, at Berlingske skulle anerkende og respektere frem for at kritisere.

Henrik Sass Larsen, direktør, DVCA, brancheforening for venture- og kapitalfonde samt business angels

Skønne ubekymrede ungdom

Skulle man ikke snart kunne forvente, at visse dele af ungdommen begynder at tænke sig bare en anelse om?

Afpresning af unge kvinder, som DR pt svælger i, kommer jo ikke ud af den blå luft.

Indtagelse af lattergas prøver man nu at sætte en stopper for, da visse dele af ungdommen simpelthen er så dumme, at det er nødvendigt.

Skønne ubekymrede ungdom: Prøv at tage jer sammen og gør jeres dag lidt mere indholdsrig. Forældre må gerne hjælpe til.

Niels Thal Jensen, Nykøbing F.

Guds vigepligt

Hvad er højest, et tordenskrald eller Rundetårn? Billedet kan bruges når man hører Mette Frederiksen tale om Guds vigepligt i dansk politik. Skulle Gud, hvis han findes, have lyst til at vige, så er det nok ikke nødvendigvis for en regering, hvis tid en dag rinder ud.

Guds bevægelighed kan man forsikre sig om ved at læse Det Nye Testamente, hvor hans søns loyalitet med menneskets situation kan få ham til at gribe ind – og til at græde. I mødet med lidelsen viger han – men det er ikke en pligt, som Mette Frederiksen har lagt på ham, men noget, han gør af kærlighed til skabningen.

De gamle ville måske have sagt det sådan, at skabningen Mette Frederiksen som landets statsminister af folket var blevet givet og af Gud blevet pålagt pligten at regere, tage sig af den fremmede, enkerne, de faderløse og den slags. Man får lyst til at spørge: Hvem har Mette Frederiksen vigepligt for?

Thomas Frovin, Vejle

Kultureliten i København

Kulturministeren udtaler, at det er helt udelukket, at almindelige borgere kan være repræsenteret i Statens Kunstfond, fordi der er brug for ekspertise. Dermed siger kulturministeren også, at almindelige borgere ikke kan være i besiddelse af ekspertise.

Hvilken sørgelig holdning at have som minister.

Ingen har udtrykt ønske om, at hele Statens Kunstfond skal udskiftes med bønder fra Jylland, men ville det skade at have en repræsentant for almindelige borgere siddende?

Når jeg kritiserer, at der er for mange med bopæl i København, så er det fordi der nemt kan gå københavneri i det, og er kunst ikke for alle?

Skal alle nødvendigvis være i besiddelse af særlige kompetencer, når dem, man egentlig arbejder for, i sidste ende er helt almindelige borgere, der jo er brugere af kunsten.

Det er en omgang indelukket snobberi, ministeren er ude i her, med en skuffende nedladende holdning til almindelige borgeres syn på kunst.

Pernille Bendixen, MF, kulturordfører (DF)