Hvorfor bekymrer en svensk overlæge sig så meget over, hvad Danmark skriver om Sverige?

 
Sverige har en meget anderledes tilgang til coronavirus. Video: CNN, Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Caroline Nørkjær Fold sammen
Læs mere

Jeg blev mildest talt forbløffet, da jeg i Berlingske forleden under overskriften »Svensk overlæge fører regnskab over Berlingske-artikler: Hvorfor er I så optaget af os?« kunne konstatere, at en overlæge går mere op i, hvad Danmark skriver om Sverige, end at bruge tid på at kæmpe mod det, der går galt i forbindelse med håndteringen af coronakrisen i sundhedsvæsenet. Sverige brøster sig af at være verdens førende humanitære stormagt. At gøre sig fortjent til den titel forpligter med handling og resultater.

Det overrasker Berit Poulsen Jensen, at »... en overlæge går mere op i, hvad Danmark skriver om Sverige, end at bruge tid på at kæmpe mod det, der går galt i forbindelse med håndteringen af coronakrisen i sundhedsvæsenet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Jeg er selv dansker og bosat i Sverige i region Skåne siden 1996. Jeg holder uendeligt meget af landet og mine svenske venner og naboer.

Jeg kender læger og sygeplejersker, der knokler i døgndrift for at forsøge at redde de mange hårdt ramte patienter, og læger og sygeplejersker, der råber og skriger om hjælp fra regering og Folkhälsomyndigheten, som de føler totalt ignorerer, at der er plads på intensivafdelingerne, fordi man vælger den ældre generation fra og ikke vil indlægge dem til behandling på sygehusene, men overlader dem til at dø uden hjælp på plejehjem og i eget hjem. Jeg må tilstå, at det er præcis disse læger og sygeplejersker, jeg har enorm stor respekt for. De kan ikke takkes nok.

Debatten bør ikke handle om, hvorvidt man er svensk, dansk eller anden nationalitet, men om at reagere og handle på at redde menneskeliv uanset alder, religion og hudfarve. Jeg ville nok ikke bruge så meget tid på at tælle negative artikler i Berlingske, men i stedet bruge tid på at hjælpe de mange, der kæmper en enorm kamp for at rette op på de fejl, der bliver begået og lukket øjnene for.

Den kamp er der brug for.

Berit Poulsen Jensen, Helsingborg

Virologi på skoleskemaet

En foreløbig lære af coronaproblematikken må indebære, at virologi snarest indfases i pensum for folkeskolen og indgår som et vigtigt fag.

Forfattere til nye lærebøger herom bør naturligvis ikke omfatte de på TV efterhånden kendte – og meget uenige – virologer.

Anmod i stedet for universiteterne om at fremskaffe dygtige og pædagogisk uddannede emner.

Niels Elming, Kolding

Vis nu lederskab, EU

Historien gentager sig – desværre. Problemet er, at vi ikke altid ved i hvilken form og under hvilke omstændigheder, den udfolder sig.

Nu har vi en coronakrise, som har ramt vore sydeuropæiske EU-kolleger hårdt.

Krisen vil i de hårdest berørte lande betyde massearbejdsløshed, faldende vækstrater og dermed lavere købekraft, og det kommer også til at ramme danske arbejdspladser.

Hvis vi skal undgå dette scenario, skal der handles hurtigt og effektivt, hvilket EU desværre ikke er kendt for.

Men nu viser Angela Merkel og Emmanuel Macron heldigvis stort mod og lederskab med forslag om en massiv støttepakke til de trængte økonomier.

Efter Første Verdenskrig straffede de sejrende nationer Tyskland, med underskrivelsen af Versailles-traktaten. Strenge sanktioner og krigsskadeerstatninger blev pålagt Tyskland, samtidigt med at de allierede okkuperede Rhinlandet, som var Tysklands industrielle centrum. Disse umulige og hårde betingelser førte til massearbejdsløshed, hyperinflation og var dermed med til at skabe grobund for Tysklands nationalsocialistiske partis fremmarch og senere Hitlers magtovertagelse.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning var verdens politikere og ledere blevet klogere, så fremfor at sanktionere hårdt, skulle der massiv hjælp til de trængte lande og økonomier – og derfor introducererede USA »Marshallplanen«, som skulle få de vesteuropæiske økonomier op i omdrejninger. Succesen er uomtvistelig.

Så forhåbentlig vil vore danske politikere og EU-parlamentarikere vise mod og handlekraft og se bort fra nationale interesser for at hjælpe de sydeuropæiske lande og økonomier.

Snævre nationale særinteresser skærmer desværre ofte for de store og rigtige beslutninger i et Europa, som i den grad trænger til visioner og fremdrift.

Når landene er kommet på fode igen, skal de nødvendige reformer og investeringer gennemføres. Til gavn for hele EU.

De rigtige beslutninger vil i sidste ende komme os alle til gode.

Mogens Hansen, Gentofte

Er du sindssyg, mand?

Hver dag på TV, radio og i aviser hører man ordet brugt, når et eller andet positivt skal refereres.

For få dage siden læste jeg, at en højtstående direktør udtalte, at han havde haft nogle sindssygt gode år i Danske Bank, men at han nu glædede sig sindssygt meget til et topjob i ISS. Der er et væld af mennesker, der bruger dette upassende ord til at delagtiggøre andre i deres glæde.

Jeg kender ingen, der lider af sindssyge, men jeg kunne godt forestille mig, at disse sygdomslidende nok ville foretrække at ordet utrolig ville lyde bedre.

I synonymordordbogen er der mange adjektiver, der mere passende kunne bruges.

Flemming Sell, Charlottenlund