Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvornår holder arbejdsmarkedet op med at se maskuline værdier som bedre end feminine?

Ligestilling i ledelse opstår, når feminine egenskaber anerkendes på lige fod med de maskuline, skriver Cecilie Hærvig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Ammel

Jeg vil have en feminin chef

Ifølge Danmarks Statistik besad mændene 83 pct. af topposterne i Danmark i 2017. Vi halter gevaldigt bagud, når det kommer til ligestilling i toppen. Kvinder får at vide, for at nå til tops skal de blive bedre til at råbe højt, tage plads og aldrig tvivle på deres værd. Altså skal de spille på deres maskuline værdier. Men hvori opstår der så ligestilling, når der netop i dette eksisterer et skjult bias, hvor samfundet stadig ser maskuliniteten som værende »det bedste«?

For heri fastholdes ideen om, at den maskuline væremåde er den favorable i en ledelsesposition. Ligestilling i ledelse opstår, når feminine egenskaber anerkendes på lige fod med de maskuline.

Cecilie Hærvig, Kgs. Lyngby

3Fs ulovligheder

Det er sørgeligt at måtte konstatere, at formand Per Christensen i 3F finder det helt i orden at anvende ulovlige metoder, for med tvang og trusler at få flere medlemmer. Han er citeret for at sige: »I kan ikke blive fri for 3F – heller ikke i Kastrup«.

Mig bekendt er der ingen, der vil være fri for 3F. Men der er rigtig mange mennesker, der ikke vil finde sig i de ulovligheder, der tilsyneladende finder sted daglig – hvor 3F har overenskomst.

Den gode formand har fået vakt sin »sociale indignation« under sin opvækst i Aalborg! Det ville have klædt ham, hvis han også havde fået vakt holdningen til lovligt og ulovligt.

Dette sidste er tydeligvis ikke noget, man respekterer i 3F, ja, faktisk finder Christensen det som noget af et irritationsmoment, at der er vedtaget love, som ikke passer ind i 3Fs program.

Jeg undrer mig over, hvad det er for ord i sætningen »Der er frivilligt valg af fagforening i Danmark«, som Per Christensen og en hel flok af 3Fere ikke forstår?

Det er bekymrende, at en stor fagforening – i det skjulte – fører en politik, som er direkte ulovlig.

Steffen Mysager, Nærum

Brexit og samhandel

Af debatten om Brexit kan man nemt få det indtryk, at samhandlen mellem EU og England nærmest vil gå i stå, hvis England forlader EU uden en aftale.

I relation til dette blev jeg forleden lidt overraskende opmærksom på, at EUs største

land, Tyskland, ikke har sine største handelspartnere inden for »det indre marked«, men med lande på den anden side af kloden.

For importens vedkommende (2016) er Tysklands største handelspartner Kina med en import fra USA, der er 13 pct. større end importen fra land nr. 2, Holland.

For eksportens vedkommende er USA den største handelspartner med en eksport fra Tyskland til dette land, der er seks pct. højere end eksporten til land nr. 2, Frankrig.

Dette kan vel illustrere, at samhandlen mellem lande ikke primært bestemmes af statslige aftaler, men af et hav af individuelle aftaler mellem leverandører i det ene land og kunder i det andet land eller med andre ord af en frihandel på tværs af landegrænser.

Uagtet en evt. Brexit-aftale vil disse mekanismer sikkert fortsat blive bestemmende for samhandlen mellem EU og England, ligesom det er tilfældet for samhandlen mellem EU og henholdsvis Kina og USA.

Søren Nielsen, Virum

FN og Arnes tilbagetrækning

Danmark vil formentlig være det land i verden, som får mest taletid ved FNs stort anlagte klimatopmøde, som afholdes i New York mandag. I 12 minutter skal danskere indtage talerstolen, som kun er tilgængelig i tre minutter ad gangen.

Absolut spændende.

Men hvordan løser det Arnes og hans mange kollegers problemer med en tilbagetrækning?

Ved valget garanterede Mette Frederiksen, at netop Arnes situation havde absolut første prioritet. Vil Mettes optræden på de bonede gulve på nogen måde forsinke Arnes sag?

Fra New York gentager Mette igen og igen, at vi skal se på sagerne i sammenhæng. Jeg har personlig svært ved at se, at 350 milliarder i grønne investeringer frem til 2030, hjælper Arne, når han til næste år måske kan trække sig tilbage.

Morten Dreyer, Dragør