Hvor mange kvindedrab skal der til, før politikerne gør noget?

De mange kvindedrab i Danmark går i store træk ubemærket hen og udløser ikke hasteindkaldte pressemøder med krav om politisk indgriben, handleplaner eller øget forebyggelse. Det står i skærende kontrast til, hvordan vi som samfund ellers behandler drab.

»I Danmark er mindst 70.000 kvinder hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, 38.000 er udsat for fysisk vold, og flere end 30.000 børn er vidne til vold i hjemmet,« skriver Karin Gaardsted og Ingrid Funch Jørgensen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvert år dræbes i gennemsnit 12 kvinder af deres nuværende eller tidligere partner. Altså i gennemsnit en kvinde om måneden. Tilbage står en sønderknust familie og i mange tilfælde børn, der har mistet deres mor, fordi far har slået hende ihjel.

I Danmark er mindst 70.000 kvinder hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner og 38.000 er udsat for fysisk vold. I skrivende stund er mange tusinde kvinder altså i risiko for at blive det næste offer i drabsstatistikken.