Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor går det galt for vores børn på vejen mod voksenlivet?

»Hvis man studerer børn, der afleveres i institutionerne og på skolerne om morgenen, vil man kunne konstatere, at ret mange af dem slet, slet ikke er parate til at starte en ny dag,« skriver Henrik Busch. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vores børn mistrives.« Det er en af mange overskrifter i aviserne om vores børn og unge i skolerne.

Alt for mange børn får stillet diagnoser, inden de overhovedet starter i skolen, og de bliver derfor »placeret« i båse og omgivet af misforstået omsorg ret ofte. Nogen starter med lykkepillerne meget tidligt, og så går det galt senere hen.

Hvor går det galt på vejen mod voksenlivet?

Hvis man studerer børn, der afleveres i institutionerne og på skolerne om morgenen, vil man kunne konstatere, at ret mange af dem slet, slet ikke er parate til at starte en ny dag.

Stress og jag fra morgenstunden; vi kom for sent op, vi nåede ikke morgenmaden, vi glemte det halve af taskens indhold og fik ikke smurt madpakken.

Man kan se det i øjnene – ikke kun på forældrene, men især på børnene, der halser efter den stressede voksne og bliver smidt af ved kantstenen, afleveret ved lågen eller i armene på pædagogen. Jeg har observeret det på flere skoler omkring kl. 7.45 til 8.15 om morgenen og kan blot konstatere, at ungerne ikke er helt klare i blikket og ikke virker friske.

Det er en dårlig start på dagen.

Giv børnene en god morgenrytme, tid og ro til at forberede dagen uden stress og jag. Sørg for, at de er topklar til dagen efter en god nats søvn, ellers kan de ikke præstere og være læringsparate. Man skal se det som en god investering i fremtiden for ens barn, at de kommer godt i gang hver dag. Uden sammenligning i øvrigt – men man smider ikke et stresset fodboldhold på banen, men sørger for, at hver enkelt spiller har gennemgået sine egne rutiner for at være klar til kamp.

Hvad kan vi så gøre?

Vi kan skabe de rette rammer og egne leveregler for, hvordan vores børn skal starte dagen, og hvilke forudsætninger, der skal være på plads for, at det bliver en god dag. En mere eller mindre fast morgenrytme giver ro og tryghed og bedre muligheder for, at dagen starter bedre end hos langt de fleste.

Det gælder naturligvis også om, at vores pædagoger og lærere er motiverede for at arbejde med andre mennesker, børn og unge og give dem gode oplevelser. Tilrettelæggelsen af tiden i løbet af en skoledag eller en legedag er vigtig, og den rette modtagelse af ungerne, når de møder ind, betyder ret meget. En god start giver de bedste forudsætninger.

Lad os lykkes med det både hjemme, på skolerne og institutionerne.

Henrik Busch, København

Gæld til det offentlige

Tak til Berlingske for artiklen om Line Keiluweit Nielsen, der havde endog meget svært ved at få lov til at betale en gæld til det offentlige på 241 kroner. Historien giver en den mistanke, at enten kan man ikke se skoven for bare træer, eller også ønsker man ikke at miste et velbetalt job, som man kan bevare i mange år.

En nem løsning ville være, at når man som skyldner har indbetalt beløbet, så modtager man i e-boks en oplysning om, at ens sag ikke er færdigbehandlet, men hvis man bekræfter, at man afstår for yderligere kontrol af gyldigheden af gældsposten, så vil indbetalingen blive godkendt, og man vil blive slettet som skyldner.

Hvis jeg ikke blev anset for kreditværdig på grund af en gæld på 241 kroner, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge, når jeg havde fundet en bolig, jeg gerne ville købe. Jeg tror også, at vi er mange, der ikke ønsker at blive anset som dårlige betalere, fordi det offentlige først skal bruge mange år på at undersøge, om alle formalia er overholdt, når nu man skylder et mindre beløb for eksempelvis at aflevere et par biblioteksøger for sent.

Paul Thomsen, Farum

Tænk på lærlingene i det nye regeringsgrundlag

Klimaet og energikrisen kræver flere kloge hænder. Gasfyr udskiftes med varmepumper, fundamentet til vindmøller støbes og nye teknologier testes. Derfor kan det undre, at vi ikke investerer nok i at uddanne de mennesker, der skal løse de mange grønne opgaver.

