Det er nu afgjort, hvordan de nye pengesedler skal se ud, og begejstringen for de motiver, man har valgt, bliver nok kun moderat.
Thomas Bernt Henriksen har i Berlingske skrevet en meget kritisk kommentar om de nye sedler, og på flere punkter må man give ham ret. Det værste kritikpunkt er valget af H.C. Andersen, som er helt uden historisk mening.
At to virkelig betydningsfulde videnskabsfolk er blevet udvalgt, må man dog hilse med glæde.
Tycho Brahe er en af den moderne naturvidenskabs frontfigurer. Han var helt på niveau med Galileo Galilei, og han var med til at skabe det moderne videnskabssyn og den moderne videnskabelige metode.
Hans fremragende forskning kom til at danne grundlaget for forståelsen af vort solsystems opbygning. Han skuede ud i universet set fra Jorden, mens Inge Lehmann skuede ind i Jorden og fandt ud af, hvordan Jordens kerne var opbygget.
Disse to danske forskere skal selvfølgelig på de nye pengesedler, men når man så ser, at det skal eventyrdigteren H.C. Andersen også, så må man undre sig.
Han har i en tidligere seddelserie prydet den daværende tikroneseddel, hvilket Bernt Henriksen også påpeger i sin kritik.
Der er absolut grund til at fremhæve og hædre H.C. Andersen, men ikke på en af den nye pengesedler, og selvom vi i vore dage lider af en umættelig og ukritisk genbrugsfeber, så kunne man sagtens have fundet en anden person fra den litterære verden.
Her undrer det mig, at man så ikke har valgt Søren Kierkegaard. Han er trods alt en af de få verdensberømte, danske filosoffer. Hvorfor skulle han ikke på en pengeseddel?
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Vestens demokratimonopol
Jeg mener ikke, at det har noget med demokrati at gøre, hvis personer med en anden politisk ideologi risikerer at blive udskammet, fængslet eller sendt i en arbejdslejr, hvis de kritiserer landets magtindehavere, som for eksempel i Kina og Rusland.
Derudover er kønsbaseret apartheid no-go i et demokrati, som vi for eksempel er vidne til i Afghanistan og Iran, hvor kvinder bliver straffet, hvis de viser sig i det offentlige rum uden tørklæde, hijab eller niqab.
Sidst, men ikke mindst, skal vi i Vesten, herunder Danmark, være stolte af vores demokrati, ligestilling og ytringsfrihed i modsætning til mange lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Jacob Vest, København
Medieansvar
Tak til Søren Pind for kommentaren i Berlingske: »Chefredaktører og ministre tror, at de er hævet over loven«.
Hvorfor er der ingen, der følger op på denne afgørelse, hvor journalister og medier får »voksenskældud« for at viderebringe video og artikler, inden der er grundlag for at vurdere, hvad der ligger til grund?
Hvorfor kommenterer Politiken ikke – eller Presselogen? Er man bange for at indrømme fejl, som opstår i jagten på clickbait?
Elinor Ottesen, Nykøbing F.
Når magten trumfer sandheden
Man kunne meget nemt få det indtryk, at Lars Løkke bruger sin magtposition til at skjule sandheden om de alvorlige ledelsessvigt, som lederne i partisekretariatet har begået.
Med de oplysninger, der er sivet til pressen, er der i mine øjne stor sandsynlighed for, at en uvildig advokatundersøgelse ville have potentialet til at rive ministertaburetten væk under den nye digitaliseringsminister, hvilket vil være et forsmædeligt prestigetab for Lars Løkke. Sagen bringer minkskandalen i erindring, hvor Lars Løkke først krævede en uvildig advokatundersøgelse af Mette Frederiksens skandaløse håndtering, som resulterede i lukning af et helt erhverv uden lovhjemmel.
Men da magten og ministerbilen pludselig tonede frem, brød Lars Løkke sit løfte om en uvildig undersøgelse, som i sig havde potentialet til at stille statsministeren for en rigsret med en anklage om grundlovsbrud. En nylig Voxmeter-måling viser en halvering af tilslutningen til Moderaterne.
Vælgerne synes ikke længere at tolerere Lars Løkkes tilsyneladende manipulationer og magtmisbrug.
Sven Qvist, Jyllinge
