Siden 1989, hvor muren faldt i Berlin, har vel samtlige regeringer i Danmark nedrustet markant på det danske forsvar og udløst en såkaldt fredsdividende.

Adskillige nuværende toppolitikere har endda åbent sagt, at de ikke kunne tro, at der igen kunne komme krig i Europa. Selvom der allerede var krig på Balkan i begyndelsen af 90erne.

Det kan være, at de tager til grund, at der på dansk jord ikke har været krigshandlinger i snart 80 år. Set i et historisk perspektiv er 80 år jo kun et lysglimt, og Danmarks areal er en meget lille del af Europa.

Historisk set har krig vel snarere været reglen og fred undtagelsen.

Så det må være på høje tid, at det danske forsvar bliver tilført ressourcer på langt mere end de to procent af BNP, som NATO kræver. Ligeledes kan det anbefales, at historie opstrammes og gøres til et vigtigt fag i folkeskolen og gymnasier.

Vi kan vel ikke forlange, at USA og andre af de gamle europæiske kolonier skal komme og redde os endnu en gang? Og slet ikke, når det altid er og har været interne europæiske konflikter, der har startet krigene.

Peter Rødbro, Virum

Dine organer, dit valg

Dine organer er statens eje, medmindre du aktivt fravælger det. Det er regeringspartiernes tilgang til en lovændring, der er på vej, hvor dine organer automatisk bliver til donation, medmindre du aktivt går ind og fravælger det. Undskyld mig, men: Mine organer, mit valg!

Forudsætningerne for, at alle automatisk registreres som organdonor på deres 18-års fødselsdag, er vanvittig. Og hvor er det sørgeligt, at staten er begyndt at bondefange mennesker på den måde.

Sabrina Bech Bartholin, regionrådsmedlem i Region Syddanmark, byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, løsgænger

Vand overalt

Der er vand overalt; vi har haft et af de vådeste vinterhalvår i mange år. Vi oplever, at der står vand rigtig mange steder. Jorden er vandmættet, og åerne er fyldte.

Der er ikke nogen hurtig løsning. Vi kan ikke bare grave større kloaker, det tager lang tid, det er dyrt, og hvor skal vandet løbe hen – de store vandmængder medfører jo allerede i dag desværre overløb til søer og åer? Vi bliver nødt til at finde løsninger sammen.

I naturen fordamper mere end 60-70 procent af al regnvand på Sjælland gennem planternes blade og ved at være på overfladen, hvor vandet påvirkes af sol og vind. De resterende 30-40 procent fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem at nedsive til grundvandet og til at løbe på overflader til åer og havet.

Sådan er det ikke i vores byer. Vi har bygget, lagt fliser, asfalt og jævnet alle små vandhuller ud – så vandet kan hverken få lov til at ligge og vente på at fordampe eller nå at nedsive. Derfor får vi problemer.

Vi kan alle sikre, at vandet får tid til at fordampe eller nedsive. Grønne tage, færre fliser og små lavninger i græsplænen, hvor vandet kan få tid til at forsvinde. Hvis vi alligevel skal lave om i badeværelset eller bryggerset, så kunne vi jo ændre, så vi kunne bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask, det er også billigere, og der skal bruges mindre sæbe, da regnvandet ikke indeholder kalk.

Vand er liv; lav et lille regnbed i haven, hvor vandet kan være, og se, hvilket dyreliv der kommer.

På længere sigt kunne vi også opdele spildevandsregningen i et bidrag for henholdsvis spildevand og regnvand, så grundejere, der vil håndtere regnvandet selv, også får en økonomisk besparelse.

Sammen gør vi en forskel.

Lene Munch-Petersen, Furesø Byråd (S), formand for Udvalget for Natur og Klima, og Bo Brøndum Pedersen, Egedal Byråd (S), Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget

CO2-afgift på landbrug

Mange politikere, naturfredningsfolk og såkaldte miljøeksperter (professorer m.fl.) ønsker den højeste CO2-afgift af tre forslag (750 kroner pr. ton udledning), hvilket vil medføre stærk reduktion af den animalske produktion til stor skade for landbruget. Produktionen vil så flytte til Tyskland og Polen, der har et højere klimatryk end Danmark. Så er vi jo ringere stillet.

Hvis man laver et tankeeksperiment: At for at redde klimaet i Danmark, hvilket er en betydeligt udgift, skulle alle gå ned i løn med 10-15 procent, så er jeg ikke sikker på, at folk ville være så klimabevidste, men snarere at det vil udløse et væld af strejker.

Selvfølgelig skal det øgede klimatryk tilgodeses. Men det skal ske i EU-regi, og der er man allerede godt i gang. Og så sker der jo også mange tekniske fremskridt på området. Det danske klimatryk på verdensplan er 0,01 procent, så uanset hvad vi gør, har det ingen betydning.

Jeg kan ikke forstå, at vi som det eneste land vil indføre denne afgift og skal gå forrest, når klimaet ingen landegrænser har.

Anders Hvidbæk-Andersen, Faxe