Hvorfor er det altid synd for de studerende?


I Danmark har vi et meget generøst SU-system, hvor en udeboende studerende modtager 6.820 kroner om måneden før skat. Alligevel hører vi gang på gang fra venstrefløjen, at det er synd for de studerende. Men hvorfor egentlig?
Danske studerende modtager verdens højeste SU og har samtidig mulighed for at tage sig en skatteborgerbetalt uddannelse. Det er ret unikt. Derfor forstår vi heller ikke, at venstrefløjen brokker sig så meget på de studerendes vegne.
Vi anerkender, at det ikke er sjovt, når der er mindre tilbage på bankkontoen, efter at alle faste udgifter er gjort op.
Men det er ikke meningen, at vi skal have et SU-system, hvor pengene bruges på de studerendes streamingtjenester, byture og cafébesøg. Formålet med SUen er, at den skal bane vejen for, at det er økonomisk muligt for den enkelte at tage sig en videregående uddannelse.
Der er dog intet, der står i vejen for, at man selv gør livet en smule sjovere. Det kunne for eksempel være via et studiejob. Der er mange fordele ved at tage sig et studiejob. For eksempel mindskes sandsynligheden for frafald på studiet. Samtidig forøges sandsynligheden for at være i beskæftigelse efter endt uddannelse, hvis man har et studierelevant job.
Man skal ligeledes huske på, at studietiden ikke varer evigt. Der vil således være tale om en afgrænset periode, hvor pengene er små. De fleste studerende kommer ud og får et velbetalt job efter endt studie.
Derfor er der heller ikke hold i venstrefløjens fortælling. I stedet har deres fortælling og politik i årtier været med til at klientgøre befolkningen. Det er meget uhensigtsmæssigt, når man utvivlsomt har et ansvar for sin egen økonomiske situation.
Vi tror på, at offerkortet skal gemmes væk. Hverken den studerende eller samfundet som helhed har gavn af ansvarsfralæggelse. Unge har bedre af at påtage sig et ansvar og blive talt op. Vi tror på, at studerende sagtens kan tage vare på deres eget liv. De behøver ikke en konstant offerfortælling om, hvor dårligt de har det.
Sandra Elisabeth Skalvig, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance og Helena Artmann Andresen, børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance