For nogle dage siden modtog DR Symfoniorkestret i konkurrence med blandt andet Berlinerphilharmonikerne den internationalt betydende pris Gramophone Classical Music Award for »Album of the Year« i London for sin indspilning af Carl Nielsens symfonier.
Dette forbigår Berlingske i ophøjet ligegyldighed, ligesom avisen forbigår at anmelde og omtale vigtige koncerter med internationale solister som for eksempel Torsdagskoncerten, hvor Alice Sara Ott spillede Griegs klaverkoncert. Og konkurrencen »Byens bedste musik« forbigår ganske, at København byder på internationalt betydelige koncertsale.
Det er naturligvis godt, at Berlingeren afholder en årlig klassisk musikkonkurrence, men ærligt talt. For en avis, der burde dække et bredt kulturliv, er det ikke godt nok. Hvor er den levende klassiske musik?
Peter Christensen, Allerød
Etik
Ingen, ingen skal nogensinde føle sig presset af sig selv eller andre til at forlade livet.
Derfor: Nej til aktiv dødshjælp!
Ole Borg, Hellerup
Ingen hjælp til Taleban
Afghanistan er ramt af jordskælv. Som ved alle naturkatastrofer er der ofre, men Taleban skal ikke have tilført hjælp. I samme øjeblik verdenssamfundet giver nødhjælp på talebanernes præmisser, og for eksempel kun lader mænd arbejde, fordi Taleban har besluttet, at nødhjælpsarbejderne ikke må være kvinder, ja, så har man bekræftet de slynglers samfund og deres voldelige religionsfortolkning.
Det kan vi naturligvis ikke medvirke til. Ingen vej udenom at starte en FN-ledet krig imod den bande forbrydere.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Danske YouTubere går over grænsen
YouTubere med flere hundredtusinder »subs« (tilmeldte følgere) får opmærksomhed ved at gå over grænsen i et febrilsk forsøg på at opretholde relevansen over for børn og unge. En tendens, der kendes fra udlandet og som i tankeløse videoer nu popper op på YouTube-feedet.
Det drejer sig for eksempel om »lege«, hvor man kun må gå ligeud, hvorfor de pågældende uundgåeligt støder på farlige forhindringer som at skulle krydse en S-togsbane, kort før et tog kommer tordnende. I et andet tilfælde inviterer Faxe Kondi tre kendte YouTubere i studiet for at gennemføre »challenges« som at slukke en antændt person med sodavand, før ilden breder sig. Lyder det dybt tåbeligt? Ja, og det er det.
Der er både penge og opmærksomhed at hente ved at gå for vidt, og branchen har tilsyneladende svært ved at se problemet selv. Det er tydeligt i DRs »Stories for millioner«, hvor man møder en direktør, som er meget overrasket over, at en journalist kan finde på at stille kritiske spørgsmål til konsekvenserne ved at promovere »perfekte mennesker« i et helt almindeligt interview. Det med at se indad og tale med de traditionelle medier er noget sekundært, for de ER jo selv et medie – et medie med langt større og hurtigere gennemslagskraft.
Det er unødvendigt at hænge navngivne personer ud, for YouTubere gør det også godt. De skal anerkendes for at underholde og udvikle børn og unge, men indimellem tager det en forkert drejning. Med mange følgere kommer et stort ansvar for, hvad man viser, hvordan man underholder, og hvad man i det hele taget sender ud til offentligheden. Dels ligger der et enormt ansvar hos den enkelte, dels burde branchen som helhed begynde at tænke sig om.
Werner Valeur, forfatter, ceo, Wolfpack A/S
