Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis livskvalitet skal betale for coronakrisen?

»Man får meget motion ved at bevæge sig til og fra arbejde, gå til møder, gå til frokost, hente og bringe børn osv.Nu sidder vi derhjemme i stedet, motionerer måske efter et motionsprogram på TV, bliver lidt tudevorne (det er jo ikke sjovt det her), og tager en ekstra småkage til kaffen,« skriver Caroline Kofahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Tid og penge

Vi hører om mange beregninger af omkostningerne af coronavirus: Hvor mange vil dø, hvad koster det at holde virksomhederne lukket mere eller mindre ned?

Det, man ikke laver beregninger på, er effekten af den manglende motion, som rammer de hjemsendte.

Man får meget motion ved at bevæge sig til og fra arbejde, gå til møder, gå til frokost, hente og bringe børn osv.

Nu sidder vi derhjemme i stedet, motionerer måske efter et motionsprogram på TV, bliver lidt tudevorne (det er jo ikke sjovt det her), og tager en ekstra småkage til kaffen.

Hvad ender det med at koste i tabte leveår og dårlig livskvalitet? Så vidt det kan ses, indgår overvejelsen ikke i regeringens beregninger, som udelukkende ser på, hvor mange der dør inden for kort tid pga. coronavirus, og hvor meget i kroner, det vil koste samfundet i et halvt til et helt år.

Kort sigt, lang sigt, hvis liv(skvalitet) skal betale?

Caroline Kofahl, København

Hvad mon de laver?

Jeg er 90 år, og i den alder er man ofte høre- eller synshæmmet, hvilket er særdeles uheldigt ved brug af TV. Heldigt er det derfor, at DR tekster (nogle) af udsendelserne, men såre uheldigt er det, at én af de mange teknikere har moret sig med at lave teksterne mikroskopiske små for samtidig at formindske billedet, hvorved det er lykkedes vedkommende at ramme et bredt udsnit af de ældre seere.

Jeg prøvede at stille spørgsmål om dette på DRs hjemmeside, men fik fire automatsvar, der intet havde med spørgsmålet at gøre. Jeg prøvede også pr. telefon, men fik at vide, at »de arbejder alle hjemme«.

Hvad mon de laver?

Gert Edstrand, Hørsholm

Gratis broer og færger

Brian Mikkelsen, der gennem flere år var minister i skiftende blå regeringer, og som nu er direktør i Dansk Erhverv, er en travl mand med stor iderigdom.

Tidligere gik han ind for, at staten ikke skulle blande sig for meget i produktion og erhverv. Rigtig borgerlig politik tilsat lidt liberalisme. Men tiderne skifter, og coronakrisen kan betyde, at man skifter holdning.

Og det er netop sket for Brian Mikkelsen. Nu går han helhjertet ind for, at staten blander sig i erhvervslivet, og med store økonomiske hjælpepakker i realiteten overtager styringen af virksomhederne. Den sidste ide fra Brian Mikkelsen er genial og handler om at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen. Det er bestemt et udmærket forslag, som vi er mange, der har ønsket os gennemført lige siden, at motorvejsbroen åbnede i 1998.  Men hov, det betyder jo konkurrenceforvridning, og forslaget må derfor udvides, så staten også betaler for sejlads med Molslinjen og med færgerne på Langelandsbælt og Lillebælt. Og for den sags skyld også med alle andre færger. Gratis tur til Bornholm – dejligt!

Lidt mere må der helt klart til: Den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord bør bestemt gøres gratis, så den bliver til gavn for en sammenhængende Frederikssund kommune. Det vil få stor betydning for indbyggerne i Skibby og de andre byer i Hornsherred.

Man kunne endda håbe, at Brian Mikkelsen fortsatte i samme retning og snart forlangte, at alle tog og busser også blev gratis. Så var der jo ikke længere nogen gratister.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Coronatruslen

Vi er nu nogle uger inde i den store coronakrise. Der har været mange dødsfald, og det viser sig, at halvdelen af de døde er over 81 år.

Det viser til fulde, hvor farlig coronaen er, da den giver en stor risiko for en for tidlig død for den ældre del af befolkningen.

Jeg hilser derfor med stor respekt regeringens utrættelige arbejde for denne del af vores befolkning.

Der må vel herefter forventes en tilsvarende indsats for de ældre, som dør af andre sygdomme.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejds-/samfundsmedicin

Ansvar, etik og covid-19?

»Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd«, sagde teologen K. E. Løgstrup (1905-1981), der kan betragtes som Danmarks nationalfilosof nummer to. Hvordan har disse moralske tanker sammenhæng med coronavirussen og lockdown af landet?

For det første tænkte Løgstrup næppe på de praktiske råd, der fordres af Sundhedsstyrelsen om at holde afstand og vaske hænder. Her passer Løgstrups parole dog – lidt klichéfyldt formuleret – som hånd i handske på det praktiske aspekt. Vi har bogstaveligt talt ansvaret for hinanden på vores hænder, hvis vi bærer bakterierne. Løgstrup ville sikkert støtte forholdsreglerne om at vaske hænder.

For det andet ville Løgstrup formentlig være bekymret over den manglende debat over de etiske konsekvenser af et lockdown af landet. Vi er hypersociale væsner, der bliver til i kraft af den nære relation, men vi er i isolation. Fra fælles enhed til en masse små øer, som forsøger at overleve uafhængigt af hinanden. Man lytter til sine egne følelser og følger den ængstelighed, som fordærver en i stedet for at lytte til sin sunde fornuft og hjælpe til i fællesskabet – men hvad er et samfund uden fællesskab, uden ansvar?

Emil Brandt Rex, lektor i dansk og historie, Herlufsholm Kostskole og Gods