Vi når ikke i mål med vores klimamål uden langt flere kolleger i de grønne virksomheder. Vores energi bliver alt for dyr, hvis vi ikke får pensioneret nogle gasfyr. Og de pensionerer ikke sig selv.

Ifølge en analyse fra Industriens Uddannelser giver den grønne omstilling alene i industrien et øget behov for 116.000 par hænder mere frem mod 2030, hvis vi skal nå målet om at begrænse udledningen af CO₂ med 70 procent. Af dem er der tale om cirka 57.000 faglærte og 32.000 ufaglærte medarbejdere med specialiserede kompetencer.

Derfor står det nye folketing over for en bunden opgave, som bør være helt central i det kommende regeringsgrundlags klimaafsnit. Ambitionerne om flere vindmøller, solceller, grønne teknologier og et stærkt elnet bliver umulige at nå uden mange, mange flere kvalificerede mennesker til at udføre arbejdet.

Ud af de 45.000 fuldtidsstillinger, vi kommer til at mangle hvert eneste år, udgør de faglærte over halvdelen. Det skriger til himlen, at vi bliver nødt til at løse det problem. Alligevel har der været en årelang udvikling, hvor færre og færre tager en erhvervsuddannelse i Danmark.

I en tid, hvor der mangler tusindvis af faglærte, har vi forsømt vores erhvervsuddannelser i en sådan grad, at der er opstået et lærlingeoprør. Ikke nok med, at vi bør anerkende de mennesker mere, der tager en erhvervsuddannelse i dag, så skal vi også investere langt mere i at gøre det attraktivt at vælge den vej.

Derfor bør vi investere i at bringe erhvervsuddannelserne på linje med alle andre uddannelser. Vi bør investere i ordentlige faciliteter, tidssvarende udstyr og ikke mindst de nødvendige kompetencer og opkvalificering til lærerne.

Dansk Metal og Norlys opfordrer derfor politikerne til at huske de mennesker, der skal udføre arbejdet bag de mange flotte, grønne ambitioner, når de forhandler regeringsgrundlag. Så vi kan gøre langt flere dygtige folk klar til de store opgaver, som den grønne omstilling indebærer.

Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal, og Niels Duedahl, administrerende direktør, Norlys

Søren Gade

Jeg har stor respekt for Søren Gades politiske indsats gennem snart mange år, og han har været den bedste forsvarsminister, som Danmark har haft i de sidste cirka 20 år.

Men min respekt for ham er nu fuldstændig væk.

Han er netop blevet nyvalgt til Folketinget, og han har selv sagt, at han, hvis han blev valgt, ville se det som sin opgave at gå ind og støtte formand Jakob Ellemann-Jensens politiske arbejde.

Nu blev han så nyvalgt, og da Mette Frederiksen som et led i sin politiske flirt med Jakob Ellemann-Jensen godt kunne gå ind for Søren Gade som ny formand for Folketinget, havde han ikke rygrad til at sige nej. Vel vidende, at posten som formand for Folketinget ville give ham privilegier som en stor embedslejlighed på Christiansborg og formentlig andre økonomiske fordele. Han var utvivlsomt vidende om, at han derved gav afkald på muligheden for at gøre en politisk indsats til fordel for Venstre, idet han som formand for Folketinget nødvendigvis skal være politisk neutral.

Min respekt for ham er nulstillet, og Venstre får ikke min stemme.

Det samme gælder i øvrigt Karen Ellemann-Jensen, der også som nyvalgt medlem af Folketinget svigter sit parti, Venstre, og sine vælgere for at få et lukrativt job i Nordisk Ministerråd, hedder det vist.

Jeg vil meget gerne have en kommentar fra Søren Gade og Karen Ellemann-Jensen – og også gerne fra Jakob Ellemann-Jensen, som jeg i øvrigt har stor sympati for.

Niels Jørgensen, Humlebæk

VM i Qatar

Fodboldfans kan få både fodbold og god samvittighed. Se og nyd VM i december, da det ikke gør nogen verdens forskel for Qatars fattigste, om vi ser med eller ej.

Sluk til gengæld for skærmen i januar, som alligevel er en fodboldfattig måned, sæt TV-abonnementet på pause og overfør abonnementspengene til en af de nødhjælpsorganisationer, som faktisk gør en forskel i verden.

Voila, så har vi en win-win, og det plejer fodboldfolket at kunne forstå.

Mathias Secher Rom, frivillig fodboldtræner, Bramming Boldklub