Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hylekoret over Radio24syv

Radio24syv lukkede ved midnat mellem torsdag og fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Det undrer mig, at Berlingske, som en avis, der gerne vil være noget andet end Politikken eller Information, deltager i hylekoret over Radio24syvs nedlæggelse, når der nu var og er en enkel løsning på det problem.

Vi er et frit samfund, og enhver kan oprette et firma, her en radiostation, der finansieres af sine brugere. Et privat firma, der sælger sine produkter til dem, som vil købe dem. Smukt i overensstemmelse med det borgerlige demokrati, vi forhåbentlig stadig er.

Hvorfor skal en radiostation, der kun henvender sig til et meget begrænset antal brugere, betales af vor fælles kasse? De er da frie til at skabe en station efter deres eget hoved.

Jeg er godt klar over at Berlingske sad med ejerskabet, og der er begrænset plads i æteren, men så vidt jeg er orienteret, var der et solidt statstilskud til at holde stationen oppe. Og plads i æteren kunne vel skaffes, hvis en af de mange statslige kanaler fik løbepas.

Så hvad med at prøve den løsning, jeg foreslår, så ser vi, om der er brug for netop den station. Smukt i overensstemmelse med vort samfunds principper, betal for dine goder, lad ikke de andre betale, vi har nok at se til i forvejen. Ole Ørslev, København Ø

Giv politikerne den løn, de fortjener

Der lød et offentligt ramaskrig, da det kom frem, at regeringens finanslovsudspil lægger op til en lønforhøjelse til ministrene. Forargelsen og misundelsen over politikernes mellemhøje indkomst vil ingen ende tage, men ikke desto mindre vil det være godt, hvis vores politikere får lidt mere i lønningsposen.

For det første svarer de nuværende ministerlønninger ingenlunde til det ansvar og den indsats, som en minister lægger for dagen. 1,2 mio. kr.  og lidt mere til dem højere i hierarkiet er en høj årsløn, men mægtig lavt sammenlignet med topledere i især den private sektor. En minister må typisk arbejde på den gode side af 70 timer om ugen, skal næsten konstant stå til rådighed for journalister og bliver i stigende grad indkaldt til lange ministersamråd. Det er et komplekst arbejde, der kræver grundig rådgivning fra både embedsværk og pressefolk, og det mindste fejltrin kan medføre en fyring eller ydmygende udhængning i pressen.

Derfor kan det ikke undre, at skræmmende få af Danmarks største begavelser inden for bl.a. erhvervslivet, journalistik og den akademiske verden går ind i politik. Lønnen for både MF’ere og især ministre er alt for lav i forhold til det ansvar og de vilkår, der følger med. Løn er selvsagt ikke den eneste motivationsfaktor, men det betyder alligevel en hel del for at tiltrække cremen af talentpuljen. Resultatet af de relativt lave lønninger er derfor et folkestyre af lavere kvalitet og prestige, der i stigende grad domineres af grønskollinger fra politiske ungdomsorganisationer. Det er på ingen måde optimalt, og Folketinget ville have gavn af lidt mere diversitet, ekspertise og erhvervserfaring, men med de nuværende lønvilkår virker dette illusorisk.

Når vi klager over ministrene og deres kvalifikationer må vi derfor huske, at vi får de politikere, vi fortjener. Hvis lønnen på det politiske marked bedres, vil der også komme mere konkurrence om at vinde politiske embeder, og vi kan dermed alle få gavn af bedre beslutningstagere. Den aktuelle lønordning er uværdig, og for kongerigets skyld må vi oppe os og give politikerne den løn, de fortjener. Frederik Ambjørn, Charlottenlund

En eftersidning til lederskribent

Det er spændende læsning, når Berlingskes leder 27. oktober begynder at liste synonymer over borgerlighed. Jeg bliver dog mest træt. Uanset, hvem der står bag ordbogsopslagene, så er opgaven til dumpekarakter. En ordbog skal reflektere sprogets anvendelse, og der er ikke nogle enkelte institutioner eller åndelige ledere, som kan definere ordenes betydning: de betyder det, de bliver brugt til, når vi er færdige med at slås om, hvad der blev sagt.

Og så vil jeg gerne høre, hvilken nulevende dansker, som anvender ordet »filistrøs« om Nye Borgerlige, hvis de endelig skal sige noget negativt? »Åndløs« ville jeg også blive overrasket over at møde, omend jeg da forstår, hvad det betyder. Men et ord som »forudindtaget« som synonym for »borgerlig«, det er simpelthen så langt ude, at jeg ville overveje en eftersidning, hvis jeg var skolelærer. Men nu har venstrefløjen jo afviklet alle former for disciplin i uddannelsen, så det går ikke. Vi må nøjes med ordbøger, som ikke længere beskriver sproget - men derimod forfatterens politiske observans. Hans Jørgen Pedersen, København Ø