Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor er manglende håndtryk ikke undertrykkende?

Håndtrykket er symbolsk, men også en fysisk manifestation af, at vi vedkender hinandens ligeret. Hvis den ene eller begge parter i vores kultur vælger ikke at give hånd, så er det en symbolsk handling der afgrænser vedkendelsen af ligeretten, skriver Christian Madsen. Her modtager Sakandar Khan fra Afghanistan sit Danske statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Jeg må først og fremmest rose Amtul Shafis initiativ ved at kommentere Ida Aukens fornærmelse over, at en troende muslim ikke ville give hende hånden. Det er vigtigt at høre Amtul Shafis stemme for at forstå de forskelligheder, som Amtul ønsker, at vi som samfund skal acceptere og respektere.

Jeg forstår desværre ikke Amtuls indlæg. I stedet for at placere sig i en offerrolle, krænket af Ida Aukens påstand om, at Amtul og andre muslimske kvinder er undertrykt, hvorfor kan hun så ikke forklare mig, hvorfor der ikke er tale om undertrykkelse?

Amtul Shafi skriver, at håndtrykket overskrider hendes personlige grænse og privatsfære. Hvad er det for en grænse, hvorfor er det en grænse og hvad betyder det, hvis den undertrykkes? Hvis dette er kun er en grænse for muslimske kvinder og ikke mellem muslimske mænd, hvorfor er denne grænse så ikke en undertrykkelse af ligeretten mellem kønnene? Hvorfor er denne grænse ikke lige så syntetisk, som selve håndtrykket?

Håndtrykket er symbolsk, men også en fysisk manifestation af, at vi vedkender hinandens ligeret. Hvis den ene eller begge parter i vores kultur vælger ikke at give hånd, så er det en symbolsk handling der afgrænser vedkendelsen af ligeretten. Håndtrykket er således alt andet end syntetisk, som Amtul beskriver.

Vi lærer børn i vores kultur symbolikken og værdien af denne fysiske handling og skal den erstattes af noget andet, må det aldrig gå ud over ligeretten i denne symbolik. Symbolikken i håndtrykket kan aldrig erstattes, så inden vi kulturelt accepterer et manglende håndtryk eller finder et passende alternativ, så må Amtul forklare, hvorfor der ikke er tale om en undertrykkelse i stedet for at beklage sig over at blive klassificeret som undertrykt.

Christian Madsen, Fredensborg