I sin kommentar 21. november argumenterer Ida Auken (S) for en bedre balance mellem land og by i Danmark. Det er en flot ambition, som jeg håber vil lykkes for hende og hendes parti.

Desværre anklager Auken samtidig københavnerne for at være »blinde« over for resten af landets behov, når de ser Socialdemokratiets politik som et angreb på storbyerne. Københavnerne er dog ikke blinde. Tværtimod kan de også godt læse de debatindlæg og -bøger fra socialdemokrater, der bruger »storbyeliten«, »den øvre middelklasse på Østerbro«, etc. som fjendebillede.

Muligvis er partiet lige så venligt stemt over for københavnerne som tidligere, men når retorikken er anderledes hård, kan man ikke bebrejde vælgerne, at de ikke opfatter det sådan. Ingen vælgere har lyst til at stemme på et parti, der ser dem som et problem.

Hvis Socialdemokratiet fortsat ønsker københavnernes stemmer, kan de ikke markedsføre udligning og udflytninger som en moralsk oprejsning til landområderne, for så bliver det opfattet som en straf i de store byer. I stedet bør de forklare, hvorfor udligningen er et nødvendigt bidrag fra byerne til den ønskede balance. I bestræbelsen på lighed mellem land og by må Socialdemokratiet altså gøre storbyboerne til medhjælpere snarere end fjender.

Andreas Eilersen (fhv. københavner), Ennetbaden Schweiz

Hvor kommer pengene fra?

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen afskaffede store bededag som fridag med den begrundelse, at der skulle findes penge til finansiering af Forsvaret. En ekstra arbejdsdag ville give et provenu til statskassen på tre milliarder.

Det danske forsvar har intet set til pengene, men Ukraine har modtaget omkring 60 milliarder danske skattekroner, hvilket svarer til afskaffelsen af 20 danske fridage.

Regeringen er bemærkelsesværdigt tavs om, hvor de 60 milliarder kommer fra, ligesom vi stadig mangler at få oplyst, hvordan »Mettes mink«, den grønne trepart og udgifter til opbygning af vores eget forsvar skal finansieres. Som borger kan jeg konstatere, at det er meget dyrt at være borger under SVM-regeringen.

Ingen politikere ønsker at stå til ansvar eller besvare ubehagelige spørgsmål. Men hvad med medierne? Hvorfor stiller de ikke spørgsmålene og holder fast i, at disse spørgsmål er så vigtige for fremtidens Danmark, at de skal besvares?

Hvor er den kritiske journalistik blevet af? Danske journalister agerer meget ofte som elitens ukritiske mikrofonholdere, hvorefter journalisterne i endeløse debatprogrammer drøfter og analyserer de politiske strømninger med hinanden.

Jeg kan gennem et læserbrev håbe at få svar på spørgsmålene:

Skal vi afskaffe 20 fridage for at finansiere Ukraines forsvar, eller finder SVM-regeringen pengene et andet sted? Stoler vi på, at den omfattende korruption, der prægede Ukraine inden krigen, er væk, så vi kan være sikre på, at vores 60 milliarder kommer til gavn for befolkningen og ikke ender i enkeltpersoners lommer? Bliver vi mon stadig betragtet som »die dummen Dänen«?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Idiotisk udtalelse

Joachim B. Olsen synes åbenbart, at det er umandigt at køre med cykelhjelm, at det er et tegn på, at man mangler selvrespekt som mand, og at man er bange for at falde og slå sig.

En læge revser ham offentligt – med rette – for en så hjernedød udtalelse. Et fald på en cykel er ikke for sjov og kan give alvorlige og livsvarige skader; så selvfølgelig skal man beskytte sit hoved, uanset køn.

Joachim B. Olsen, hvis din maskulinitet er truet af en cykelhjelm, så er du ikke en rigtig mand. Du bilder muligvis dig selv ind, at du er en macho alfahan, men for andre virker du som en usikker betahan med en porcelænsskrøbelig maskulinitet, når du skriver sådan. Måske burde du faktisk bekymre dig lidt om at passe bedre på dit hoved for at sikre, at det fungerer helt, som det skal, på øverste etage.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Klima-hybris

Vi har verden over en række selvbestaltede klimagenier, som er blevet guruer i en ny klimareligion. Jeg drømmer om den dag, hvor det går op for dem, at de lever i en drømmeverden i deres elfenbenstårne.

Af geopolitiske årsager skal vi naturligvis gøre os så uafhængige af kul, gas og olie som muligt, så vi ikke er afhængige af de slyngelstater, der producerer det.

Vi kan ikke økonomisk, teknologisk, menneskeligt og politisk ændre klimaet, men vi kan spilde billioner af dollar på meningsløse ideologiske projekter. De bør i stedet bruges på beskyttelse mod de uafvendelige klimaforandringer. I Danmark mest på kystsikring med diger, afvandingskanaler og pumpestationer. I lande, hvor tørke er et stort problem, er der ofte megen sol og enorme ubrugelige landområder, ørkener, som det giver mening at plante til med solceller, selvom jeg ikke er glad for, at de alle kommer fra Kina. Energien kan så bruges til desalinering af havvand.

Endelig må det efterhånden gå op for »genierne«, at moderne atomkraft er en væsentlig brik i vores forsyningssikkerhed. Især de små modulære reaktorer, som ikke er så sårbare for militære angreb. De fylder ikke mere end en container, og mange kan stå landet over og kobles på nettet, hvor som helst behovet opstår.

Hvornår trækkes de politiske strudsehoveder op af sandet? Hvornår fatter de, at de mægtige sol- og vindlobbyer kun øjner kortsigtet profit for deres egne virksomheder, som forsvinder, når Kina har overtaget markedet?

Vi har små, innovative danske virksomheder inden for moderne atomkraft. De hungrer efter finansiering for at komme foran. Hvis den ikke kommer, taber vi igen, da den internationale konkurrence er stor.

Jan Buch, Frederiksberg

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk