Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor vil nogle give 16-årige, som ikke kan bestemme over sig selv, retten til at bestemme over andre?

Foto: Bax Lindhardt

Problemer med valgret

I søndagens kronik slår Linda Nørgaard Andersen til lyd for, at valgretsalderen skal sænkes fra 18 til 16 år. Men ifølge Grundloven er man valgbar, hvis man har valgret. Det giver nogle problemer.

Som 18-årig får man retten til at disponere over egen økonomi, købe fast ejendom, og at indgå ægteskab. Det kan en 16-årig ikke, og hun kan heller ikke selv bestemme, hvor hun vil bo, hvad hun vil tro, eller for den sags skyld købe tobak, alkohol eller håndkøbsmedicin.

Så jeg er nysgerrig: Hvorfor vil nogle mennesker give 16-årige – som ikke kan bestemme over sig selv – retten til at bestemme over andre?

For det er jo, hvad Folketinget gør: bestemmer over os alle sammen mht. skatter og afgifter, sundhedsvæsenets indretning, uddannelserne og alt muligt andet.

Der bliver af og til truffet mærkelige beslutninger i Folketinget, og beslutningerne vil ikke blive mindre mærkelige, hvis en del af medlemmerne knap er nået til 10. klasse, og i øvrigt ikke kan bestemme over sig selv.

Der er gode grunde til, at vi begrænser de 16-åriges muligheder, for dele af hjernen er først færdigudviklet, når personen er 20-25 år, så at valgretsalderen var 20 år, var egentlig rigtig udmærket.

Hvis man virkelig mener, at barnet er voksent som 16-årig, kan man til en begyndelse sænke myndighedsalderen. Men i mine øjne er det et kolossalt svigt, at man vil overlade børn til deres eget forgodtbefindende i en alder af kun 16 år. Når de er myndige, kan man jo ikke tage deres dårlige beslutninger fra dem. Caroline Kofahl, København

Stor ros

Jeg vil gerne give udtryk for en stor og uforbeholden ros til den person, der tog ansættelse i SAS’ bagagehåndteringsafdeling.
Der er tale om en person, der er uddannet ingeniør, men da jobmulighederne inden for hans fag åbenbart p.t. er begrænsede, tog ansættelse uden for sit fag. Det er yderst prisværdigt. Det er der mange, der kunne lære noget af.

Man kan kun håbe for vedkommende, at der snart viser sig noget bedre inden for hans fag. Eller for den sags skyld uden for hans fag, da han åbenbart har et gå-på-mod, der er usædvanlig stort, og som givetvis vil blive værdsat af de fleste virksomheder. Michael Thøgersen, Frederiksberg

DR nærer den indre svinehund

I middagsradioavisen på P1 14. september forlød det, at de fattige kommuner på Lolland som følge af en administrativ revision nu i kommunal udligning skal aflevere mere end 50 mio. kr. til rige kommuner som Gentofte og Frederiksberg.

Mig bekendt bidrager Gentofte Kommune allerede til den kommunale udligning med et beløb i størrelsesorden tre mia. kr. Noget tilsvarende gælder formentlig for Frederiksberg Kommune.

DR føler sig tilsyneladende pålagt at skulle nære en indre misundelig svinehund som led i sin Public Service-forpligtelse. Der havde det været på sin plads at fortælle, at den kommunale udligning til Lollands kommuner i henhold til lovgivningen nu reduceres med mere end 50 mio. kr. som følge af en administrativ revision af udligningsgrundlaget, og at Frederiksberg og Gentoftes milliardstore bidrag til ordningen reduceres tilsvarende. Per Tidemand, Hørsholm

Tolkning i sundhedsvæsenet

For godt tre år siden besluttede regeringen, at udenlandske tilflyttere, der har boet mere end tre år i Danmark, ved lægebesøg selv skal betale tolk, såfremt deres danskkundskaber er så ringe, at en fornuftig samtale med sundhedspersonalet umuliggøres. Alt i alt en fornuftig ordning, eftersom det vel ikke er rimeligt, at danske skatteydere i »al evighed« skal betale tolk for borgere, der har valgt at bo i Danmark, men fravalgt at lære sproget.

Nu godt tre år efter indførelsen af denne regel viser det sig, at regionerne har ubetalte – misligholdte – tolkeregninger på over seks millioner kroner for ydet tolkehjælp, og at administrationen af ordningen er uforholdsmæssig dyr. Man taler derfor om helt at afskaffe ordningen. Men før man går videre med den løsning, bør en endnu bedre overvejes:

Tolkehjælp bør fremover alene være et forhold mellem patienten og tolken, dvs. bestilling, tidspunkt, sted, pris, betaling mv. aftales mellem disse parter. Det giver patienten større ansvar for egen situation, samt (forhåbentlig) en tilskyndelse til at få lært dansk, og sundhedsvæsenet holdes helt uden for det administrative samtidig med, at skatteyderne skånes for betaling af urimelige omkostninger. Jacob Rasmus Iversen, Bogø By

Tak, Lykketoft

Man kan sige meget om Mogens Lykketoft, men beskeden er han ikke. I kunsten at fremhæve sin egen betydning har han få overmænd. I Berlingske 13. september fortæller han således, hvordan den offentlige sektor, læs Socialdemokratiet, læs Mogens Lykketoft, stort set har skabt Danmarks industrielle base. Uden dem ville selskaber som Novo Nordisk, Coloplast og Vestas aldrig have set dagens lys. Så stor tak, Mogens Lykketoft, for alt det, du og dine partifæller har skabt for alle os andre. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst