Gakkede regler
Danskerne er et artigt og pligtopfyldende folkefærd. Vi er flittige, og vi gør vores yderste for at leve op til hvilke som helst regler, der strømmer ud af ministerierne og Folketingets lovmaskine.
Det så vi for eksempel under coronaen, hvor ingen regel kunne være for gakket til, at vi ikke rettede ind. For eksempel reglen om, at man kun måtte gå i én retning rundt om søerne i København.
Nu har vi så siden 2022 i den grønne sags tjeneste fungeret som affaldssorterere. Det er en tidskrævende og besværlig opgave, som giver borgerne en masse besvær, og som kun de færreste kan udføre helt fejlfrit – blandt andet på grund af de ikke helt klare retningslinjer. Hertil kommer alle de mange grimme affaldsbeholdere, der skæmmer omgivelserne. Det hele har selvfølgelig kostet millioner af kroner, som borgerne har måttet betale.
Men hvorfor i alverden har Folketinget og Miljøministeriet lavet regler, der ligefrem forbyder kommunerne i at etablere central automatisk affaldssortering, der miljømæssigt vil give en langt større gevinst og samtidig befri de hårdtarbejdende danskere for en masse bøvl og besvær. Disse muligheder foreligger jo, for eksempel i Norge, men vi må altså ikke anvende dem. Hvorfor fastholder Folketinget en ordning, der strider mod sund fornuft?
Er det frygten for at indrømme, at man ikke var grundig nok i forberedelsesfasen og for hurtigt ude med at pålægge borgerne disse opgaver? At man kort sagt ikke havde forberedt sig godt nok, inden man plastrede landet til med sorte bokse.
Der er sikkert nogle, der kan huske »Stænklap-sagen« fra 1964, hvor alle bilejere blev pålagt at forsyne deres biler med stænklapper. Reglerne blev efter kort tid ophævet og kostede den ansvarlige minister, Hans Hækkerup, taburetten.
Folketinget skal 28. maj behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om mulighed for central maskinel affaldssortering. Man må håbe, at Folketinget kommer til fornuft og vedtager forslaget.
Bente Flindt Sørensen, Skodsborg
Digitale parkeringsbøder
Problemet med papirløse parkeringsbøder (Berlingske 3. maj) er helt unødvendigt, hvis myndigheder og selskaber kunne forstå teknologien og anvende den rigtigt.
Hvis man tillader papirløse parkeringsbøder, skal de naturligvis være digitale, ikke bare en halv teknisk løsning. Både lovgiverne og branchen sover alt for tungt og overser den rigtige løsning, som endda gør livet lettere for alle.
Kort sagt er det uprofessionelt at erstatte en papirløsning – printet seddel i forruden – med en halv digital løsning baseret på e-mail. Det er en kompliceret, fordyrende og forsinkende vej at gå, når sms passer langt bedre til formålet.
Her er løsningen – kvit og frit for aktørerne at udmønte uden tøven:
Når parkeringsudbyderen konstaterer en overtrædelse, sender den en sms til ejeren med de relevante oplysninger. Bilisten har så ifølge loven mulighed for at gøre indsigelse, alternativt rette op på overtrædelsen inden for 15 minutter, inden der sendes en ny sms med selve afgiften.
Let og smertefrit, gør det tryggere for borgerne at benytte parkering, forbedrer retssikkerheden og sparer en mængde besvær og udgifter til advokater og retssystemet. Det, der mangler, er et register, hvor man kan finde det rette telefonnummer at sende sms til. Parkeringsselskabet benytter allerede adgang til bilregistret for at finde ejeroplysninger. De kan suppleres med telefonnummer, hvis det ikke allerede findes, ellers kan selskaberne lave en frivillig registrering.
Hans Christensen, Dragør
Kognitiv fitness
Jeg har med stor interesse – og skepsis – læst om professor Kamilla Miskowiaks arbejde med at »styrke (sine) børns kognitive fitness« i avisen 19. maj. Det gør hun blandt andet ved at tilbyde dem obligatorisk undervisning i kinesisk og violinspil samt kræve maksimalt en times skærmtid i døgnet.
Min egen mor ville i sin tid styrke min tænkning ved at overtale mig til at lære latin. Jeg tog den lille latinprøve og senere den store. Magien udeblev desværre. Magien udeblev også, da jeg i nogenlunde samme periode af mit liv modtog undervisning i klaverspil.
Skærmtid var der ikke meget af dengang. Til gengæld var der tegneserier. Det var skadeligt at bruge for megen tid på dem. »Der er ikke noget galt i at læse Anders And, men der er noget galt i kun at læse Anders And.« Citat: Arnold Wesker, »Livets Rødder«.
Hvordan undgik jeg at falde ned i et dybt hul af kognitiv uformåen? Mine forældre havde aldrig bil, hvorfor jeg fra en meget ung alder lærte at cykle og færdes selvstændigt i trafikken. Selv at cykle til og fra skole, fodbold, klaverspil, m.m.
Måske skulle professor Miskowiak overveje at lade sine børn selv sørge for transporten til og fra kinesisk og violinspil. Måske skulle hun overveje at give sine børn en lidt større del af ansvaret for deres eget liv.
Peter Christensen, Odense
Wanted
Brugtvognsforhandlere har i folkemunde haft et blakket ry. De skiftende danske regeringer er ved at gøre dem kunsten efter. Valgløfter er som regel ikke mere værd end gårsdagens aviser, der i England er blevet brugt til at pakke fish and chips ind i.
To valgløfter, der med garanti bliver gentaget – næsten uanset politisk standpunkt – er, at reducere antallet af offentligt ansatte, regler og arbejde. Det går kun én vej: stigninger i offentligt ansatte. Det er trist, idet erhvervslivet skriger på arbejdskraft.
Det andet punkt er det fælles fodslag om udvisning af kriminelle til hjemlandet. Frederik Vad fra S er hardhitter, men producerer ikke resultater, kun masser af ord. Danmark vil gerne se en konsekvens af de gyldne løfter i form af en offentliggjort liste, lidt som i det vilde vesten med overskriften »Wanted«.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
