Forskel på mænd og kvinders sportstøj

Jeg er ikke specielt interesseret i at se andre dyrke sport, og jeg har nok lidt vanskeligt ved at forstå, hvorfor stort set alt i denne sommer skal handle om sport.

Jeg har dog fulgt lidt med – og jeg undrer mig over forskellen i atleternes påklædning. I de mere kraftprægede discipliner som for eksempel hammerkast, er kvinder og mænds påklædning meget ens, det vil sige at atleterne har tøj på, der er fokus på præstationen, ikke kroppen.

I mindre kraftprægede discipliner som for eksempel løb, er påklædningen relativt forskellig – kvinder har meget lidt tøj på, små trusser og toppe, mænd er i shorts og tanktop. Kvindernes underdel har en tendens til at krybe op mellem ballerne, når de bevæger sig, hvor mænds underdel bliver siddende midt på lårene. 

Kvindernes maver udstilles, hvor mændenes er tækkeligt tildækkede. Her er en tydelig forskel i syn på krop, og præstationen kan blive forstyrret af, at fokus går til at se mere på bare baller end på løbet. Det virker specielt grænseoverskridende, når løberne står i »startboksen« med enden i vejret.

Hvorfor denne forskel? Er det fordi, at ingen vil se kvinder dyrke sport, hvis de har tøj på? Hvorfor skal kvinder altid være objekter? Hvordan fremmer det ligestillingen i sporten?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Dobbeltmoral

I fredagens avis påpeger Hans Peder From dobbeltmoralen hos dem, der af hensyn til miljøet mener, det er nødvendigt at reducere landbruget væsentligt, mens de samtidig tager flyveren for at tilfredsstille deres behov for sol og sommer. Skønt sandt nok er det dog for intet at regne mod den regering, der pumper milliarder af skattekroner i SAS for at støtte Kastrup Lufthavn, der er Danmarks mest forurenende arbejdsplads, og som samtidig af hensyn til miljøet pålægger producenter af fødevarer byrder, der fører til tab af arbejdspladser i den vestlige del af landet.

Ulrik Jensen, Silkeborg

Partihopperi

Hvad angår såkaldt »partihopperi«, synes debattørerne at glemme, at Grundloven ikke kender partier, men kun vælgere. Den såkaldte »partihopper« er udelukkende valgt ud fra sine politiske anskuelser, hvorfor vælgerne kun kan forvente, at den valgte politiker forsøger at leve op til sine egne løfter og målsætninger.

Således også Christian Friis Bach.

Naturligvis har den valgte politiker lov til at justere på grundlaget for sit politiske engagement og derfor også sit politiske partitilhørsforhold. Det betyder blot, at den pågældende politiker justerer sin kurs, da partier som sagt ikke forudsættes i Grundloven. Den valgtes mandat er derfor givet personligt til politikeren og ikke til et parti.

Jeg citerer Google:

»Partierne er ikke nævnt i Grundloven, og det var vigtigt for grundlovsfædrene at understrege, at medlemmerne ikke skulle møde med bundne mandater fra vælgerne.«

Det handler primært om personligt ansvar over for vælgerne.

Poul Bregninge, Måløv

Partihoppere

Gælder det også i politik, at hæleren er lige så god som stjæleren? Igen skete det, at en politisk valgt for et parti snyder sine vælgere og sit parti og stikker af til et andet parti.

Jeg tænker naturligvis på Christian Friis Bach, der er det seneste eksempel på et sådant skændigt forløb, men der har også været alt for mange andre, der har skiftet parti eller er blevet løsgængere.

Disse skift er efter min mening et udtryk for skammelig dårlig moral hos partiskifterne og modtagerpartierne, og i dette seneste tilfælde Venstre, der gladelig optræder som »hæler« og modtager et mandat mere med de »stjålne« stemmer.

Ved valgene afgiver jeg min stemme til en person og et parti i tillid til, at den politiske vare, jeg hermed ønsker at fremme, bliver leveret.

Naturligvis kan en politiker komme i så stor modsætning til sit indvalgte parti, at det bliver ubærligt at fortsætte i partiet, men så må man nedlægge sit mandat og forlade Folketinget og således gøre plads til en anden i partiet. Men det er selvfølgelig svært at give afkald på en millionindtægt, førend vælgerne sender en ud af Folketinget.

Det er fuldt forståeligt, at Christian Friis Bach ikke kunne lide lugten i det radikale bageri – hvem kan i det hele taget det? – og måtte forlade partiet. Men i mine øjne står han som endnu en politisk bedrager.

Karsten Therkildsen, Ferritslev