Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor stor en skandale er sagen om overvågning af europæiske politikere egentlig?

Inden man bliver alt for forarget over afsløringen af overvågning af europæiske politikere, bør man måske se på helhedsbilledet, mener Verner Søgaard. Her ses Kastellet i København, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste holder til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Skandale?

Vi hører lige nu ordet »skandale« blive brugt i ind- og udland om, at Danmark har stillet udstyr til rådighed for USA til aflytning af forskellige europæiske politikere. Umiddelbart melder sig spørgsmålet om, hvad Danmark skulle have svaret på anmodningen i sin tid fra amerikanerne.

Hvis man straks siger, at man naturligvis skulle have svaret »Selvfølgelig nej!«, kunne man måske forestille sig, at Danmarks lidenhed og afhængighed af en stærk nations beskyttelse blev taget med i betragtningerne.

Er svaret fortsat »Selvfølgelig nej!«, var det måske anbefalelsesværdig at læse noget historie. Det kan godt være indsigtskabende.

Verner Søgaard, Hørsholm

Racismen blomstrer

En leder i en landsdækkende avis mere end antyder 30. maj, at hvis »den grønne racistiske opkaster« på Kastrup Havn har et sted at have sine hæslige aversioner fra, er det nok så meget fra den politiske verden. Socialdemokratiets stramme »indvandrerpolitik«, tøven omkring danske børn i Syrien og uklarheder omkring syrere, som partiet vil sende hjem til »sikre Damaskus«, skal skaffe grimme stemmer fra den ultra højreorienterede blå blok. Da Danmarks ledende socialdemokrater i sin til skulle hjælpe jøderne til Sverige, var der ingen slinger i valsen. Det er der nu.

Den tyske filolog, Victor Klemperer sagde i sin bog »LTI« om fascismen i 1930ernes Tyskland: »Ord kan virke som små doser af arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.«

Denne lektie bør socialdemokraternes ledelse drage med ind i deres handlinger, inden de lægger sig i med blå blok.

Finn Gunst, Brønshøj

Fordelingsminister

Er vores forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i praksis vores »Fordelings minister«?

Førsteprioritet for enhver forsknings- og uddannelsesminister bør være kvalitet. Hvilken sagkundskab har rådgivet om fordelingen af uddannelsessteder? Eller er der bare tale om regeringens politik før kommunalvalget?

Finn Gyntelberg, Hørsholm, Ole Kamstrup, Holte

Disruption?

Vores regering er stor tilhænger af at splitte alt ad – bare fordi de kan?

Lad nu Københavns Universitet være og lad være med at ødelægge dette helt unikke miljø, blot fordi I kan.

Jeg græmmes.

Gertie Steincke, Frederiksberg

Manglende viden om historie

Forleden kom jeg i snak med en ung kvinde, 30 år. jeg ikke huske hvordan, men jeg kom til at nævne »Den Kolde Krig«: Ingen reaktion! Den kendte hun ikke noget til. Jeg forsøgte igen: »Jerntæppet«  – ingen viden! Tredje gang: »Berlinmuren« – stadig ingen viden. Jeg skal bemærke, at den unge dame har en pæn mellemlang uddannelse, og et dagligt pænt ansvar, og har rejst til både Australien, og flere gange i Bagindien.

Så forsøgte jeg mig med familien: En pensioneret mand med også en pæn mellemlang uddannelse, og personligt ansvarsområde: »1. Slesvigske krig« – Stort spørgsmålstegn.

Til slut forsøgte jeg mig med et barnebarn, som i øjeblikket er i gang med studentereksamen: »Hvad skete der omkring år 1700 i Poltava?« Ingen reaktion. Til trods for, at han er sådan udstyret, at såfremt han havde hørt det mindste om svenskernes nederlag dette sted, så ville han kunne svare. Så det har han næppe.

Jeg var interesseret i dette. Og i min kvide spurgte jeg min genbo, der er pensionist og 70+ samt tidligere folkeskolelærer. Han fik det dårligt: »Ja, det var forfærdeligt, jeg skulle undervise i kildekritik, og de unge mennesker havde jo ingen baggrundsviden.«

En anden tidligere folkeskolelærer på 80+ svarede: »Det var frustrerende. Der var emneundervisning, og så blev skolegården lavet om til en jernalderlandsby. Det var den historieundervisning.«

Har skiftende radikale undervisningsministre gennem 100 år virkelig haft held med at gøre os til historieløse og anationale?

Jeg har altid døjet med kongerækken, den eneste der sad fast var Chr. IV. Men jeg bestræbte mig på at kunne sætte Danmarks historie ind i en historisk europæisk kotekst, +/-  15-20 år. Det er der tilsyneladende ikke noget ønske om i dag.

Der er for mig ingen tvivl om, at de besynderlige handlinger som foregik på kunstskolerne, med bustekastning, og tilsvining med maling, skyldes disse unge menneskers manglende viden om vor historie og manglende evne til at sætte den ind i en historisk kontekst.

Erik Nyengaard, Gjern