Jeg elsker min by. Men jeg har fået nok. For hvem kan forklare, hvorfor en almindelig familie med to børn og bil skal straffes, bare fordi de bor i Indre By?
I et land hvor bilkøbere betaler nogle af verdens højeste afgifter, må det være rimeligt, at man kan parkere i rimelig afstand af sit hjem. Men i København bliver p-pladser systematisk fjernet uden at blive erstattet, og samtidig udsteder kommunen flere licenser, end der er pladser. Borgere betaler for en ydelse, der ikke eksisterer. Er det lovligt?
Byens parkeringspolitik er ikke kun frustrerende. Den er asocial. Den rammer dem, der skal have hverdagen til at hænge sammen: En enlig forsørger med børn, en lærer med sen vagt, en chauffør, der bor i byen. Det er urealistisk at tro, at alle kan cykle eller tage metroen.
Vi har brug for en parkeringspolitik med udgangspunkt i virkeligheden. Der skal skabes flere pladser, partnerskaber med private og optimering af eksisterende vejrum. Og så skal vi udnytte de mange p-vagter smartere. Brug dem til at skabe tryghed og hjælpe beboerne, ikke til at udskrive bøder til folk, der allerede er pressede.
Vi skal have en hovedstad, hvor der er plads til både cykler og biler. Det bliver et valgtema i 2025.
Henrik Busch, København
Tavshedspligt
Det undrer mig en del, at der blev rejst sag om brud på tavshedspligten vedrørende et kabelsamarbejde, der allerede var bredt kendt i offentligheden. Men udsendelsen af danske soldater og officerer til en krigszone bliver udbasuneret til mulig skade for de udsendtes sikkerhed. Havde det ikke været sund fornuft at holde netop dette hemmeligt?
John Jørgensen, Gilleleje
De nordatlantiske folketingspolitikere tog stilling
Når de nordatlantiske folketingspolitikere imod sædvane valgte at stemme for et rent dansk indenrigsspørgsmål, er det nok, fordi de er så begavede, at de kunne se det tåbelige i at vælte klimaministeren på et så tyndt grundlag.
Faktisk burde klimapolitikken, og hvad dertil hører, sættes på pause, og pengene bruges til oprustning af Forsvaret til gavn for os alle.
Else Johannessen, Kgs. Lyngby
Ingen skov uden hænder
Vi taler ofte om klimamål, biodiversitet og grønne ambitioner, og det er godt. Men når vi sætter os det mål at rejse 250.000 hektar ny skov i Danmark, bliver vi også nødt til at tale om noget, der alt for ofte bliver glemt: Dem, der rent faktisk skal udføre arbejdet.
Der er ingen skov uden hænder. Skovrejsning handler ikke kun om politiske målsætninger og økonomiske investeringer. Det handler om mennesker. Om fagfolk, der har hænderne i jorden og viden i rygsækken. Det er skov- og naturteknikere, biologer, jordbrugsteknologer, anlægsgartnere, maskinførere, skovarbejdere, gartnere og mange flere, som skal få visionerne til at gro.
Men vi står allerede i en situation, hvor der i flere at disse fag mangler arbejdskraft.
Uden en målrettet indsats for at uddanne, tiltrække og fastholde de rigtige fagligheder risikerer vi, at ambitionerne bliver på papiret, eller ender i hænderne på udenlandske firmaer, der uden overenskomst snyder på vægten med både skat, moms og lønninger. Og det har vi hverken tid eller råd til.
Det gode er, at skovrejsning også rummer et kæmpe potentiale for beskæftigelse særligt i landdistrikterne og de områder, hvor man har brug for nye job og nye perspektiver.
Vi kan her skabe varige, meningsfulde arbejdspladser og give unge mennesker en grønnere vej ind i arbejdslivet. Men det kræver, at vi tænker arbejdskraften ind fra start. Ikke som en detalje, men som en forudsætning.
Hvis vi vil have skove, der vokser – både for klimaets, naturens og fremtidens skyld – så skal vi også investere i dem, der skal få træerne til at vokse, og dem, der i fremtiden skal pleje skovene.
Det er tid til at tage arbejdskraften alvorligt.
Allan Busk, gruppeformand, Den Grønne Gruppe, 3F
Danske pengesedler
Når man hører reklamen fra Danmarks Nationalbank i fjernsynet, kan man sidde med en fornemmelse af, at der ikke vil være gyldige danske pengesedler i de næste tre år.
Det oplyses nemlig, at eksisterende pengesedler er ugyldige pr. 31. maj 2025, og at nye pengesedler kommer i 2028!
Vibeke Bredahl, Hellerup
Temu-Trump
Formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, har lagt stor vægt på, at erhvervserfaring er en nødvendighed for at være kandidat i hans parti. Han har præsenteret en ny kandidat for partiet, Emilie Schytte Pedersen, der ifølge research fra Ekstra Bladet har haft en fotografivirksomhed, hvor hun har tjent nul kroner ifølge regnskaberne, samtidig med at hun har brugt andre fotografers billeder uden tilladelse. Sikke en erhvervserfaring!
Formanden slår kritikken hen med et »ha ha«, og at Ekstra Bladet har røde journalister. Og så er han sur over, at han bliver kontaktet i påskeferien.
Lars Boje Mathiesen minder mest af alt om Temu-udgaven af Donald Trump. Og vi har ikke brug for »Temu-Trump« i Folketinget. Han har tydeligvis hverken visionerne, formatet eller den tæft, det kræver at være partileder, eller nogen form for bærende kraft i dansk politik. Han kan tilsyneladende ikke engang vælge en kandidat, man ikke kan skyde igennem efter en hurtig research.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
