Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag vælger vore unge fag og fremtid på uoplyst grundlag

»Ved at orientere eleverne om mange dele af erhvervslivet kunne vi måske også punktere myten om, at det er »det normale« at gå i gymnasiet,« skriver Kirsten von Müllen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi uddanner for få faglærte i mange fag. Vi sender uegnede i gymnasiet.

Alle ved, at det forholder sig sådan. Nogle politikere prøver at tage fat i en lille flig af problemerne og laver lappeløsninger, men tilsyneladende er der ingen, der tør undersøge de grundlæggende årsager til problemerne.

Et af de store problemer er, at mange børn/unge i dag intet kender til hverdagen på arbejdsmarkedet. Mange ved ikke engang, hvad deres egne forældre laver, og ofte kender de ingen mennesker, der for eksempel arbejder med landbrug, fiskeri, søfart, i produktionsfag eller håndværk. I folkeskolen rådgives de af lærere, der sjældent selv har været på arbejdsmarkedet i andet end studenterjob, og som har til opgave at få alle anbragt i en ungdomsuddannelse, så skemaerne kan blive udfyldt korrekt og til rette tid. Faget »erhvervsorientering« er timeløst (og måske ofte perspektivløst?)

Undervisningen har som regel til formål at finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse den enkelte skal gå i gang med. Det er et meget snævert mål, der medfører, at de fleste af eleverne ikke søger oplysning om andet end ungdomsuddannelserne – man søger ikke viden om, hvordan arbejdslivet er i forskellige brancher.

Hvis vi vil forsøge at løse det problem, at vore elever i 9. klasse skal vælge fag på et uoplyst grundlag, så vil jeg foreslå:

1: Faget »Erhvervsorientering« bliver obligatorisk med fast timetal fra 6.-10. klasse, og skal give eleverne viden om, hvordan arbejdslivet fungerer i de forskellige brancher.

2: Undervisningen varetages af lærere, der samarbejder med det lokale erhvervsliv, fagforeninger, enkeltpersoner i forskellige erhverv og benytter aktuelt undervisningsmateriale (ikke reklamer for en fagskole) – for eksempel film og besøg på arbejdspladser, besøg i klassen af personer, der lever et liv i faget og kan give eleverne en bred forståelse af, hvordan det er at have sin hverdag i faget.

3: Erhvervspraktik skal være bred og have til formål at opleve, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Det er et supplement til punkt to.

Alle problemer med den bedre fordeling af unge i forskellige faggrupper vil ikke være løst med et snuptag, men jeg er sikker på, at hvis vi kan få de unge mennesker til at løfte blikket fra de første to-tre år efter grundskolen og hen på hverdagen som uddannet voksen i et seriøst fag, så de træffer valg på oplyst grundlag, så vil vi være nået langt. Ved at orientere eleverne om mange dele af erhvervslivet kunne vi måske også punktere myten om, at det er »det normale« at gå i gymnasiet.

Kirsten von Müllen, pensioneret lærer (og skolevejleder), København