Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor skrider skoleledelsen ikke ind over for uopdragne elever?

Der er stor forskel på, hvor velopdragne skoleelever er. Men hvorfor spiller skoleledelsen ikke en større rolle i forhold til at sætte skik på de uregerlige elever? spørger Søren Thostrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Opråb fra lærerne – hvor er ledelsen?

I den seneste tid har man blandt andet i Berlingske kunnet læse om lærernes stigende problemer med uregerlige og uopdragne elever. Artikler og debatindlæg er så intense, at man nemt kan forestille sig den desperation og opgivenhed, som efterhånden må herske blandt mange folkeskolelærere. Det gælder sikkert også andre steder i uddannelsessystemet, men folkeskolen er det vigtigste uddannelsessted, for det er her, det faglige og sociale fundament for de videregående uddannelser formes.

Hvor er lederne henne? Dem har vi ikke hørt meget til. Er de ophørt med at være ledere og overgået til at blive administratorer?

Uanset virksomhed er det lederens pligt at sørge for en klar retning og gode rammevilkår for virksomheden. Det indebærer også, at lederen loyalt skal understøtte sine medarbejdere og sikre et ordentligt arbejdsmiljø.

I folkeskolen betyder det, at skolelederen tydeligt skal ind i kampen (beklager udtrykket, men i dag får man nærmest indtrykket, at undervisning er en kamp). Ledelsen skal sørge for, at der er klare og konkrete mål og rammer, så ingen, hverken de ansatte eller

kunderne (elever og forældre) er i tvivl om forventninger og krav. En fast, men kærlig ledelse. Brydes regler og normer, skal der være kontant afregning, og her må skolelederen spille en aktiv rolle, så den enkelte lærer ikke føler sig som »Palle alene i verden«.

Det vil også være på sin plads, at kommunens politikere og administration kommer med lige så klare meldinger om retningen for kommunens folkeskoler, så borgerne ved, hvad de kan forvente af kommunens folkeskoler.

Ledelsen af skolerne må på banen – er det for meget at forlange?

Søren Thostrup, Snekkersten

YouSee og Discovery

Jeg har, som så mange andre husstande, der abonnerer på kabel-TV via YouSee, fået et »forklarende« brev om problemerne mellem YouSee og Discovery.

Jeg har i forvejen mulighed for at skifte visse kanaler ud, så det er ikke noget nyt. Det nye for mig er, at visse tudsegamle amerikanske TV-serier skal tvinges ind i TV-pakken. I forvejen har YouSee tvangsfodret mig med XEE - en kanal jeg aldrig kunne drømme om at bestille selv. Og jeg kan ikke skifte den ud.

Så hvis YouSee virkelig vil gøre mig glad, så lad mig selv bestemme, hvilke af de udenlandske kanaler, jeg vil betale for. Jeg er klar over, at XEE formentlig er gratis, men den er ikke værd at abonnere på, så hvor er ideen i at tvinge os til at have den? Et forsøg på at amerikanisere den næste generation?

Og den der med »spændende premierefilm fra Nordisk Film« hopper jeg ikke på. Nu har filmbranchen i årevis fortalt os, at film skal ses i biografen - og jeg er faktisk enig.

Agnes Jørgensen, Lyngby

Gratis fødselsforberedelse kan spare samfundet penge

Jeg håber meget at politikerne i Folketinget, når de nu forhandler finanslov, vil holde deres ord fra forståelsespapiret og prioritere fødsler og fødselsforberedelse.

En vigtig prioritering vil være at indføre gratis fødsels- og forældreforberedelse.

Gravide er i gennemsnit sygemeldt 48 dage om året. En ikke-gravid er sygemeldt 8,5 dage. De hyppigste årsager er bækkensmerter, plukkeveer, kvalme, træthed og søvnproblemer. Sygemeldinger i graviditeten er estimeret til 4.000 fuldtidsstillinger pr. år.

I et forløb med fødselsforberedelse kan parret lære at håndtere nye udfordringer, hvilket vil bidrage til færre sygemeldinger. Godt forberedte forældre øger deres mestringsevne og kvinden føder med færre smerter og færre indgreb.

De bliver også bedre til selv at håndtere den tidlige del af fødslen i hjemmet og kommer først til fødeafdelingen, når de er i aktiv fødsel. Jo tidligere i fødslen de kommer ind, jo større er risikoen for unødvendige indgreb.

James Heckmann fra Chicago modtog Nobelprisen i 2000, for at bevise, at jo tidligere en sundhedsindsats iværksættes, jo billigere og bedre i det lange løb. Forældre- og fødselsforberedelse giver ikke kun et godt økonomisk afkast, men er også menneskeligt en god investering i fremtidens børn.

Cecilia Virgin, forkvinde for fonden »En god start i livet«

Statsministerens omsorg

Jeg er enig med Jens Rohde i hans ros til statsministeren for hendes gestus over for kolleger på Folketingets talerstol, og hendes rørende undskyldning til Godhavnsdrengene og børnene i Grønland.

Både i det store og svære, der kræver mod og holdning, men også i det lidt nemmere, som at observere et andet menneskes behov og agere herpå, som i tilfældet med et glas vand, får mig til at håbe på, at hendes gode, anstændige eksempel kunne inspirere andre til at vælge en venligere tilgang både i og uden for politik, i stedet for den tiltagende tendens overalt til at blive småperfid for at score lette mål.

Min respekt for Jens Rohde er steget et par grader. Tak for det.

Bodil Damgaard, Køge