Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvordan er det, vi taler om rygerne?

Vi skal passe på, hvordan vi taler om rygerne, mener ikke-rygeren Jørgen Lind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hetzen mod rygerne

Nu var den der igen - den manglende objektivitet i omtalen af rygere. I Berlingskes historie om udendørs rygeforbud (7. juli) bruges udtrykket »udøve deres last«. Når avisen regelmæssigt har reportager om rygere, kan man altid læse om »at de skal have sig en smøg« i stedet for det neutrale »indtage tobaksvarer«, »tænde en cigar« eller bare »ryge«.

Læg mærke til sprogbrugen. Nyder man tobak, er man automatisk nede i socialklasse 5 (selv om et meget stort antal akademikere og kreative faktisk hygger sig med tobaksrygning). Når avisen skriver om vinelskere, hedder det sig aldrig, at de sidder og bæller alkohol. Om whiskykendere hedder det aldrig, at de har snuden langt nede i flasken flere gange om ugen. Og mennesker, som hyppigt gør indkøb hos en chocolatier, er aldrig fede svin, der æder sig en usund pukkel til.

Men rygerne - det er dem med laster og dårlige vaner og uden rygrad.

Journalisterne bedes overlade til lederkollegiet og de talrige klummeskribenter at udtrykke sig subjektivt.

Jøgen Lind (ikke-ryger), Helsingør

Mistillidsvotum

Jesper Petersen, der hoppede fra SF til S, og nu er politisk ordfører, er virkelig dygtig. Han udtaler 4. juli til Altinget, at statsminister Mette Frederiksens højre hånd, Martin Rossen, skal sørge for »en mere strategisk ledelse, koordinering og politikudvikling via det sekretariat, som Martin Rossen skal være leder af, og hvor han så indgår i de her interne regeringsudvalg …«

Martin Rossen må have helt særlige evner, når han kan skaffe »en mere strategisk ledelse«, når alt i forvejen kun handler om strategi, og hvor det politiske indhold er underordnet strategiske, dvs. magtpolitiske overvejelser.

Den særlige Rossen-konstruktion er en følge af Henrik Sass Larsens politiske afgang. Han styrede alt under Helle Thorning og Mette Frederiksen, og hvad skulle Mette F. nu mene og gøre? Det ved Rossen alt om.

Men man kan komme i tvivl om Frederiksens og Rossens samlede evner. For med Rossens placering som overminister uden ministeransvar er de på kant med grundloven. Den bestemmer, at Danmark er et parlamentarisk demokrati, hvor ethvert led i den udøvende magt står til ansvar over for Folketinget. Med sin indsættelse af en stabschef over ministrene kopierer Mette F. modellen fra Det hvide Hus. Hun er i fuld gang med at indføre en art præsidentielt styre i Danmark.

Det særlige ved den præsidentielle form for demokrati er, at præsidenten ikke står til ansvar over for parlamentet/kongressen.

Rossen-konstruktionen har Mette F. næppe selv fundet på, men det gør ikke tilsidesættelsen af grundloven mindre alvorlig.

Sagen er meget oplagt: Mette Frederiksen bør i Folketinget mødes med et mistillidsvotum.

Søren Rønhede, Vordingborg

Mangel på sygeplejersker

Ville det ikke være en idé at få flere mænd til at søge denne uddannelse? Hidtil har det været et kvindefag, med få undtagelser. Selv titlen »sygeplejerske« viser det.

Hvis man ønsker, at flere mænd skal søge ind i faget, ville et mere kønsneutralt navn på faget sikkert fremme  en sådan udvikling.

De mest nærliggende navne er allerede brugt på andre uddannelser. Hvad med at bruge betegnelsen »Lægeassistent«?

Det burde ikke være så svært. Der er allerede forsvundet mange kvindelige betegnelser, som f.eks. lærerinde, sangerinde, forfatterinde, malerinde. Listen er lang.

Kai Rødgaard-Jessen, Herlev

Forskningen – al forskning – skal have et markant løft

Mads Eriksen (DE) og David Drejer Lassen (DFF) påpegede i Berlingske 3. juli, at forskningen ikke må blive for ensidig inden for de naturvidenskabelige og tekniske forskningsområder. Vi er ikke uenige. I forskningsalliancen ønsker vi et markant løft af forskningen – al forskning – i Danmark.

Det er ikke et nulsumsspil, men vi beder heller ikke om en blankocheck. Vi ønsker et fokuseret løft fra den grundlagsskabende forskning til innovation, test og demonstration, som kan understøtte, at vi kan skabe nye løsninger på de udfordringer, som vi står med. Og her er det særligt centralt med den tekniske og naturvidenskabelige forskning.

Hvis vi skal skabe nye løsninger, skal vi have virksomhederne, som står for to tredjedele af al dansk forskning, med. Virksomhederne efterspørger mere forskning og viden inden for det naturvidenskabelige og tekniske, blandt andet inden for miljø- og energiteknologi, så vi kan lagre vores grønne energi, når vinden blæser, eller finde løsninger på udfordringer med at skaffe rent drikkevand. Og vi er langt fra i mål.

Der er mange udfordringer i verden, som kalder på tværfaglige løsninger, og teknologier kan ikke løse de store udfordringer alene. Men pointen er, at teknologierne er nødvendige for at kunne løse dem.

Mette Fjord Sørensen, DI, på vegne af forskningsalliancen mellem DI, IDA, ATV og Dansk Metal