Hvornår får forbrugerne nok? Bevar ens moms

Drop alle forsøg på at få nedsat momsen på visse varegrupper og sæt i stedet skatten på arbejde betragteligt ned, mener Allan Bäck. Arkivfoto: Mathias Svold

Så fik populisterne igen vind i sejlene hos vores regering, der ikke får kredit for de ting, de reelt har gjort og gør.

Nu er det differentieret moms, der skal undersøges.

Moms er en mere demokratisk skat end skat på arbejde. Ens moms er den letteste form for afregning til skattevæsenet, særligt for små og mellemstore firmaer. Ens moms er den mindst bureaukratiske afregningsform, som skattevæsenet i praksis kan klare at administrere – i modsætning til andre opgaver som for eksempel ejendomsbeskatningen.

Hvornår får forbrugerne nok? 

Der er givet nedsættelser af elafgiften, som i øvrigt burde blive permanent, ældrechecken er blevet højere, og afgifter på en række varer er nedsat eller slettet.

Lønstigningerne er væsentligt højere end den aktuelle inflation, hvilket reelt giver en købekraftsstigning til næsten alle. Arbejdsløsheden er utrolig lav, hvorfor modtagere af overførselsindkomster burde presses til at gå i arbejde og dermed forbedre deres private økonomi. Og sådan kunne jeg blive ved.

Drop derfor alle forsøg på at få nedsat momsen på visse varegrupper og sæt i stedet skatten på arbejde betragteligt ned. Indfør samtidig et reelt skattestop, så vi kan beholde en større del af vores egne penge fremover!

Allan Bäck, historiker og selvstændig, København

Læs vores fagfællebedømte artikel

Simon Skov Fougts svar til undertegnede forfatteres kronik »Danske børn læser stort set lige så godt i dag som for 25 år siden«, rummer en række upræcise udlægninger. 

Her vil vi blot fremhæve to af de mest alvorlige:

Fougt spørger, hvilke undersøgelser vi henviser til. Det fremgår af den fagfællebedømte artikel, som ligger til grund for vores kronik og er offentliggjort på vores hjemmeside samtidig med kronikken. De pågældende undersøgelser er IEA-, PIRLS-, PISA- og PIAAC-undersøgelserne i perioden 1991 til 2024.

Fougt skriver også:

»PIRLS i 4. klasse viser, at vi steg signifikant fra 2006 til 2011, hvorefter vi kun er faldet signifikant. Det er ikke hverken 'små udsving', 'nogenlunde stabilt' eller 'en let tilbagegang'. Det er to signifikante fald, og det er lemfældigt at betragte det som andet. PISA har vist en positiv udvikling blandt de 15-åriges læsekompetence i årene 2001- 2018. Og så faldt det drastisk i 2022.«

Signifikans er et statistisk begreb med en bestemt betydning, og det bør derfor anvendes med omhu. 

I vores artikel er det en central pointe, at en signifikant forskel mellem to gennemsnitsscorer udelukkende fortæller, at der er en meget lav sandsynlighed for, at forskellen optræder ved en tilfældighed. 

En test af signifikans kan derimod ikke sige noget om, hvorvidt forskellen er stor eller af praktisk relevans. I vores analyser har vi derfor omregnet pointforskellene til såkaldte effektstørrelser for bedre at kunne tolke den praktiske betydning af en fremgang eller tilbagegang mellem to undersøgelsestidspunkter. 

Og det er vurderingen af effektstørrelserne, der blandt andet får os til at konkludere, at man over de seneste 20 år ser en stabil gennemsnitsscore i læseforståelse hen over fem måletidspunkter i PIRLS. 

Tilsvarende giver effektstørrelserne ikke belæg for at hævde, at faldet i PISA-scoren fra 2018 til 2022 skulle være »drastisk«.

Derfor en opfordring til, at Fougt læser vores artikel og forholder sig til vores samlede analysearbejde.

Anna Karlskov Skyggebjerg, Peter Heller Lützen, Anne-Mette Veber Nielsen, Jesper Bremholm, Stine Fuglsang Engmose og Henriette Romme Lund, alle ph.d. og læseforskere, Nationalt Videncenter for Læsning

Er I helt væk?

Og jeg som gik her naivt og troede, at Berlingske var en rimelig højreorienteret avis. In the good old days, konservativ.

Vi skulle helt hen på side 18 i søndagens avis for derefter at se en mikroskopisk artikel om en kæmpe demonstration i London lørdag 13. september. Hvor befolkningen netop hyldede ytringsfriheden, og hvor vi i øvrigt selv havde en politiker på talerstolen.

For at bruge et royalt udtryk: Er I helt væk?

Pernille Colberg, Espergærde

Bekend

Med risiko for ikke at kunne opnå ESTA-indrejsetilladelse til USA de næste par år, vil jeg hævde, at placeringen af Donald Trumps underskrift på kvindetegningen i Epsteins fødselsdagsbog med al tydelighed viser, at han er ophavsmanden!

»Grab them by the p****

Ole Borg, Hellerup

Tomgangskørsel

I en pressemeddelelse annoncerer Københavns Lufthavn, at man vil tage et ai-styret kamerasystem i anvendelse til at monitorere flyenes brug af hjælpemotor (APU). Det skal med tiden kunne medvirke til at minimere overflødig brug heraf og den følgende udledning af CO₂ og skadelige partikler.

Man kunne lade sig inspirere af dette initiativ til at opnå en væsentlig gevinst ved at gå hårdere til værks over for bilers unødige tomgangskørsel.

For tiden har vi et igangværende, årelangt infrastrukturprojekt (fjernvarme) i nabolaget, så der er rig lejlighed til at ærgre sig over den megen tomgangskørsel ud over de tilladte to minutter. For koldt, for varmt eller blot glemsomhed er blandt årsagerne. Måske tror mester, at man er lige ved at gå i gang med arbejdet, hvis motoren snurrer?

Blandt mine oplevelser var en bil, som efter vor spadseretur med hunden på en time og et kvarter, stadig havde motoren gående. Forklaringen var, at mobiltelefonen skulle oplades!

Virkemidlerne for at forhindre unødig tomgang kunne for eksempel være flere/større bøder eller en »dødemandsknap«, som efter to minutter standser bilen automatisk efter en passende advarsel, hvis der ikke er aktivitet.

Niels Madsen, Bagsværd

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk