På Monkey Class med DSB til Aalborg: Jeg sidder i intercitytoget side om side med en mand, jeg ikke kender. Sådan ca. 20 cm på øjemål. Og med den eneste, jeg kender – min hund – på skødet.

Overfor mig – altså med ansigtet mod mig – sidder endnu en person, der ikke er i min vante omgangskreds. Andre passagerer passerer forbi i midtergangen med dårlig ånde – måske såkaldte superspredere! For ikke at nævne togstewardessen, der har hovedet helt nede i min mobiltelefon for at tjekke min billet. Jeg har indløst pladsbillet som krævet.

Hvad f…. er meningen? Mon ikke min ukendte sidemands plads skulle have været tom eller min egen?

Hvad er logikken, når man i biografteatre skal sidde i afstand af ét sæde fra personer, der ikke er i samme selskab? Men selvfølgelig fint med god pladsbelægning på DSB, så sparer vi i hvert fald lønkompensation her!

Rose Nira Glad, Charlottenlund

Flyene er ikke savnede

For nogle år siden var der arbejde med banerne i Kastrup Lufthavn. Det betød ændrede ruter, og der rejste sig et ramaskrig fra borgerne i Københavns Kommune pga. flystøj fra lavtgående fly, der kom i en lind strøm. Lufttrafikken var pludselig blevet synlig og hørlig.

Sådan har indbyggerne i omegnskommuner som Gentofte, Lyngby, Rødovre og Hvidovre det hver eneste dag. Det har derfor være en lise for sjælen ikke at have fly, der forstyrrer udendørslivet, fuglene, naturen og naturligvis det daglige liv i det hele taget.

Kan det være rigtigt, at det skal foregå så lavt? Kan det være rigtigt, at ruterne ikke kan varieres, så det ikke er de samme områder, der konstant belastes? Kan det være rigtigt, at flystøj fra den civile luftfart er den eneste støjkilde, der tilsyneladende har frit spil og ikke er udsat for restriktioner? Kan det være rigtigt, at vi skal have endnu flere fly i fremtiden (dobbelt så meget trafik ifølge Københavns Lufthavns udvidelsesplaner)?

For mig at se venter man bare på at åbne igen, komme tilbage til normalen og gerne med øget trafik. Man vil have vækst på området! Den strategi bør man gentænke.

Dette kunne blive et meget langt indlæg med behandling af allehånde problemstillinger, men det stopper her med håbet om, at gener fra flystøj bliver et prioriteret område fremover. Det vil gavne helbredstilstanden hos mange mennesker.

Franck B. Jensen, Gentofte

Dejlig kommentar

Det er en stor fornøjelse at læse Elisabeth Holkmann Olsens kommentar i avisen 5. juni.

I det frådende mediehav af alle de »rigtige« meninger fra »MeTooere«, tomhjernede influencere, hardcore feminister, skrighalse fra den danske afdeling af Black Lives Matter, andre mere eller mindre navlebeskuende individer, og ikke mindst covid-19-svøben med tilhørende politiske dueller, er det simpelthen befriende og dejligt at læse en 14-15 års skoleelevs beretning om sin hverdag med familie, venner, omgivelser, sport, og selvom hverdagen i mange tilfælde er noget værre »øv«, så bliver den beskrevet med en befriende lune og humor.

Og det bedste er udtalelsen om, at man kan lære af denne periode af ens liv, og noget man efterfølgende kan trække på.

Fra en gammel medborger: Godt skrevet, Elisabeth!

Erik Pedersen, Espergærde

Retten til røg?

Rygning foranlediger hvert år 14.000 danskeres død, og antallet, der dør af passiv rygning, er til dato sammenligneligt med covid-19. Med doktrinen »hvert dødsfald er en tragedie« er danskerne i dag frarøvet en række grundlæggende friheder, og underlagt mikro-management per ugebasis.

Mens man nægtes at holde nærtstående familie i hånden i det sidste farvel, kan man frit tænde en cigaret, og derved bidrage til nævnte tragedie. Værre, nogen i risikogrupperne kunne tænkes at gøre det samme. Det ville i sandhed være en hån mod yngre generationer, der offervilligt har tilsidesat deres frihed og økonomiske fremtidsudsigter for at beskytte de ældre.

Mikael Lund, Malmø

Godt gået, Trine Bramsen

Forsvarsminister Trine Bramsen har sendt 500 ledere fra Forsvaret på kursus, så de kan få forståelse for principperne i den offentlige administration. Jeg synes, at det er tankevækkende, at det skal være nødvendigt. Inden de blev udnævnt til ledere, burde de da have vist deres lederevner, der også indebære ansvar for at »butikken« bliver drevet på en etisk og økonomisk forsvarlig måde.

Mira Petersen, Virum