I en tale ved Milano Design Week udtrykte dronning Mary følgende, frit oversat:
»I Danmark er kreativitet centralt i håndteringen af komplekse problemer. Dette, kombineret med de vigtigste kendetegn ved dansk design – nemlig enkelhed, funktionalitet og skønhed – samt bæredygtighed og tilgængelighed, sikrer, at mennesker og samfund står i centrum for danske løsninger og produkter.«
»Danish Design« er internationalt anerkendt for sin kvalitet, sit gode håndværk og den særlige danske æstetik. Men når kongeparret skal have våbenskjoldet redesignet, ansætter de seks mænd (!), hvor ikke én er uddannet inden for de visuelle fag. De seks har baggrunde i historie, samfundsfag og økonomi. Her er de stærke og har uden tvivl stor faglig viden inden for vexillologi, ordenshistoriografi og heraldiske våben. Men hvad med det visuelle udtryk?
Vi ved fra forskning, at skønhed gør en forskel for, hvordan vi oplever et produkt, og at smukke genstande skaber positive associationer hos beskueren. Derudover har vi i Danmark en veludviklet kultur for at designe grafiske produkter med fokus på funktionalitet, så de fungerer optimalt i de sammenhænge, hvor de skal bruges, samtidig med at de bevarer kompleksiteten, der følger med at værne om historien.
For mig at se er det en forpasset mulighed, at vi som designnation ikke udnytter den store faglighed, vi besidder inden for design, i noget så dansk som det kongelige våbenskjold.
I Danmark uddanner vi designere på et højt internationalt niveau. Vi har et særligt udtryk, som andre nationer efterspørger. Vi har udenlandske studerende, der rejser langvejs fra for at få denne eftertragtede uddannelse, så de kan tage den særlige danske tilgang til design med hjem til deres oprindelsesland.
Det ligger lige til højrebenet, at Kongehuset inkluderer dansk design i deres brand. Lad os håbe, at man husker dette næste gang, et historisk objekt skal redesignes i Danmark.
Sofie Beier, Professor MSO, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering
Dekanterer man den så?
Det skal blive spændende at se, om de sidste dages hellige får magt, som de har agt, og får held med at sætte etiketter af kræftsygdomme på blandt andet vinflasker, ligesom man i mange år har gjort på cigaretpakkerne.
Hvor der ikke er noget som helst godt at sige om rygning, forholder det sig anderledes med en moderat indtagelse af alkohol.
Men imens rygeren kan tage sin cigaret ud af pakken og lade resten blive i lommen, så er det straks sværere ved middagsbordet at undgå at sidde og glo på en kræftsygdom på bagsiden af sin flaske »Romanée Conti 2015«.
Thomas Barnes, Helsingør
Grønland og rigsfællesskabet
For tiden foregår der en voldsom debat om Grønland og grønlændernes voksende ønske om selvstændighed.
Til gengæld er der i Folketinget stadig en romantisk forestilling om, at Grønland – verdens største ø – tilhører Danmark, og at Grønland ikke er til salg. Selvfølgelig kan vi ikke sælge Grønland, som Danmark ikke ejer – og aldrig har gjort.
Dertil kommer, at grønlænderne er ret så utilfredse med Danmark. Efterhånden er muligheden for at sole sig i Kongehuset det eneste gode ved Danmark (for at sætte det på spidsen).
Så hvorfor ikke straks frigøre Grønland fra rigsfællesskabet på enhver måde – også økonomisk. Tror 57.000 grønlændere virkelig, at de vil være i stand til at opretholde en selvstændig grønlandsk stat?
Grønland er jo af stor interesse for alle stormagter. Én af dem vil sikkert hurtigt sætte sig på landet. Lad os håbe, at det bliver USA.
Fra dansk side må vi se i øjnene, at Danmark ikke magter at håndhæve suveræniteten hverken til lands, til vands eller i luften. Dertil er Danmarks kapacitet på enhver måde ganske enkelt for ringe. For slet ikke at tale om at forsvare Grønland, hvis landet skulle blive angrebet.
I alles interesse bør Danmark straks løse Grønland fra »stavnsbåndet«, hvilket i øvrigt vil frigive store beløb, som i stedet kan anvendes til gavn for vort eget land.
Erik Lund-Nielsen, Taastrup
Hvorfor snakkede nytårstalerne ikke om elefanten i rummet?
Endnu et nytår betyder selvfølgelig endnu en nytårstale af henholdsvis majestæten og statsministeren. Men i år var de dog begge konsekvente i deres ignorering af Israels krig i Gaza.
Kongen nævnte hurtigt: »Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider.« En sætning, hvis sandhedsværdi de sidste 20 år er lige så sand (og intetsigende) som sætningen »alle ungkarle er ugifte mænd.«
Men lad gå da, vores ceremonielle konge skal vel ikke bevæge sig alt for meget ind i politik.
Desværre var statsminister Mette Frederiksens nytårstale endnu værre på det punkt. Hun nævnte ikke Israels krig i Gaza på noget tidspunkt, på trods af at vi er så søde at supplere Israel med dele til deres F-35 fly, som de efterfølgende bruger i bombardementer i Gaza.
Med alle de demonstrationer, teltlejre på universiteter og boykotkampagner overrasker det mig, at nationens politiske overhoved sagde endnu mindre om konflikten, end hvad der blev sagt af vores apolitiske ceremonielle statslige overhoved.
Nu må vi vente og se, om konflikten bare kan få en sætning af vores statsminister ved næste års nytårstale, hvis den stadig kører indtil da.
Mohammad Haydar, København
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
