Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor er man bange for mere overvågning?

»Hvor er problemet, hvis man ikke har noget at skjule? Vi vil jo næsten alle gerne leve i et roligt og sikkert land,« skriver Jan Dollerup om regeringens planer om øget overvågning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

Overvågning eller ej

Det har igen sat gang i debatten om overvågning og privatlivets fred, at regeringen fremkommer med planer om, at vi skal have sat flere overvågningskameraer op i Danmark, primært for at hjælpe politiet med at opklare sager, men en sidegevinst kunne være mindre kriminalitet.

Vi taler om foreløbig 300 kameraer og fire vogne, så det er ikke hverken som i London eller specielt enkelte steder i Kina, hvor man næsten kan følge den enkelte fra vedkommende forlader sit hjem og hele dagen.

Hvad er man bange for?

Med mere bandekrig, bilafbrændinger, terrorbomber og skyderi i gaderne nærmer vi os svenske tilstande, men det er måske OK?

Jeg selv har oplevet overvågning ved i en periode at bo tæt på en statsminister, hvor jeg jævnligt vinkede til kameraerne og ofte blev hilst på af betjente, jeg ikke kendte, men de kendte jo mig fra overvågningen.

Man må formode at stort set alle de mennesker, privatpersoner eller politikere, der er imod overvågning, hører til det mindretal af danskere, der stadig kun har fastnettelefon, for ellers er der noget, jeg ikke forstår.

Har man en mobiltelefon og bruger en pc og/eller tablet, er man betydeligt mere under kontrol end man er med langt mere kameraovervågning, og hører man til Facebook-brugerne, kan folk med forstand på de dele stort set kortlægge ens liv og færden til sidste brik.

Så hvor er problemet, hvis man ikke har noget at skjule? Vi vil jo næsten alle gerne leve i et roligt og sikkert land.

Jan Dollerup, Nykøbing F

Uddannelse skal give arbejde

Vores uddannelsessystem er hamrende skævt. I 2025 kommer vi til at mangle 70.000 faglærte, mens vi til gengæld kommer til at have et stort overskud af akademikere, der ikke kan få et arbejde.

Vi skal stoppe med at uddanne mennesker til arbejdsløshed. Vi må være villige til at tage hårdt fat og fjerne studiepladser på de uddannelser, der hvert år sender unge ud i arbejdsløshed.

Og så må vi se i øjnene, at der er en grænse for, hvor mange egyptologer, nærorientalske arkæologer og kandidater i anvendt filosofi, vi har brug for. Folketinget og universiteterne har en forpligtelse til at tage ansvar og dimensionere antallet af studiepladser langt strengere end i dag, så unge ikke skal ende i håbløshed efter fem års studier.

Alle har ret til en uddannelse, der kan give dem et arbejde.

Mads Hvidbjerg, forretningsudvalgsmedlem, DSU

Nyt skattehop på Frederiksberg

For nylig kunne Berlingske og andre medier desværre fortælle, at borgerne på Frederiksberg igen-igen står til at skulle betale Danmarks største merregning i boligskat.

3.000 kroner ekstra stiger landets højeste boligskat, som nu er på over 50.000 kroner alene i grundskyld.

Det gør mest ondt på rækkehuse og parcelhuse, men alle vi i lejlighed har kun en stakket frist - vi får et ordentligt skattesmæk, når de nye vurderinger dukker op. Det gælder både ejerlejligheder, andelsboliger og lejelejligheder.

Men kommunalbestyrelsen bestemmer selv, hvad grundskylden skal være.

Derfor er det oplagt at sænke grundskylden og dermed bremse den stigende boligskat.

Det kan vi gøre med budgettet for 2020, og staten giver endda en præmie til kommuner, som sænker skatten.

I Liberal Alliance vil vi bremse landets højeste boligskat. Vi håber, at det også gælder vores borgmester og de øvrige konservative samt Venstre - og meget gerne andre partier.

Borgmesteren foretrækker en »blandet by« og kommunalt støttede »billige boliger« - men er det rimeligt at finansiere disse ved at lade boligskatten stige så meget, at eksisterende Frederiksberg-borgere bliver jaget fra hus og hjem?

Lars Berg Andersen, Liberal Alliance Frederiksberg

Klimapanik

Det fortsætter med uformindsket eller måske tiltagende styrke. Jeg tillader mig at henvise til den tiltagende panik omkring miljøet. Berlingskes fredagsudgave er - om jeg så må sige - overfyldt med historier og advarsler om den manglende klimaregulering - tag Business-sektionen, hvor diverse chefer på højt niveau nærmest kræver mere og smart klimaregulering og dette stærkt inspireret af det årlige C40-møde.

Regeringen føler sig inspireret og vil - tro det eller lad være - gøre Finansministeriet grønt og kollegerne i Klimaministeriet inviterer til et besøg på Lynetten, hvor man kan opleve, at toiletskyl bliver til grøn energi.

Mon ikke det er på tide at bremse lidt op i denne overophedede klimadebat - tag ved lære af vor dronning, der for nylig udtalte noget i retning af, at vi kan da ikke gå over til f.eks. landtransport med trillebøre. Ro på, ned i omdrejninger og hvis ikke vi lykkes med det, så bliver det klima, vi i vores hverdag færdes i, negativt belastet af den pt herskende og meget dominerende klimadebat.

Torben H. Rohde, Hørsholm