Den nye ældrelov indeholder mange positive elementer. Men den nye hjemmepleje kan ende med at efterlade både borger og medarbejder til sig selv. Kommunernes visitation skal nemlig erstattes af en dialog mellem den faste medarbejder og borgeren. 

Men vi skal ikke bilde os ind, at alle får det, de gerne vil have altid. For hvad, hvis man i dialogen ikke finder frem til en løsning? 

Hvis borgeren vælger at klage over sin hjemmepleje, står medarbejderen pludselig for skud. Men hvis medarbejdernes faglige skøn begrænses af, at der ikke er tid nok hos borgeren eller ressourcer nok i kommunen, bliver de uretfærdigt mål for en klage, som lige så vel kunne være rettet mod hele kommunens ældreforvaltning. 

Vi skal værne om klageadgangen, men samtidig sikre medarbejderne i hjemmeplejen ordentlige arbejdsvilkår. Hverken borger eller medarbejder bør efterlades til sig selv.

Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer

Døde og forsvundne russere

Putin er stolt af og praler ligefrem med, at der i de seneste halvandet år er kommet 520.000 flere mennesker i beskæftigelse i den russiske forsvarsindustri – burde nok snarere hedde angrebsindustri.

Man kan med rette spørge sig, om dette antal svarer nogenlunde godt til alle de mange arbejdspladser, der er blevet ledige, fordi de tidligere beskæftigede nu enten er døde eller gjort uarbejdsdygtige på slagmarken, medens samtidig ganske mange er flygtet til udlandet for at slippe for militærtjeneste. 

I givet fald burde en krigsforbryder og galning som Putin ærlig talt gå lidt mere stille med dørene, men på den måde kan man naturligvis også føre arbejdsmarkedspolitik og skabe fuld beskæftigelse.

Steen Møller, Ebeltoft

Moralens vogter

I sagen omkring Nordic Waste kan vi forstå, at moralen skal stå i højsædet. Som ølkassesocialist ser Mette Frederiksen sig selv i forreste række som moralens vogter. Men burde hun ikke gribe i egen barm først?

Oprydningen i Nordic Waste anslås til at koste to milliarder kroner. Minksagen anslås at koste de danske skatteydere svimlende 30 milliarder kroner. Man må sige, at den moralsk skyldige er Mette Frederiksen. Hun alene instruerede de danske minkavlere til at slagte alle danske mink. Det var en ulovlig instruks for mange af minkenes vedkommende. Omkring 20.000 danskere mistede deres udkomme fra minkerhvervet.

Nu er det sådan, at ministrene står til regnskab over for Folketingets flertal. Det er desværre ikke sådan, at en anmeldelse til politiet, måske oven i købet til Thorkild Fogde, vil føre til en sag ved domstolene.

Som moralsk bod kunne Mette Frederiksen frasige sig den fede folketings- og ministerpension, som hun kan hæve fra sin 60-års fødselsdag.

Så ville hun skulle leve af folkepension og sammen med os andre og brokke sig over at være forbigået, når der gives skattelettelse til alle andre end folkepensionister.

Så ville jeg kippe med hatten, og så ville hun moralsk kunne føle sig som en blandt alle os andre.

Ib Mogensen, Hørsholm

Barsel og borgerlighed

Camilla Søe skriver: Hvis staten betaler, skal den også bestemme. Hvis staten betaler for barsel, skal den åbenbart også bestemme, hvem og hvornår der skal afholde barsel.

Vi skal huske, at vi som skatteborgere kun betaler for »barsel«. Ikke for kønnenes ensretning på arbejdsmarkedet. Og uanset, om mor eller far bliver hjemme ved barnet, så får vi »barsel« for de penge, vi som samfund udbetaler.

Søe argumenterer for, at det er et vilkår, at vores valg som forældre får indflydelse på vores børn. Det er det bestemt. Hvorfor så forhindre vores valg om fri fordeling af barsel? Hvis det er helt o.k., at vores valg i livet får konsekvenser for vores børn – og det er det – hvorfor må vores valg af barselsfordeling så ikke få konsekvenser for os selv i forhold til ligestilling, løn og pension, hvis vi bare er bevidste om konsekvenserne? 

Jeg har altså svært ved at forstå, hvordan mindre frihed til den enkelte nogensinde kan blive en borgerlig kerneværdi.

Isabella Arendt, fhv. folketingskandidat (K)