Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvornår siger statsministeren nej til racisme. Punktum?

»Hvor ville det være befriende, hvis statsministeren en dag kunne tage afstand fra racisme uden at relativere den og uden at benytte lejligheden til at nedgøre ikke-vestlige befolkningsgrupper,« skriver Erik Boel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

»Findes der racisme og diskrimination i Danmark? Ja, det gør der. Er det et problem? Ja, det er det. Findes der ikke-vestlige kvinder, der ikke kan gå på arbejde, fordi de er underlagt social kontrol? Ja, det gør der. Er det et problem? Ja, det er det.«

Sådan sagde statsministeren under Folketingets afslutningsdebat forleden. Hvor ville det være befriende, hvis statsministeren en dag kunne tage afstand fra racisme uden at relativere den og uden at benytte lejligheden til at nedgøre ikke-vestlige befolkningsgrupper. Bare: Nej til racisme. Punktum.

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Hyggekorruption og sort arbejde

Apropos Berlingskes leder om hyggekorruption mødte jeg for ikke så længe siden en gammel skolekammerat, som bor i en mindre by i Sydsverige. Han fortalte mig, hvordan han og hans venner havde om ikke elimineret skatten så i hvert fald »organiseret bort« en stor del af den. Slagteren betaler frisøren med svinekoteletter. Elektrikeren bytter tjenester med tømreren etc. etc. Til og med præsten er med i ringen, fortalte han. Præsten? Ja, han er med og velsigner det hele. Ha ha ha.

Dette var som sagt en by i Sverige. Tør man – baseret på den moral, som hyggekorruptionen indikerer – gætte på at det samme gælder i Danmark? At de forholdsvis lave officielle tal for sort arbejde skyldes, at det meste af »naturalhusholdningen« går under radaren? Og at politikerne ikke rigtigt tør tale om det for ikke at snakke fænomenet op?

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Jeg glæder mig i denne tid ...

... For nu er Folketinget lukket. Jeg skal ikke høre på statsminister Mette Frederiksens docerende, formanende, adfædsregulerende skolefrøken-stemme om, hvad jeg skal gøre af stort og småt. Ingen pressemøder med ministrenes »synsninger« om dit og dat. Jeg har barnepige-stat helt op i halsen!

Skolebørnene har snart fri, så er det helt slut med klasser, der synger lovprisende sange for deres statsminister og vifter med flag. Ikke flere optrin i Danmarks Radio à la Nordkorea. Mit blodtryk falder allerede betydeligt!

Som pensionist-præmie vil jeg få 1.000 kr. skattefrit, og fra Folketingets talerstol har Mette Frederiksen grundigt forklaret mig, hvad jeg skal bruge sedlen på. Jeg er ked af at melde tilbage, at Socialdemokratiet ikke kan købe min stemme for sølle 1.000 kr. Samtidig er over 400 mia (fortrinvis lånte) kroner delt rundhåndet ud fra den fælles staskasse. I Rom købte senatorerne romernes gunst med brød og skuespil. Kan man virkelig købe sig stemmer i dagens Danmark? Jeg går uroligt efteråret i møde.

Flemming Lundahl, Asserbo

Dannelse og studenter

Kære studenter,

I gymnasiet får man tit at vide, at man kan blive alt. Det er en stor løgn. Det er nærmest uendeligt så meget, man ikke kan blive her i livet, men man kan blive til noget, og det skal man gøre godt og grundigt, siger psykologiprofessor Svend Brinkmann (Debatten på DR 2 17. juni) Han pointerer, at man er først fri, når man er et dannet menneske. I er nu færdige med jeres almene dannelsesrejse – i hvert fald på gymnasiet.

Jeg vil ikke kede jer længere med dannelse, det moderne gennembrud, oplysningstiden, fake news, ultimate frisbee, kommaregler, grammatik, fortiden og andre etiske, psykologiske, eksistentielle, æstetiske og politiske budskaber. Men jeg vil dog benytte denne sidste mulighed til at understrege, at man skal tvinges til dannelse. Giver det mening efterhånden? Jeg kan godt se, at fænomenet dannelse kan være svært at forholde sig til i en fitnessbaseret, oplevelsesorienteret selfie- og forbrugskultur, men gymnasiet har alligevel givet jer et indblik i en verden, der er større end den enkelte.

Man skal altså tvinges til at lære verden bedre at kende, man skal lære at tænke på andre. Man skal forstå, at vi mennesker er født dovne, og vi skal tvinges til dannelse, så vi kan forstå verden og dermed træffe fornuftige og selvstændige beslutninger.

I har opnået en frihed ved at blive dannet. I har lært at reflektere. I kan læse, skrive og regne. I er blevet myndige, demokratiske borgere, men I har ikke fundet en plads og rolle i samfundet endnu. Jeres skæbne er ikke beseglet. Husk dog, at vi har alle en skæbne. Man bruger næsten ikke den tanke i dag, og det er trist. Man kan ikke alt, hvad man vil. Men man har pligt til at gøre sit bedste.

Nu kan I hjælpe med at gøre verden til et bedre sted.

Jeg er helt tryg ved at overlade verden til jeres generation. I bruger måske jeres skærme lidt for meget og konkurrerer om likes, og hvad det nu ellers hedder på de sociale medier. Men jeg er sikker på, at I bliver gode og ordentlige mennesker.

Tillykke med den almene dannelse og huen.

Emil Brandt Rex, lektor, cand.mag., Næstved