Hver måned bruger jeg knap 700 kroner på at gå til teater. Det er mange penge. Men jeg gør det, fordi teater er noget, jeg elsker.

Så hvorfor skal resten af Danmark betale for det?

Jeg er lige blevet 18 og har fået SU. Men indtil for nylig var jeg 17 år og havde stadig et liv, der skulle hænge sammen økonomisk. 

Jeg betalte selv for mit teater, mine andre fritidsinteresser, mit eget tøj, hygge med venner og ting til mine marsvin. Jeg lavede også selv mad og gik samtidig i gymnasiet.

Det kunne godt lade sig gøre.

Selvfølgelig kunne jeg da godt bruge et par hundrede kroner mere om måneden. Men det betyder ikke, at staten skal give mig dem. Hvis jeg mangler penge, er det mit ansvar at finde dem. Jeg kan tage nogle ekstra vagter, få et fritidsjob eller prioritere mine penge anderledes.

For det er netop det, vi skal lære som unge: at tage ansvar for vores eget liv.

Jeg synes, vi har fået en mærkelig idé om, at staten skal sikre, at alle unge har penge nok til både fritidsinteresser, byture, tøj og alt det andet, man kunne tænke sig. Men hvorfor?

Jeg ser ikke ned på mine venner, der vælger at bruge deres penge på alkohol, gambling eller noget helt tredje. Det er deres penge og deres valg. På samme måde er det mit valg at bruge næsten 700 kroner om måneden på at rulle rundt på et teatergulv.

Men jeg forventer ikke, at staten betaler for mine valg.

Det er selvfølgelig nemt at sige, når man har forældre, der kan hjælpe økonomisk. Men netop derfor mener jeg, at vi skal have en reel diskussion om, hvad SUen til hjemmeboende faktisk skal løse. 

For hvis man bor hjemme og har sine basale udgifter dækket, hvorfor skal staten så samtidig give en månedlig ydelse til alle uanset familiens økonomi?

Vi skal passe på med at gøre unge afhængige af offentlige ydelser, når de faktisk kan lære at stå på egne ben.

Det handler ikke om, at unge skal have færre muligheder. Tværtimod. Det handler om, at vi skal give unge friheden til selv at prioritere deres penge og tage ansvar for konsekvenserne.

Jeg vil hellere have et samfund, hvor vi siger til unge: Du bestemmer selv, hvad du vil bruge dine penge på, men du har også selv ansvaret for at tjene dem.

For jeg skal ikke lære at være afhængig af staten. Jeg skal lære at kunne forsørge mig selv.

Hvis jeg ikke kan tage ansvar for min egen økonomi som 18-årig, hvordan skal jeg så en dag kunne forsørge mig selv og måske et barn?

Derfor mener jeg, at SUen til hjemmeboende bør afskaffes.

Ikke fordi unge ikke fortjener penge.

Men fordi unge fortjener at blive behandlet som mennesker, der faktisk kan tage ansvar for deres eget liv.

Ella Nellemann, kultur- og ligestillingsordfører for Liberal Alliances Ungdom, Stenløse

Ansvaret for eget liv

Det er blevet gentaget utallige gange, men det gør det ikke mindre sandt.

Lige fra vuggestue, børnehave, skole og videreuddannelse samt curlingforældre lærer børnene, at det er andres ansvar, at de trives. Få fortæller dem, at livet er fuldt af nederlag og skrammer, som hjælper dem med at forklare, hvordan man kan håndtere det for at komme videre.

Det kan ikke nytte noget, at alle skal pakkes ind i vat, indtil de skal ud i virkeligheden. Det går galt.

Fra den tidligste barndom må man lære, at der er regler, krav og normer, der skal overholdes. Man må lære at forstå, at man selv må tage ansvar og slide i det for at opnå det, man gerne vil have.

Man får ikke noget foræret.

Vi betragter ofte operetter som underholdende pjat. Jeg vil alligevel tillade mig at citere Mogens Dams oversættelse af teksten til Benatzskys »Sommer i Tyrol«:

Livet er nu engang så
Alle vi det lære må
Det vi ønsker mest sjældent sker
Fik vi alt fra første færd?
Uden kampe og besvær?
Ønskede vi os blot endnu mere?
Men på livets lange vej
Skuffelserne melder sig
Lærer os beskedenhed
Smil og vær glad derved.
Livet er nu engang så,
Alle vi det lære må,
Det man højest ønsker sig
Når man ej

Jan Buch, speciallæge i hjertesygdomme og intern medicin, Frederiksberg

Atter et hjertesuk

Jeg har ofte efterlyst en slags redaktion af navnesiden i Berlingske.

Den 5. oktober gentog Berlingske succesen med at meddele, at i morgen har grevinde Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs fødselsdag.

Jeg ved, at Berlingske dækker sig under, at oplysningerne kommer fra Kraks Blå Bog, men den gælder ikke, for Berlingske bragte en dødsannonce på samme kvinde et par dage før.

Jeg nævner blot – for god ordens skyld – at jeg ikke har et særligt forhold til afdøde. Jeg læser blot avisen. Tænk, hvis Berlingske selv gjorde det!

I øvrigt excellerer Berlingske i at forsyne sine læsere med oplysninger om utallige uinteressante udenlandske popstjerner. Det virker ærlig talt meget provinsielt.

Tag dog og tjen det publikum, som I udgiver jeres nyheder for – og stop den tendens til at ligne gammeldags boulevardpresse!

Claus M. Smidt, Nivå

Hvad sker der?

