Hvorfor hader Berlingske klassisk musik? Aldrig et ord om denne kunstform!
For et par fredage siden en formidabel koncert i DRs koncerthus: Debussys Prélude a l’apres-midi d’un Faune med udsøgt spil ikke mindst af fløjter og træblæsere. Dernæst det unge svenske vidunder Johan Dalene i Sibelius violinkoncert – formidabelt. Og aftenens clou: Stravinskijs Sacre du Printemps – det vildeste jeg har hørt i koncertsalen. Alle knap 2000 tilhørere jublede, mange fremkaldelser, ægte og for en gangs skyld fuldt fortjent stående applaus.
Den følgende fredag en fornem opførelse af Prokofjevs 5. symfoni. I fredags Bach violin-obokoncert med Leonidas Kavakos og DR symfoniorkestrets egen Eva Steinaa og så aftenens kulmination med Brahms 1. Symfoni.
I avisen: Ikke et ord! Havde det drejet sig om popmusik, mad eller hysterisk dyr vin havde det fået 2-3 sider!
Anser avisen i sin kamp for at tiltrække et yngre publikum klassisk musik for at at være en »smal« kunstart for et lille, udsøgt publikum af gråskaller? Virkeligheden er et stort fremmøde til nærmest hver eneste af DRs torsdags/fredagskoncerter af såkaldt »helt almindelige mennesker«, heriblandt ganske mange unge mennesker.
Det eneste virkeligt saliggørende er åbenbart mad, vin og popmusik, som altid belønnes med dobbeltsider. Altså mere og kompetent dækning af klassisk musik, please. Tænk, hvis avisen kunne finde en skribent af samme format som arkitekturanmelderen Holger Dahl, men det er vel for meget at håbe på?
Finn Surlyk, Ørholm