I Berlingeren 6. oktober er der ikke et eneste billede af Trump. Dette er ikke sket, siden Ruder Konge var knægt – i al fald for meget længe siden.

Har redaktøren taget sig en blunder eller hvad?

Nå, det er nu ikke, fordi man savner et billede af verdens mest magtfulde mand, der kan regere en verden fra en dør i en flyvemaskine. Måske skulle man se, om man kunne undvære et billede af ham i måske en hel uge?

Gunnar Mylius Pedersen, Skørping

Se så at komme i gang!

For mange år siden var jeg ansat i en større virksomhed, hvor der var en sejlklub for de ansatte. Den var jeg med i, og sidst på vinteren skulle vi klargøre bådene til sejlsæsonen: polere fribord, bundmale osv.

Men når vi mødtes lørdag morgen, gik der som regel en rum tid med at tale med kammeraterne, drikke kaffe og ryge cigaretter (det var dengang), indtil formanden råbte:

»Se så at komme i gang!«

Så skete der noget, og bådene blev hvert år klar til søsætningen i april.

Det samme har jeg i dag lyst til at råbe til politikerne: Se så at komme i gang!

For det går alt for langsomt med den militære oprustning, som de fleste vel efterhånden er klar over er livsnødvendig.

I Danmark, men også i adskillige andre europæiske lande, som næsten intet kan stille op, hvis russerne angriber – hvad de allerede gør med diverse hybridangreb.

Og det bliver formentlig kun værre.

Køb for pokker de fregatter hos dem, som kan og vil levere dem. I stedet for at drømme om først at genoplive den skibsværftsindustri, som her i landet døde for flere årtier siden. Hvis krigsforbryderen i Kreml vil os noget rigtig slemt, så venter han da ikke på, at vi bliver kampklare.

Så tilbagekøbte staten den der krudtfabrik i Nordjylland, så vi kunne begynde at lave noget ammunition. Det er flere år siden, og hvad er der sket? Intet. Ikke så meget som en knaldperle er der produceret.

Og hvad med kasernerne, hvor soldaterne skal uddannes? De ligger bogstaveligt talt i ruiner, og jeg har ikke indtryk af, at man for alvor er gået i gang med genopbygningen.

Har vi et droneforsvar? Jeg tvivler stærkt, men det er jo netop droner, der vil blive smidt mod os og andre lande, hvis/når russerne optrapper. Det viser erfaringen efter mere end fire og et halvt års russisk krig mod Ukraine.

Og opgiv dog for pokker den tåbelige idé om en stor energiø ved Bornholm, som med omkring 300 kilometer til Kaliningrad vil udgøre et oplagt mål. Både før og under egentlige krigshandlinger.

Det samme vil i øvrigt hele Bornholm, som ligger strategisk velplaceret som en stor prop i Østersøen. Det kan selv russiske generaler få øje på.

Nogle danske industrivirksomheder er heldigvis gået i gang med det, som de har evner og kapacitet til. Og mere af det! Vi kan sagtens bygge droner, der kan flyve – og vores småværfter kan bygge droner, der kan sejle. Og droner er relativ billige i forhold til andre krigsvåben, kan man forstå.

Da vi nu ikke længere kan stole på, at amerikanerne vil hjælpe os, hvis lokummet brænder, må vi jo hjælpe os selv.

Så det er bare med at komme i gang.

Jørgen Ørbech, cand.scient.pol., København

Evige løfter

Det med de billige boliger i København har vi hørt før fra Socialdemokratiets talerør.

Men nu er målgruppen offentligt ansatte, som arbejder og bor i København. Billige boliger, så de ikke skal pendle. Det ligner stemmefiskeri.

Der findes altså privatansatte og selvstændige, som også arbejder og bor i København – hvad med dem?

De tjener oven i købet penge og bliver trukket i skat, så de offentligt ansatte kan få deres løn.

Mange privatansatte tjener mindre end de offentligt ansatte. De bliver nok sat på venteliste? Hvad sker der? Får vi snart folketingsvalg igen?

Kurt Ambo Nielsen, Holte

Drømmeudfald for Hamas

Hamas kunne næppe have ønsket sig et bedre udfald.

Ifølge en ny Verian-måling for Berlingske er 60 procent af danskerne enige i, at Israel har begået folkedrab i Gaza. 

Men folkedrab er en juridisk betegnelse, der kræver hensigt om helt eller delvist at udrydde en folkegruppe, og netop det er omstridt blandt juridiske eksperter. Et folkeligt flertal afgør ikke den sag.

Kritik af Israels krigsførelse er berettiget. De dræbte civile og den humanitære nød kan ingen trække på skuldrene af. Men Hamas kunne næppe have ønsket sig et bedre udfald. 

Da organisationen 7. oktober 2023 med ekstrem vold overfaldt Israel, må den have vidst, at modsvaret ville ramme Gazas civile hårdt, men at verdens vrede ville vende mod Israel. Hvem udsætter med åbne øjne sin egen befolkning for det?

I debatten rettes kritikken alligevel ofte kun mod Israel, gerne med henvisning til, at Israel var besættelsesmagt i Gaza. Faktum er, at Israel i 2005 trak alle bosættere og soldater ud. To år senere tog Hamas magten og byggede tunneler og raketlagre i stedet for et samfund.

Man kan ikke kræve ansvar af Israel og samtidig fritage Hamas. Hvis kritik af Israel skal fungere som rygdækning for Hamas' terror, vil jeg ikke være med til den ensidige fordømmelse.

Det bliver uden mig!

Per Tidemand, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk